Fordøjelsesproblemer er en af de mest almindelige udfordringer efter en rygmarvsskade. Forstoppelse, oppustethed og uregelmæssig afføring påvirker både livskvalitet, energiniveau og deltagelse i dagligdagen. Men der findes heldigvis en række kostmæssige og livsstilsmæssige strategier, der kan styrke fordøjelsen og gøre tarmen mere samarbejdsvillig.
Denne artikel giver et samlet overblik over, hvorfor tarmen reagerer, som den gør efter en rygmarvsskade – og hvordan man gennem kost, væske, probiotika og gode rutiner kan opnå en sundere og mere stabil fordøjelse.
Hvorfor er forstoppelse så udbredt ved rygmarvsskade?
Tarmen styres af nervesystemet. Når rygmarven beskadiges, påvirkes flere mekanismer, der normalt sikrer en effektiv bevægelse gennem tarmsystemet:
- Den naturlige tarmbevægelse (peristaltik) bliver langsommere.
- Bugpressen er svækket, hvilket gør det vanskeligere at presse afføring ud.
- Følesansen i endetarmen kan være ændret, så man ikke mærker afføringstrang.
- Medicinsk behandling – fx mod spasmer, smerter, overaktiv blære og depression – kan forværre forstoppelse.
Derfor er det vigtigt at understrege, at forstoppelse ikke blot handler om “forkert kost”, men om ændret fysiologi. Det giver dog ikke mindre anledning til at arbejde aktivt med de faktorer, man kan påvirke.
Fibre, væske og regelmæssighed – de tre grundpiller
Forebyggelse af forstoppelse bygger på tre uundværlige elementer:
1. Kostfibre
Kostfibre stammer fra planter, hvor de udgør plantens skelet. I tarmen virker de som små svampe:
- De opsuger vand og blødgør afføringen.
- De stimulerer tarmens bevægelser – en form for tarmgymnastik.
- De giver langvarig mæthed og bidrager til en stabil blodsukkerregulering.
De fungerer som mad for tarmbakterierne, som til gengæld producerer sundhedsfremmende stoffer.
Fibre findes primært i:
- Fuldkornsprodukter
- Frugt og grønt
- Bælgplanter (bønner, linser, kikærter)
- Nødder og frø
2. Væske
Fibre virker kun, hvis de får væske nok til at kvælde op. Mangler væske, kan fiberrig kost faktisk give mere forstoppelse, oppustethed og mavesmerter.
3. Regelmæssige rutiner
Regelmæssige rutiner har stor betydning for en velfungerende tarm. En stabil måltidsrytme hjælper med at stimulere tarmens naturlige bevægelser, og derfor kan det være en fordel at spise på nogenlunde samme tid hver dag. Det samme gælder toiletbesøg, som med fordel kan lægges på faste tidspunkter – gerne kort efter måltider, hvor tarmen i forvejen er mest aktiv.
Overordnet set trives tarmen bedst med forudsigelighed, og faste daglige vaner kan derfor gøre en stor forskel for fordøjelsen.
Tarmbakterier – kroppens usynlige medspillere
I tyktarmen findes op mod 100 billioner bakterier, der tilsammen vejer 1-2 kg.
De hjælper med at fordøje fibre, producerer vitaminer, beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier, støtter immunforsvaret og påvirker appetit og stofskifte
En fiberfattig kost – især med mange ultraforarbejdede fødevarer – skader bakteriesammensætningen. Fibre derimod fungerer som gødning i en have: jo mere plantebaseret kosten er, desto mere blomstrer tarmbakterierne.
En dag med mange fibre og få kalorier
Et eksempel på en dagskost, der giver omkring 30 gram fibre og 1600 kcal, kan bestå af:
Når fibre giver luft – det tveæggede sværd
Nogle mennesker får gener som oppustethed, smerter og luftudvikling, når de spiser bestemte fødevarer, særligt:
Kål, jordskokker, løg, hvidløg
Bønner og linser
Æble, pære, vandmelon og avokado
Svampe, asparges og fennikel
Sukkeralkoholer (sorbitol, xylitol)
Generne er meget individuelle. Rå grøntsager giver ofte mere luft end tilberedte, og det kan være en fordel at øge fiberindtaget langsomt over 2 uger.
Fermenteret mad
Fermenteret mad har gennemgået en naturlig mælkesyregæring, som producerer gavnlige bakterier, som kan støtte en stabil fordøjelse. To eksempler er:
Kefir – en syrnet drik, som indeholder over 50 forskellige bakterie- og gærstammer, som er gunstige for fordøjelsen.
Sauerkraut (syrnet kål) – indeholder både gode bakterier og fibre, som hjælper tarmen og fodrer de sunde bakterier. (Find opskrift på hjemmelavet sauerkraut nedenfor)
For mange giver fermenteret mad lidt ekstra luft i begyndelsen. Start gerne med små mængder, så tarmen roligt kan vænne sig til det
Probiotika – kan mælkesyrebakterier hjælpe?
Dokumentationen peger især på følgende bakteriestammer:
- Bifidobacterium lactis – kan øge afføringsfrekvens og blødhed.
- Bifidobacterium infantis/longum – mest effektiv mod oppustethed og mavesmerter ved irritabel tarm.
- Lactobacillus plantarum – kan reducere luftgener hos nogle.
Probiotika er ikke en mirakelkur, men kan være et supplement til sund kost.
Flere grøntsager i hverdagen – praktiske råd
- Hav altid frosne grøntsager på lager i fryseren.
- Blend grøntsager i supper, smoothies og greenies.
- Tilsæt revet eller hakket grønt i kødsauce, frikadeller og gryderetter.
- Brug en foodprocessor for at lette arbejdet.
- Lav grøntsagsstave med dip.
- Overvej en grøntsagskasse som abonnement.
Konklusion
En sund fordøjelse efter en rygmarvsskade kræver en kombination af:
- Fiberrig og plantebaseret kost
- Rigeligt væskeindtag
- Regelmæssige toiletvaner
Små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel. Tarmen kan trænes, og bakterierne kan styrkes – og selv små forbedringer i fordøjelsen kan have stor betydning for livskvaliteten.
Janne Christensen er klinisk diætist på Rigshospitalet Glostrup.
Udgivet juni 2026
Ved lanceringsevent for udgivelsen af hæftet “Kost, vægt og sundhed for mennesker med en rygmarvsskade – tips, spørgsmål & svar” gav Janne Christensen et oplæg om ”Kost og vægt ved rygmarvsskade – hvorfor er det vigtigt?”. Dette oplæg kan her ses i en video på Ulykkespatientforeningens hjemmeside.
LÆS OGSÅ
Kost, vægt og sundhed for mennesker med rygmarvsskade – hvordan hænger det sammen?
Kost og tryksår – hvorfor betyder maden noget?
OPSKRIFT PÅ SAUERKRAUT
Ingredienser:
1 hvidkål (ca. 1–1,5 kg)
1–1½ spsk. salt
Eventuel smagstilsætning:
1 tsk. kommen
1–2 laurbærblade
Peberkorn eller enebær
Fremgangsmåde:
Fjern de yderste blade af kålen (gem evt. ét helt blad). Snit kålen fint og kom den i en stor skål. Drys saltet over kålen. Massér kålen grundigt med hænderne i 5–10 minutter, indtil den bliver blød og afgiver rigeligt væske. Tilsæt evt. krydderier og bland godt. Pres kålen tæt ned i et rent glas. Kålen skal være helt dækket af sin egen saft. Læg evt. et helt kålblad ovenpå og sørg for, at kålen holdes under væsken. Luk glasset (ikke helt lufttæt, hvis det ikke er et gæringsglas). Lad stå ved stuetemperatur (18–22 °C) i 1–4 uger. Smag undervejs. Når smagen er passende syrlig, sættes sauerkrauten på køl.
Opbevaring:
Holder sig flere måneder på køl.
Noter:
Fjern evt. hvidt skum på toppen – det er normalt.
Hvis der dannes grøn, sort eller lodden mug, kassér hele indholdet.
Brug altid rent udstyr.
