Den viden, som man finder på Rygmarvsskade.info, skal formidles ud til dem, der kan få glæde og gavn af vidensportalen. Derfor har vi fået lavet foldere, postkort og plakater, som man kan bestille. Senest har vi lavet en flyer om tryksår.

Med folderen og vores øvrige materiale vil vi nå ud til mennesker med rygmarvsskade, pårørende og tilknyttede fagpersoner, så de får kendskab til vores vidensportal med informativ, aktuel, relevant og vedkommende viden på rygmarvsskadefeltet.  

Folderen er i A5 format og fortæller kort om ideen bag Rygmarvsskade.info, om hvem vi er og hvad vi vil, og giver en oversigt over den viden, man finder på vidensportalen. Ikke mindst finder man info om medlemskab og muligheden for at tilmelde sig nyhedsbrevet, som udsendes, når der er nye indlæg på portalen.

Vi har også postkort og plakater med tre forskellige motiver. (Se motiverne ovenfor).

Senest har vi lavet en trykt flyer “Forebyg tryksår – gode råd til at ta’ med”. Den finder du også til download.

Klinikker, behandlingssteder, ambulatorier, virksomheder, m.fl., hvor personer med rygmarvsskade og pårørende kommer, kan bestille foldere, flyer, postkort og plakater, som kan lægges frem og hænges op i venteværelser, opholdsrum, mv.

Alle materialer kan bestilles gratis mod betaling af porto.

VIL DU BESTILLE FOLDER, FLYER, POSTKORT OG/ELLER PLAKATER

Send os en mail med navn, adresse og tlf.nr. og ønsket materiale samt antal til: mail@rygmarvsskade.info

FOLDER (A5 format)

 

POSTKORT (A6 format) med for- og bagside. Findes med alle tre motiver

 

PLAKAT (A3 format) Findes med alle tre motiver

FLYER (M65 format)

 

Opdateret april 2026.