Udfordringer med tarmen er en velkendt følge af en rygmarvsskade. For nogen kan de løses med klyx eller brug af transanal irrigation, for andre bliver udfordringerne over tid så store, at de sætter barrierer for et aktivt liv, og så kan løsningen være en kolostomi.
Genveje til indhold
- Kolostomi
- Skyllestomi
- Fordele
- Gener
- Tilbageføring af en tyktarmsstomi
- Forberedende samtale
- Forberedelser inden operation
- Operationen
- Efter operationen
- Risici ved en operation
- Stomiposer
- Mere info
De fleste mennesker med en rygmarvsskade finder frem til et tarmtømningsregime og har en god tarmfunktion i en lang årrække. Det være sig på almindelig vis, ved brug af afføringsmidler eller ved transanal irrigation, såkaldt vandskyl (TAI).
Andre oplever, ofte over årene, at tarmen bliver mere træg. Det tager længere tid at tømme tarmen, der er problemer med forstoppelse, og der opstår uheld/inkontinens. Dertil kan der komme smerter, ubehag og fornemmelse af oppustethed. Hos personer med høje skader ((skader over TH 6) er der tillige risiko for Autonom Dysrefleksi (højt blodtryk, hurtig puls, svedtendens, hovedpine), der kan komme af udspilet tarm og træk i lukkemusklen.
Udfordringer med tarmtømning skal tages alvorligt. Når tarmtømningen styrer dagligdagen og sætter barrierer for et godt og aktivt liv, vil det være naturligt at begynde at overveje muligheden for anlæggelse af en kolostomi, også kaldet en tyktarmsstomi, som løsning på ens afføringsproblemer.
Kolostomi
En kolostomi er en kunstig åbning i tyktarmen, som føres gennem bugvæggen og huden. Indholdet i tyktarmen udtømmes i en stomipose, der er sat fast med en klæber/plade på maveskindet.
Den sidder typisk i venstre side af maven, hvor man bruger det s-formede stykke af tyktarmen til at danne stomien med. Ved operationen efterlader man ca. to-tredjedele af den første del af tyktarmen urørt inde i maven (i forlængelse af tyndtarmen) samt en endetarmsstump nederst. Denne ender blindt.
Illustration af mave-tarmsystemet uden og med kolostomi
Med en kolostomi vil man typisk få en blød og formet afføring med flere tømninger igennem dagen. Nogle må bruge afføringsmiddel for at få en passende konsistens.
En anden mulighed er at skylle ind i en kolostomi (ligesom transanal irrigation via endetarmen), ikke blot for at afhjælpe forstoppelses- og tømningsproblemer, men også for at få en mere forudsigelig tarmtømning.
Ved brug af skylning kan nogle nøjes med en minicap i stomien (fremfor pose) efter afføringen, hvis tarmen kun tømmer sig en gang dagligt.
Langt de fleste rygmarvsskadede er meget tilfredse med deres tyktarmsstomi og oplever øget livskvalitet.
Skyllestomi
En anden mulighed er at få en lille skylle-stomi til behandling af forstoppelse. Denne er dannet af blindtarmen (eller skyllekateter til bunden af tyktarmen) og sidder i højre side af maven. Denne anbefales mest, hvis man kan holde på afføringen, idet det ikke er sikkert, at alt skyllevandet kommer ud med det samme.
En skyllestomi kan med godt resultat kombineres med en tyktarmsstomi. Ved svær forstoppelse kan man skylle fra højre side af tyktarmen til den store stomi og derigennem tømme tyktarmen helt for afføring fx hver anden dag.
Fordele
En stomioperation kan have mange fordele; mindre tid på toilettet, mindre brug af afføringsmiddel, færre problemer med uheld, for nogle mindre Autonom Dysrefleksi og for nogle mindre behov for ændringer i kosten for at undgå forstoppelse.
Samtidig kan al håndtering af tarmtømning foregå siddende i sin kørestol eller stående foran et spejl for dem der kan. Alt i alt giver det mere tid og overskud til andet samt større livskvalitet.
Gener
Man kan opleve, at der kommer lidt sekretion fra den lille endetarmsstump. Dette kan tømmes ud med en finger eller skylles ud med vand via en klystersprøjte, som er en sprøjte med en ballon og en indføringsspids. Dette gøres efter behov. En sjælden gang kan medicinsk behandling af sekretion være nødvendig.
Tilbageføring af en tyktarmsstomi
Man skal være forberedt på at valg af kolostomi som løsning er en endelig beslutning. Teknisk set kan man sammenkoble tyktarmen igen, men denne operation kan være risikofyldt og bør overvejes meget grundigt i samarbejde med sin kirurg.
Forberedende samtale
Inden valget om en stomioperation tages, er det vigtigt, at man sikrer sig god information, herunder om operationen, den daglige pasning af en stomi og risici for senkomplikationer, så man bedst muligt kan forberede sig på et liv med stomi.
Man kan bede sin egen praktiserende læge om en henvisning til en samtale på tarmkirurgisk afdeling, typisk i ambulatoriet. En stomisygeplejerske kan her vise forskellige stomiprodukter og bandageringsmuligheder samt øve skift af disse. Samtalen vil også berøre de psykosociale aspekter ved en stomi, herunder betydningen for eget selvbillede, sexliv osv.
Der er tiltag man selv kan gøre for at forebygge komplikationer efter operationen, herunder rygestop, vægttab ved overvægt og om muligt nedtrapning af binyrebarkhormon.
Det kan ligeledes være en stor hjælp at snakke med andre rygmarvsskadede, der har en stomi og kan dele ud af sine erfaringer.
Man kan også søge information og støtte gennem patientforeningen COPA.
Forberedelser inden operation
Inden en stomioperation vil det forventes, at tarmen er undersøgt – enten med kikkertundersøgelse eller alternativt en scanning – for ikke at overse sygdom i tarmen. Til dette skal den nederste del af tyktarmen og endetarmen være tømt for afføring, hvor en udrensning med klysma ført ind i endetarmen er nødvendigt. Man kan bede om at blive indlagt og få hjælp til at få tømt tarmen forinden operation.
Inden en planlagt operation får man mulighed for at være med til at beslutte, hvor stomien skal sidde. Dette for at sikre, at man kan komme til den og passe den ordentligt, og at den ikke kommer til at sidde svarende til en revne/delle på maven. Det sidste vil øge risikoen for læk under stomiforbindingen.
Som rygmarvsskadet skal man huske at drøfte de særlige praktiske forhold, der er påkrævet under indlæggelse, såsom behov for hjælp, lift, opmærksomhed på forebyggelse af tryk på operationsleje og trykaflastende madras under indlæggelsen, risiko for autonom dysrefleksi (AD) etc.
Operationen
Kikkertoperation
De fleste kan opereres ved en kikkertoperation. Kirurgen laver tre-fire små huller i maveskindet og opererer via disse med instrumenter inde i bughulen. Tarmen løsnes og deles indefra, og enden af tarmen føres frem til huden. Stomien tildannes og trækkes frem via et passende hul i maveskindet og syes fast til huden udvendigt, hvorefter de andre huller lukkes til igen.
Denne type operation kræver, at man ikke er for tyk, og at man ikke har været opereret mange gange tidligere i maven.
Åben operation
Nogle gange kan den planlagte kikkertoperation ikke gennemføres på grund af tekniske vanskeligheder, eller der viser sig problemer undervejs i operationen. I disse tilfælde bliver man nødt til at udføre en såkaldt åben operation, hvor huden skæres op midt på maven.
Hvis kirurgen på forhånd kan se, at det ikke er muligt at gennemføre en kikkertoperation, vil en almindelig åben operation anbefales. Dette vil man blive informeret om allerede under den indledende samtale.
Efter operationen
Personer med en rygmarvsskade, der er sunde og raske, er typisk indlagt tre-fire dage ved anlæggelse af en kolostomi.
Det er ikke usædvanligt, at tarmen er lidt langsom i starten. Dette afhjælper personalet med. Man kan spise almindelig mad efter operationen. Det er vigtigt at prøve at komme op og få gang i kroppen mest muligt efter operationen, da det hjælper på at få gang i maven igen.
Inden man bliver udskrevet, skal tarmfunktionen være godt i gang. Du kan komme hjem, når eventuelle smerter kan behandles med tabletter, og der kommer afføring i din nye lagte stomi. Under indlæggelsen lærer man at blive fortrolig med sin nye stomi.
Rådgivning om håndtering af stomien, både under indlæggelsen og efterfølgende ved ambulante stomiforløb sker hos specialuddannede stomisygeplejersker, hvortil man også efter udskrivelse kan ringe for råd og vejledning ved problemer eller usikkerhed.
Risici ved en operation
Der vil altid være risici for komplikationer ved operationer. Planlagt stomianlæggelse er forbundet med få komplikationer, og undersøgelser viser, at patienter med en rygmarvsskade ikke får flere komplikationer end øvrige patienter i forbindelse med planlagt stomioperation.
En velkendt komplikation for alle er risiko for blødning og infektion. Sjældent sker det at spidsen på stomien visner på grund af dårlig blodforsyning. I så fald skal stomien laves om ved en ny operation.
Stomiposer
Der findes forskellige stomiposer/-bandager til at opsamle afføringen fra en kolostomi.
1-dels bandage, som består af en stomipose hvor klæberen er integreret
2-dels bandage, der består af en stomipose, og en separat klæber-/plade, der kan forbindes via et koblingssystem. Stomibandagen klæbes på huden omkring stomien, og kolostomiposen skiftes typisk 1-3 gange i døgnet
Som ovenfor findes Minicap både i en 1-dels og 2-dels variant. Den lille pose er anvendelig til intime situationer samt ved benyttelse af skyl.
Der findes et stort udvalg af stomibandager på markedet, og her vil den lokale stomisygeplejerske kunne rådgive i forhold til valg af bandage.
Skrevet med faglig hjælp og valideret af professor, overlæge, dr. med Peter Christensen, Klinik for Bækkenbundslidelser, Mave- og tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital.
Udgivet april 2024.
Illustrationer: Regionshospitalet Randers
MERE INFO
Stomiklinikken, Aarhus Universitetshospital
Vejledning om urostomi og kolostomi, Aarhus Universitetshospital
Stomi, klinik, 2123, Rigshospitalet
Spørgsmål fra patienter
Netdoktor har samlet 10 ofte stillede spørgsmål om stomi
Copa – Stomiforeningen
Hos foreningen for stomiopererede, COPA kan du finde nyttige oplysninger på deres hjemmeside, og de har rådgivere, som selv har stomi.
LÆS OGSÅ
TIP
”Patientbrev til brug ved indlæggelse” – dokument til brug for dig ved indlæggelse på sygehus.
