Hvad er en rygmarvsskade

Ved en beskadigelse af rygmarven vil der næsten altid være symptomer, både i form af lammelser og nedsat følesans. Hvor udbredt denne påvirkning er, afhænger dels af, hvor rygmarven er skadet, dels af, hvor omfattende denne skade er.

Traumatisk og sygdomsbetinget rygmarvsskade

En traumatisk rygmarvsskade kan være forårsaget af en trafik-, fald-, eller sportsulykke samt ved udspring på lavt vand.
En nontraumatisk rygmarvsskade er sygdomsbetinget og kan være forårsaget af forsnævring af rygmarvskanalen, diskusprolaps, svulst, kræftbehandling, betændelse i eller omkring rygmarven mm. Den kan også være forårsaget af en medfødt misdannelse som rygmarvsbrok.

Para- og tetraplegi

En rygmarvsskade opdeles i paraplegi og tetraplegi. Afhængig af skadens placering på rygmarven, vil der være lammelser og føleforstyrrelser i større eller mindre grad.

PARAPLEGI

  • Skade i brystniveau (torakalt) medfører lammelser i: Mave, bækkenparti, ryg, ben, blære, tarm og i større eller mindre udstrækning vejrtrækning.
  • Skade i lændeniveau (lumbalt) medfører lammelser i: Bækkenparti, ben, blære og tarm.

TETRAPLEGI

  • Skade i halsniveau (cervikalt) medfører lammelser i: Skuldre, arme, hænder, krop, ben, fødder, vejrtrækning, blære og tarm.

Rygsøjlens opdeling

Rygmarven er opdelt i følgende segmenter:

  • Halshvirvler (cervikale) = C1-C8
  • Brysthvirvler (thorakale) = Th1-Th12
  • Lændehvirvler (lumbale) = L1-L5
  • Bækkenhvirvler (sakrala) = S1-S5

Illustration bringes med tilladelse af Stiftelsen Spinalis. Produceret af Erik Nylund.

ryggmärgsskada.se finder man en animation, som viser forventet funktion af kroppen afhængig af skadesniveau.

Inkomplet og komplet rygmarvsskade

Omfanget af lammelser og føleforstyrrelser er betinget af, hvorvidt skaden på rygmarven er inkomplet eller komplet.

 

  • Inkomplet skade – Er der tale om en inkomplet skade, er der i varieret grad bevaret funktioner nedenfor skadeniveauet. Det kan være følesans, muskelfunktion eller begge dele.
  • Komplet skade –  En komplet skade betegner en rygmarvsskade, hvor følelse og bevægelse er helt ophævet

Mulige følger af en rygmarvsskade

En foranderlig gruppe

For 40 – 50 år siden var nyskadede hovedsageligt unge mænd med traumatiske og komplette skader efter trafik- og badeulykker. Dengang var aldersgennemsnittet 20-30 år. Ofte blev de permanente kørestolsbrugere. Gennem årene har gruppen forandret sig til i dag at være aldrende mænd og kvinder med en inkomplet skade på rygmarven efter sygdom, herunder overlevere af kræft.
Aldersgennemsnittet for nyskadede er i dag cirka 60 år, og 70-80 % af de nyskadede er under kategorien lettere inkomplet skade. En stor del af disse er i stand til i større eller mindre grad at bevare en gangfunktion med eller uden hjælpemidler.

Børn og unge med erhvervet rygmarvsskade

Der er kun få børn og unge, der årligt pådrager sig rygmarvsskade i dag. Det kan såvel være ved ulykker som i relation til sygdom, herunder kræft. Forekomsten af børn, der fødes med rygmarvsbrok, er faldende, fordi der screenes herfor i graviditeten og foretages svangerskabsafbrydelse.

Prævalens

I Danmark antages det, at der er ca. 3.000 mennesker, der lever med en rygmarvsskade. Der er årligt 150-180 nye tilfælde af rygmarvsskade i Danmark.
I dag er 55 % mænd og 45 % kvinder og alderen 60 år i gennemsnit ved tilskadekomst. Der er lidt flere, der pådrager sig en tetraplegi i forhold til en paraplegi, og omkring 80 % har en inkomplet skade med mulighed for nogen stand- eller gangfunktion.

Højtspecialiseret behandling

En rygmarvsskade kræver højtspecialiseret behandling, rehabilitering og livslang kontrol.

Personer, der brækker ryggen eller nakken og herved pådrager sig en rygmarvsskade, får foretaget nødvendig kirurgi på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet, hvilket også gælder dem, der har en anden lidelse, som påvirker rygmarven og som kræver kirurgi.

Alle, der får en rygmarvsskade, kan tilbydes tilsvarende genoptræning enten ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Viborg Regionshospital eller ved Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet, Glostrup.

På de to genoptræningssteder vil hovedparten også blive tilbudt livslang opfølgning for mulige komplikationer.

Netop de mulige komplikationer af forskellig art, relateret til det at have en rygmarvsskade, gør, at andre specialer i dag har specialiseret funktion for rygmarvsskadede, hvilket gælder for urinvejs- og mave-tarm problemer, tryksårskirurgi, vejrtrækning for personer i respirator, børn med rygmarvsbrok, kvinder med rygmarvsskade, der skal føde, og håndkirurgi for personer med tetraplegi.

Læs mere i Specialeplanerne fra Sundhedsstyrelsen, hvor man finder specialevejledninger for de enkelte specialer.

Sundhedsstyrelsens redegørelse 1994

I 1994 udarbejdede en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen Redegørelsen PARA- OG TETRAPLEGI – organisation af behandling og kontrol. Med baggrund i, at denne nu er 30 år gammel, og ikke mindst at gruppen af personer med rygmarvsskade har ændret sig meget siden da, er det besluttet at den skal opdateres. Arbejdet hermed forventes at starte i efteråret 2023.

Med faglig hjælp fra professor emeritus, dr.med. Fin Biering-Sørensen, Københavns Universitet og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet