Autonom dysrefleksi (AD) er en tilstand med pludselig blodtryksstigning og ses hos personer med en høj rygmarvsskade (Th6 og derover). Enhver smerte, ubehag eller stærk stimulus kan forårsage AD. Da AD kan overses eller fejldiagnosticeres er viden om symptomer og mulige årsager afgørende for iværksættelse af korrekt og hurtig behandling.
Autonom Dysrefleksi (AD) er en tilstand med pludselig blodtryksstigning, der kan udløses hos personer med en høj rygmarvsskade (Th6 og derover).
Et anfald af AD kan være en dramatisk og meget ubehagelig oplevelse. Den aftager dog normalt efter den udløsende årsag er fundet og fjernet og om nødvendigt med blodtrykssænkende medicin. Således vil AD i de fleste tilfælde kunne ophæves inden det bliver potentielt alvorligt. I alvorligere tilfælde, eller hvor den udløsende årsag ikke findes, er medicinsk behandling med indlæggelse påkrævet.
AD er ikke en almindelig kendt tilstand og kan overses eller fejldiagnosticeres. Viden om symptomer og mulige årsager hos personer med rygmarvsskade samt pårørende og hjælpere er derfor afgørende for at kunne iværksætte korrekt og hurtig behandling.
Hvis du tror, at du har autonom dysrefleksi – reagerer omgående for udredning af årsag og behandling.
Beskrivelse
AD er et signal om, at der er noget galt under det neurologiske skadesniveau, og som kan udløse hyperaktivitet i det sympatiske nervesystem.
Personer med højere rygmarvsskade kan have et lavt blodtryk, fx 90/60 mod det normale 120/80. Således kan blodtryksniveauer, der er normale for andre, være et tegn på AD, hvilket der er risiko for ved rygmarvsskader på niveau Th6 og derover.
AD kan i sjældne tilfælde forårsage en så kraftig stigning i blodtrykket, at det medfører hjerneødem og mulig hjerneblødning. (Blodtryk >180mmHg medfører øget risiko for blødning og >220mmHg kan være livstruende)
Sværhedsgraden og hyppigheden af tilstanden varierer. Jo højere og mere komplet skaden på rygmarven er des mere omfattende og hyppig forventes symptomerne på AD at kunne være.
Årsager
Udløsende stimuli, såkaldte AD-triggere, kan eksempelvis være en overfyldt urinblære (én af de hyppigste årsager), urinvejsinfektion, forstoppelse, tryksår, seksuel aktivitet, kirurgi uden bedøvelse eller nedgroede tånegle.
Årsagen kan også være smerter, der ikke registreres af personen med rygmarvsskade på grund af nedsat eller manglende følesans, men som kan trigge AD. Disse kan typisk komme fra fx knoglebrud, hudirritation, brandsår, menstruationssmerter, mavesår eller blindtarmbetændelse.
Symptomer
Symptomer kan omfatte:
• Dunkende/pulserende hovedpine (forårsaget af forhøjet blodtryk)
• Ujævn puls
• Langsom hjerterytme
• Svedtendens
• Klam hud under niveauet for rygmarvsskaden
• Gåsehud
• Kvalme
• Andre symptomer kan være:
• Sløret syn
• En følelse af angst
Behandling
Ved symptomer på AD skal der straks reageres ved at finde og eliminere det, der kan være årsagen.
• Sid i oprejst stilling (hovedet højt, benene lavt) VIGTIGT
• Løsn stramt tøj og tag støttestrømper og sko af
• Tjek blodtryk og puls ca. hvert 3. minut
• Kontroller urinveje. Tøm blære v/ RIK eller SIK og tjek for fuld urinpose og knæk på kateterslange. Overvej urinvejsinfektion.
• Blodtrykssænkende præparat bør tages jvf. instruktion ved blodtryk >150mmHg, såfremt man er ordineret medicin for AD.
• Overvej andre mulige udløsende årsager hvis fortsat symptomer (fx tarm eller hud)
Er årsagen udredt, bør man efterfølgende blive i oprejst/siddende stilling for at reducere blodtrykket, og blodtryk kontrolleres fortsat regelmæssigt til det er normalt.
VIGTIGT: Hvis man ikke er i besiddelse af medicin og symptomer vedvarer eller forværres og blodtrykket fortsat forbliver >150mmHg skal man straks ringe 112.
Medicin
Blodtrykssænkende medicin er typisk Nifedipin 10 mg sublingualt (under tungen). Lettere alternativer kan være Captopril eller Nitratpræparat, som f.eks.Nitroglycerin. Sidstnævnte må dog ikke anvendes hvis man har taget Viagra eller tilsvarende præparater indenfor de sidste 24 timer, pga. risikoen for at udvikle meget lavt blodtryk.
Medicinsk behandling skal have hurtig og kortvirkende effekt. Vær opmærksom på, at blodtrykket ikke bliver for lavt, når medicinen ophæver AD.
Forebyggelse
Vær bevidst om egen tolerance for en eventuel udløsning af AD. Find frem til gode og forebyggende rutiner for tarm- og blæretømning. Ved brug af permanent blærekateter, herunder topkateter, bør man hyppigt tjekke kateterrøret for knæk, der forhindrer passage og tjekke regelmæssigt, at der er uhindret afløb, og posen ikke er overfyldt.
Regelmæssig afføring anbefales. Ved fx brug af TAI (TransAnal kolon (tyktarm) Irrigation) bør vandet indføres langsomt og tiden på toilettet skal evt. begrænses. Hvis AD udløses ved TAI, skal du straks stoppe irrigationen. Anden tarmtømningsregime bør overvejes i samråd med læge ved tilbagevendende reaktion.
Andre tiltag der kan forebygge: Undgå stramt tøj. Kontroller regelmæssigt huden for tegn på trykmærker og sår. Undgå situationer og gøremål der kan give risiko for at brænde eller skade huden (fx for varmt vand eller solskoldning). Generelt daglig tjek for en god sundhedstilstand.
Lærer man kroppens signaler (fx begyndende hovedpine eller sved) på eksempelvis en fyldt blære eller tarm, en for høj rumtemperatur eller anden AD-trigger kan man forebygge eller mildne anfald. Det er derfor vigtigt at reagere i tide på signaler for optakt til AD. Vær også opmærksom på, at AD kan være symptomfri. Derfor er det vigtigt ved potentiel risiko for AD at måle blodtrykket med jævne mellemrum.
Er du er i risiko for AD, kan læge ordinere den nødvendige medicin, som du bør sikre dig at have på dig.
Forebyggende medicin
Ved svære og hyppige tilfælde af AD i samråd med læge gives forebyggende medicin. Disse vil ofte være Nifedipin, Captopril eller Nitratpræparat.
Skrevet med faglig hjælp fra professor emeritus, dr. med. Fin Biering-Sørensen
Udgivet december 2023
Foto: Pixabay
AD-NØD-KORT
Personer med rygmarvsskade med risiko for AD samt pårørende og øvrige relaterede kan frit downloade AD-NØD-KORT. Kortet informerer kort om symptomer, årsager og behandling. Vi anbefaler at bære kortet på sig for hurtig information og handling i en akut situation.
Anvisning: Print, klip og fold.
