Udfordringer med tarmtømning er velkendte blandt personer med en rygmarvsskade. Mange bruger lang tid på tarmtømningsregime, ligesom mange oplever problemer med forstoppelse, inkontinens og smerter. Om det og om valg af tarmtømningsregimer kan man læse i dette indlæg.
Genveje til indhold
- Skadeniveau
- Gener
- Tømningsregimer
- Hvad kan du gøre selv?
- Bevilling af inkontinenshjælpemidler eller medicin
- Prøv dig frem
- Læs mere
En ikke-velfungerende tarm har stor indflydelse på livskvalitet og velbefindende, og det er derfor også med god grund, at tarmtømning er blandt de udfordringer, der står øverst på listen, når man spørger personer med en rygmarvsskade. Tarmen er dertil et problemområde, som mange har svært ved at snakke om.
Kost, medicin og stress er faktorer, der kan påvirke tarmens funktioner negativt.
Har man en høj skade, er man derudover udfordret med tømning af tarmen, hvad enten man skal klare det selv med nedsat balance og håndfunktion, eller man skal have en hjælper til at bistå med tarmtømningen.
Tarmen bliver også mere træg efter mange år med en rygmarvsskade. Det betyder, at der er over tid ofte bliver behov for ændring i tømningsregime.
Som aldrende med en rygmarvsskade kan udfordringer med tarmtømning også blive fysisk mere udmattende at håndtere.
Det er vigtigt, at man finder en løsning, der er god for en, så afføringsproblemer ikke styrer ens dagligdag i en grad, hvor det får indflydelse og sætter begrænsninger for uddannelse, job, familieliv, fritidsaktiviteter og livskvalitet.
Skadeniveau
Som udgangspunkt betyder en rygmarvskade, at man mister mere eller mindre af evnen til at tømme tarmen på normal vis og derfor har brug for hjælp til dette. Det beskrives også som en “neurogen tarmdysfunktion” på grund af forstyrrelsen af nervesignaler, der som oftest forårsager en langsommere transit af afføring gennem tarmen samt medfører tarminkontinens/ufrivillig afføring og/eller forstoppelse.
Skadeniveauet har betydning for tarmens funktion. Udfordringer med tarmtømningen kan derfor være forskellige.
Høje skader
En høj skade (skader over TH 12) giver en forsinkelse i mave-tarmkanalen, og den viljemæssige kontrol af endetarmens lukkemuskel er forstyrret. Fornemmelsen af at tømme tarmen forringes eller forsvinder helt. Man kan ikke holde sig, og man kan ikke bruge mavemusklerne til at understøtte tarmtømningen. Dette afhænger dog af skadens omfang.
Tarmtømning kan afhjælpes ved udløsning af afføringsrefleksen i endetarmen eksempelvis med fingerstimuli.
Lave skader
Med en lavere skade (ved eller under L1) mister man også kontrollen over endetarmens lukkemuskel. Den kan ikke stimuleres, hvilket giver besvær med at tømme tarmen.
Der er risiko for, at afføringen samler sig i den nederste del af tarmen, og når lukkemusklen ikke gør modstand, kan det medføre ufrivillig afføringslækage. Dette kaldes “overløbsinkontinens”, der opstår pga. forstoppelsen.
Gener
Der kan følge mange gener med en neurogen tarm, og nogle kræver behandling.
Tarminkontinens
Tarminkontinens (fækal inkontinens) opstår ved manglende evne til at kontrollere tarmen.
Forstoppelse
Forstoppelse kan føre til øget gasdannelse og forbigående mavesmerter. (Langvarige mavesmerter bør undersøges nærmere).
Har man over længere tid haft ubehandlet forstoppelse og hård afføring, kan det føre til hæmorider, fremfald af endetarmen (prolaps), tarmlommer samt rifter (analfissur) i endetarmens slimhinde, der blokerer tarmen.
Ved en svær forstoppelse kan vejrtrækningsfunktionen påvirkes.
Forstoppelse kan også påvirke blæretømningen, så det er sværere at tømme blæren med risiko for urinvejsinfektion.
Diarre
Diarré er ikke typisk ved en neurogen tarm. Men en forstoppelse, der sidder højere oppe i tarmen, kan føre til, at det kun er væske, der kan passere, hvilket giver en vandig diarré. Det vil ofte kræve behandling med et opløsende fyldstof, der virker afførende mod forstoppelsen.
Ved midlertidig diarré kan stoppende midler tages i en kort periode. Langvarige problemer med diarré bør altid undersøges.
Hæmorider
Der er øget risiko for hæmorider, hvis man er stillesiddende og forstoppet. Hos mange med rygmarvsskade vil man derfor se hæmorider. De er udposninger af blodkarrene, der ligger overfladisk under slimhinden ved endetarmen.
Opstår der stop i dem, vil de blive hårde og meget ømme. De behandles med kortison, smertestillende midler og vasokonstriktor salver, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når betændelsen aftager, vil der sidde små “hudflapper” tilbage. De kan forårsage overfladisk blødning. Dette er dog ikke er farligt.
Ved større gener kan de fjernes med en simpel operation.
Fald i blodtryk
Hos personer med højere skader er svimmelhed pga. fald i blodtryk almindeligt ved toiletbesøg.
Neurogene smerter
En fuld tarm kan forårsage neurogene smerter pga. anale muskelspasmer.
Tømningsregimer
Valg af metode til tarmtømning er afhængig af flere parametre, og man må derfor prøve sig frem.
Tømningsregime kan være fingerstimuli, brug af afføringsmidler eller transanal irrigation (TAI), og for nogen bliver stomi en brugbar løsning for at undgå inkontinens eller andet tarmtømningsbesvær.
For alle tømningsregimer er det vigtigt, at tarmen tømmes grundigt og regelmæssigt. Dette for at undgå afføringsinkontinens i løbet af dagen. For nogen er daglig tarmtømning nødvendigt. Andre tømmer tarmen hver anden dag. De fleste vil oftest foretrække tømning om morgenen.
Det anbefales at tømme blæren inden tarmtømning, så blæren ikke presser på tarmvæggen.
Fingerstimulation
Hos nogen vil stimulation med en finger være nok til at igangsætte en tømning af tarmen. Det er en teknik, der øger peristaltikken og får lukkemusklen til at slappe af. Med engangshandsker påfører man eksplorationscreme på pegefingeren, som man indfører forsigtigt i endetarmen og drejer rundt langs tarmvæggen i cirkulære bevægelser med 5 minutters intervaller.
I nogle tilfælde er der brug for manuel udtømning, hvor man med fingeren løsner og griber fat i afføringen for tømning. Denne metode anvendes ved hård og knoldet afføring.
Hos personer med en høj skade kan der opstå anfald af autonom dysrefleksi (AD) ved stimulation.
Afføringsmidler
Ved hjælp af klysma (fx Glyoktyl eller Microlax rektaltuber), tømmes tarmen regelmæssigt på faste tider oftest siddende på toilettet eller en bækkenstol. Klysma er en tube med spids, hvor spidsen først fugtes med en dråbe af tubens indhold og i hele i sin længde indføres i endetarmen. Tuben tømmes helt og holdes sammenklemt, når tubespidsen trækkes ud. Klysma påvirker endetarmens naturlige bevægelser og sætter gang i afføringstrangen.
Det er individuelt, hvor lang tid tømningen tager og man kan supplere med fingerstimulation før eller efter indføring af klysma. Der er ikke kendte gener ved længerevarende brug af klysma.
Da personer med en rygmarvsskade oftest har en langsommere tarmpassage, kan man have effekt af at supplere med andre laksantia, der indtages oralt 6-12 timer før tarmtømning. Der findes forskellige typer af laksantia. I tabletform (fx Magnesia) eller som pulver (fx Movicol eller Gangiden), der begge virker osmotisk (blødgørende). Disse kan suppleres med peristaltikfremmende præparater (fx Laxoberal, Toilax eller Dulcolax).
TAI – Transanal irrigation
Transanal irrigation (TAI) – også kaldet tarmskylning eller vandskyl – er et rektalkateter, der er tilsluttet en vandbeholder. TAI tømmer tarmen effektivt analt og videre op i venstre del af tyktarmen. Denne tømningsmetode har vist god effekt hos personer med en rygmarvsskade med færre forekomster af forstoppelse, inkontinens og blærebetændelser. Dertil vil den forventeligt forkorte tiden på toiletbesøg.
Det indføres som et ballon- eller konuskateter, og der indgives et lavement på 250 – 1.000 ml. kropstempereret postevand (37-38 grader) hver eller hver anden dag.
TAI kan udføres om morgenen, hvilket de fleste foretrækker, eller 20-30 minutter efter et større måltid, hvor tarmbevægelserne vil være ekstra aktive. Proceduren tager almindeligvis op til 30-40 min. pr. irrigation.
TAI kan være forbundet med forbigående bivirkninger, som mavekneb.
Der kan desuden være en lille risiko for autonom dysrefleksi (AD) hos personer med høje skader. Hvis man er kendt med AD, vil man ofte måle BT den første gang, der skylles.
Der er en minimal risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Ved pludselige og vedholdende mavesmerter, høj feber og/eller kraftig blødning fra endetarmen i forbindelse med eller efter skylningen bør egen læge eller vagtlæge kontaktes. Husk at oplyse, at du anvender transanal irrigation (TAI).
På markedet findes forskellige skyllesystemer med forskellige typer kateter og med eller uden ballon (ballonen fastholder kateteret i endetarmen under skylning). Der findes skyllesystemer, hvor vandet løber med tyngdekraften (kræver at posen kan hæves/hænges op) og andre med en pumpe. I disse fyldes 250 – 1000 ml. vand, der skyller højt i tyktarmen. Et mindre skyllesystem, som indeholder ca. 175 ml, skyller den nederste del af tarmen.
Påbegyndelse af TAI bør kun ske i samråd med og under oplæring hos fagpersonale. I samråd finder man frem til det bedst egnede skyllesystem. På Afdeling for Rygmarvsskader (Glostrup), Vestdansk Center for Rygmarvsskade (Viborg) samt Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital kan man få en lægefaglig vurdering ift. brug af TAI.
Find mere info her: “Livet med Transanal irrigation (TAI)”
Kolostomi
For nogen bliver udfordringerne og generne for store. Hvad enten det er udfordringer med den praktiske håndtering af tarmtømningsregime eller når gener med inkontinens og/eller unødigt lang tid på toilettet sætter barrierer for et aktivt liv, så kan løsningen være en kolostomi.
Find mere info om kolostomi her.
Hvad kan du gøre selv?
Det anbefales at få en fast afføringsrutine for at få bedst muligt styr på tarmfunktionen.
Kost, motion og bevægelse har også betydning for, hvordan tarmen fungerer. Det vigtigste er ikke at få hård afføring.
For mange har det også betydning, at man råder over badeværelset i fred og ro i det tidsrum, man har brug for.
Bevilling af inkontinenshjælpemidler eller medicin
Der er forskellige regler ift. bevilling afhængig af, om det er inkontinenshjælpemidler eller medicin.
Engangshandsker og inkontinenssiddeunderlag er hjælpemidler, der kan ansøges om hos og bevilges af bopælskommunen efter servicelovens § 112. Der er dog forskel fra kommune til kommune, om der eksempelvis bevilliges engangshandsker.
Det bemærkes i den forbindelse, at handsker samt gaze, gazeservietter og creme til brug ved stomi betragtes som udstyr og tilbehør, der er så nært knyttet til hjælpemidlet (stomien), at det må anses for at være en integreret del af dette. Det er derfor kommunen, der er ansvarlig for denne ydelse i henhold til servicelovens § 112, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 44-18.
Der kan desuden ansøges om bevilling til TAI-produkter efter serviceloven § 112. Ansøgning om hjælpemidler sker på borger.dk med vedhæftning af dokumentation for behovet for hjælpemidlet samt oplysninger om helbredsmæssige forhold/funktionsnedsættelsen.m.v. Det er i nogle tilfælde det pågældende sygehus, hvor man er blevet oplært i TAI, der betaler TAI-produkter.
Afføringsmidler købes på apotek. Det er muligt, at egen læge udskriver det på recept. Dertil kan der søges Lægemiddelstyrelsen om tilskud.
Der kan desuden ansøges om tilskud til dækning af udgifter til afføringsmidler og eksplorationscreme som en merudgift efter servicelovens § 100, såfremt man er i målgruppen for at få hjælp til dækning af merudgifter.
Læs mere om nye regler om merudgifter her
Prøv dig frem
De fleste med en rygmarvsskade vil være afhængige af inkontinenshjælpemidler og tarmkontrollerende medicin, og det kræver ofte tålmodighed at finde frem til det rette tarmtømningsregime. Man må derfor prøve sig frem og finde frem til det, der er bedst for en, så man bedst muligt bevarer kontrollen og kan leve et aktivt liv.
Vær ikke tilbageholdende med at hente vejledning og rådgivning fra specialiseret fagpersonale ligesom udveksling med andre personer med rygmarvsskade også altid er en god måde at hente nyttige og brugbare erfaringer.
Teksten er valideret af Klaus Krogh, Professor, overlæge, dr. med., Lever-, Mave-, og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Udgivet april 2025.
Med inspiration fra Stiftelsen Spinalis.
MERE INFO
”Transanal Irrigation (TAI) – få mere frihed i hverdagen og bedre livskvalitet med TAI”. På denne hjemmeside finder man videofortællinger om livet med Transanal irrigation, og man kan læse mere om TAI-behandling. Udgivet af RYK – Rygmarvsskadede i Danmark.
”Tarmproblemer blandt mennesker med rygmarvsskade. Behov for mere og bedre behandling” Pjece udgivet af RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, 2022.
