Man kan ikke spise sig væk fra et tryksår, men kosten er en væsentlig brik i en samlet indsats.
Ved en rygmarvsskade er ernæring en afgørende faktor for både at forebygge og hele tryksår.
Årsager til tryksår
Mange mennesker med rygmarvsskade oplever at få tryksår på et tidspunkt i livet. Faktisk udvikler op mod 95 % mindst ét tryksår gennem livet. Risikoen er høj, fordi man sidder mange timer dagligt, har nedsat følesans, og fordi hud og væv ændrer sig efter en rygmarvsskade.
Blodforsyningen i huden bliver dårligere, muskelmassen mindskes, og vævet bliver mere sårbart over for tryk og forskydning af vævet (shear).
Samtidig stilles der større krav til hud og væv, fordi kroppen belastes mange timer i siddende stilling og ved gentagne forflytninger. Det betyder, at huden både er mere sårbar – og samtidig skal holde til mere.
Her spiller kost og vægt en vigtig rolle.
Spis mindre, men bedre
Efter en rygmarvsskade er forbrændingen lavere, fordi muskelmassen er mindre. Det betyder, at man ofte skal spise mindre end før – men stadig have dækket behovet for protein, vitaminer og mineraler. Det stiller krav til kvaliteten af den mad, man spiser: mindre, men bedre.
Protein, energi og sårheling
Protein er kroppens byggemateriale. Det bruges til at vedligeholde og reparere hud og væv – og er helt afgørende ved sårheling. Hvis kroppen mangler energi (kulhydrater), kan den begynde at bruge protein som brændstof. Det er uhensigtsmæssigt, fordi proteinet så ikke kan bruges til at opbygge væv.
Derfor er det vigtigt at spise regelmæssigt og få tilstrækkeligt med:
- Protein (fx fisk, æg, mejeriprodukter, kød, bønner og linser)
- Sunde fedtstoffer (fx fra fisk, nødder og planteolier)
- Kulhydrater i passende mængder – gerne grove grøntsager og fuldkorn
- Vitaminer og mineraler, især A-, C- og E-vitamin samt zink, som spiller en vigtig rolle i immunforsvaret og i dannelsen af kollagen.
Væske er også vigtig
Dehydrering nedsætter blodgennemstrømningen i vævet. Det betyder mindre ilt og færre næringsstoffer til huden – og dårligere transport af affaldsstoffer væk fra vævet. 1,5–2 liter væske dagligt er derfor vigtigt for både hudens elasticitet og sårheling.
Både overvægt og undervægt øger risikoen
Overvægt øger trykket på vævet, gør forflytninger sværere og kan betyde, at hjælpemidler ikke længere passer optimalt.
Undervægt betyder derimod mindre polstring og færre næringsstoffer til at vedligeholde hud og væv. Begge dele kan øge risikoen for tryksår og gøre sårheling langsommere.
Kost er én brik i det samlede puslespil
Man kan ikke spise sig væk fra et tryksår. Men man kan gøre det sværere for kroppen at hele, hvis man spiser for lidt, for ensidigt eller er i dårlig ernæringstilstand.
Kosten er ikke hele løsningen. Men den er en vigtig del af den.
Knærke Søgaard er klinisk forsker, ph.d. på Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital. Et produkt af hendes ph.d. ”God klinisk praksis til håndtering af trykskader hos personer med rygmarvsskader” er en dansk tryksårsguide til forebyggelse og håndtering af trykskader. Formand for Tryksårsalliancen.
Ved lanceringsevent for udgivelsen af hæftet “Kost, vægt og sundhed for mennesker med en rygmarvsskade – tips, spørgsmål & svar” gav Knærke Søgaard et oplæg om kost og tryksår. Dette oplæg kan ses i en video på Ulykkespatientforeningens hjemmeside.
Udgivet april 2026
Foto: EPUAP (European Pressure Ulcer Advisory Panel) og Codan Consulting
MERE INFO
Læs om Knærke Søgaards forskningsprojekt med fokus på forebyggelse af tryksår
