En sommerlejr for 55 år siden bliver banebrydende, da de unge deltagere med handicap motiveres til at starte en bevægelse for lige rettigheder i USA, der med ukuelig og stålsat vilje opnår borgerrettighedsloven ADA, som blev vedtaget af USA’s kongres i 1990. Rettigheder, der i dag er truet under præsident Trump. I den amerikanske dokumentarfilm ”Crip Camp – a disability revolution” fra 2020 får vi et gribende bekendtskab med bevægelsen og et historisk og interessant indblik i, hvordan en bevægelse vækkes og tager form.
Da en gruppe unge med handicap deltog i en sommerlejr i New York i 1972, blev det samtidig starten på en national bevægelse for rettigheder og anerkendelse af mennesker med handicap, som i de følgende år lagde grunden for politiske forandringer og vigtigst: Borgerrettighedsloven ADA (Americans with Disabilities Act), som vi kender den i dag. En lov, der forbyder forskelsbehandling af mennesker på grund af handicap.
Politisk opvågnen
Blot få kilometer fra Woodstock lå Camp Jened, også kaldet Crip Camp. Det var en sommerlejr for unge med handicap, og i sommeren 1972 ankom endnu en gruppe forventningsfulde lejrgæster: døve, blinde, med krykker, gangstativer og i kørestol. Nogle fra institutioner, andre fra beskyttede hjem hos forældre. Alle med det i bagagen, at et handicap var lig med stigmatisering, eksklusion og fordomme og med fravær af rettigheder, frihed og accept.
I sommerlejren fandt de det, som ingen af dem havde forestillet sig: kæreste, venskaber, fester, accept og frihed – og ikke mindst en politisk opvågnen. De indså, at de sammen kunne forandre verden, hvilket blev startskuddet til en bevægelse, der skulle vise sig at få den største betydning nogen sinde for mennesker med handicap i USA.
Deltagere på sommerlejren, Crip Camp, som lægger navn til titlen på filmen. En lejr, der ikke blot gav de unge et nyt perspektiv på livet, men i høj grad blev starten på en revolution. (Foto: Netflix)
Gribende indblik
I dokumentarfilmen følger vi bevægelsen fra sin start på sommerlejren i sommeren 1972 og frem til april 1990, hvor borgerrettighedsloven, ADA endelig blev underskrevet i kongressen. Undervejs får vi et gribende bekendtskab med bevægelsen og et historisk og interessant indblik i, hvordan en bevægelse vækkes og tager form.
Filmen giver os indblik i de amerikanske præsidenters og ministeriers modvilje mod at underskrive regulativer og lovgivning, bl.a. forløberen for ADA, Afsnit 504 i rehabiliteringsloven af 1973, der ved lov skulle garantere visse rettigheder for mennesker med handicap. Det lykkedes endeligt i 1977, efter flere års protestmarcher under parolen ”Vi vil have rettigheder nu!”, der blev efterfulgt af en 24 dages besættelse af regionskontoret for sundhed, uddannelse og velfærd i San Francisco, sultestrejker og blokader af trafikken på bl.a. Manhattan i New York.
504 var den første føderale, borgerretlige lov, der tilbød beskyttelse for mennesker med handicap, og siden
fulgte efter endnu mange års stædig kamp borgerrettighedsloven ADA i 1990. Den sikrede adgang til bl.a. uddannelse, job, skoler, transport og alle offentlige og private steder, der er åbne for offentligheden.
ADA blev ikke skabt over et par møder. Den blev skabt, fordi der var nogle pionerer, der trodsede politikere og embedsfolk og aldrig gav op, men gennem årtier kæmpede ukueligt mod diskrimination og for lige rettigheder.
En scene fra 504 Sit-in demonstrationen i 1977 på FN Plaza i San Francisco. (Foto: Anthony Tusler).
Vigtigt vidnesbyrd
Det er et herligt materiale, der er samlet i denne dokumentarfilm, og de sort/hvide optagelser har indfanget et vigtigt vidnesbyrd om USAs handicapbevægelse, der nu har fået en værdig plads i denne fantastiske dokumentarfilm. Og gudskelov for det! For her 53 år efter er der mere end nogensinde kampe, der skal kæmpes for tilgængelighed og lige muligheder.
Et lederskab, der flyttede barrierer
Bevægelsen blev anført af bl.a. Judith Heumann, der allerede som ganske ung på Camp Jened viste evner for ledelse. Siden blev hun talsmand for borgerrettigheder for mennesker med handicap og opnåede stor anerkendelse internationalt. Hun startede sin karriere som vicedirektør i Center for Independent Living i Californien i 1977, og blev en del af Independent Living Movement. Derfra markerede hun sig stærkt politisk med bl.a. ansættelse i US Department of Education under præsident Bill Clinton, og frem til 2017 var hun special advisor for International Disabillity Rights under præsident Barack Obama.
“Disability only becomes a tragedy for me when society fails to provide the things we need to lead our lives – job, opportunities and barrier-free buildings”. Judith Heumann.
Judith Heumanns dygtige og skarpe lederskab flyttede barrierer for alle mennesker med handicap i USA. Frem til hendes død i 2023 var Judith til stor inspiration for de amerikanske handicaporganisationer. Sikke en bedrift.
Frontkæmperen Judith Heumann ved en demonstration i 70’erne under parolen ”Sign 504”. Det lykkedes i 1977 efter mange års protestmarcher, og den lagde grunden til borgerrettighedsloven ADA, som blev vedtaget i 1990. (Foto: HolLynn D’Lil/Netflix)
Stærkt persongalleri
I dokumentarfilmen bliver Judith Heumann interviewet, ligesom flere af deltagerne fra Camp Jened også bidrager med erindringer og refleksioner fra tiden dengang og op til i dag, mere end 50 år senere. Om de store og små kampe for at blive accepteret som seksuelt aktive, forældre, kollegaer og politikere. Det er et stærkt persongalleri, der er blevet samlet til at binde historien sammen. Deriblandt møder vi også James Lebrecht, der siden blev lyddesigner og filmproducer, og som er medinstruktør på Crip Camp.
Trump’s krig mod mennesker med handicap
Crip Camp er en både inspirerende, bevægende og stærk film med et budskab, der ikke er mindre vigtigt i dag. Og selv om man gribes af en feel good stemning i filmens afslutning, så er der ikke tid til at læne sig tilbage. Kampen fortsætter. Med præsident Trumps anden embedsperiode har Trump-administrationen ført, hvad der synes at være en total krig mod mennesker med handicap. Blandt andet ved at fjerne den føderale regerings muligheder for at håndhæve borgerrettighederne for mennesker med handicap. Den har svækket håndhævelsen af anti-diskriminationslovgivningen, ADA, fjernet adgangsrettigheder og reduceret ydelsessikring og sundhedstilbud. (United Spinal Association opsummerer her Trumps angreb på handicaprettigheder). Trumps angreb truer med at slette årtiers fremskridt for mennesker handicap.
Der er behov for et nyt Crip-oprør!
Dokumentaren ”Crip Camp – a disability revolution” fra 2020 kan streames på Netflix samt ses gratis på YouTube. Instrueret af James Lebrecht, der selv deltog i Camp Jened, og Nicole Newnham. Produceret af Barack og Michelle Obamas Higher Ground Productions. Distributør: Netflix. Varighed 1 t. 48 m. Dansk tale. Se trailer her
Indlæg udgivet november 2025. (Redigeret udgave af tidligere bragt artikel i RYK! magasin nr. 2.2020).
LÆS MERE
Find mere info om bevægelsen Crip- a disability revolution
CRIP aktivisme i Danmark
Crip Akademiet er et nyt uafhængigt site for politiske og kulturel aktivisme og samling på handicapområdet. Skabt af og for mennesker med tilknytning til handicapbevægelsen. Det er digter Caspar Eric og formand for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersen, der står bag initiativet med ønske om at styrke bevægelsen og skabe fælles retning.
