Gennem tre årtier har Inge Steen som ergoterapeut udviklet og specialtilpasset små hjælpemidler, der har haft stor betydning for hendes patienter med nedsat håndfunktion. Her fortæller hun om, hvad det har betydet for hende at kunne bidrage til, at de får et godt liv og kan gøre de ting, der er vigtige for dem i hverdagen.
Inge Steen Pedersen er kendt af mange for hendes mangeårige innovative arbejde som ergoterapeut på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. Nogen ville påhæfte betegnelsen ”Georg Georgløs” for det, som hun er særlig kendt for er hendes engagement og kreativitet, når der skal opfindes løsninger på praktiske udfordringer hos hendes patienter med rygmarvsskade, der har nedsat håndfunktion.
Oplæring
– Da jeg startede i Hornbæk for 30 år siden på Fysiurgisk Hospital, som det hed dengang, var der en beskæftigelsesvejleder, Vinca Thiele, som var fantastisk til at lave hjælpemidler, så som bestik med plast bøjlegreb, kørestolshandsker, skinner for at undgå kontrakturer, computerpenne med bøjlegreb og meget andet.
Hos hende fik Inge Steen vigtig og brugbar viden og erfaringer om tilpasning af håndhjælpemidler. En af de ikoniske håndhjælpemidler, som Inge Steen husker er cigaretholderen med bøjlegreb, som mange patienter blev udskrevet med. Meget har ændret sig siden. I dag er det mobil- og tabletholdere, der efterspørges hos patienterne.
– Den gang savede vi selv plastgrebene ud, sleb dem, tilpassede dem mm. Senere fik vi udstandset grebene i både PVC-materiale og i rustfrit stål.
Og helt lavpraktisk tilføjer Inge Steen:
– Stålgrebene er lette at tilpasse og tåler opvaskemaskine, hvor plastgrebene er lidt blødere at have på hånden og lidt lettere. Men kommer plast i opvaskemaskinen retter de sig ud og skal varmes op igen og formes.
Til højre: Bestiksæt med stål- og plastgreb. Til venstre: Bestik med stålgreb.
I tæt dialog med patienterne
Gennem årene har Inge Steen fået oparbejdet en masse erfaring og viden om hvordan forskellige problemstillinger kan løses hos patienter med funktionstab med det formål at kunne klare almindelige dagligdags opgaver. Løsninger, der altid sker i en tæt dialog med patienterne.
– Det er det, der driver mig. At vi sammen kan finde løsninger, der øger deres muligheder for et aktivt hverdagsliv og selvstændighed …. alt fra at kunne bruge computer, mobiltelefon og spise selv til udvikling af små, skræddersyede hjælpemidler.
Ny adresse men samme formål
I dag finder man Inge Steen i Ergoterapien på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i Glostrup, hvor hun fortsat udvikler kreative hjælpemidler for at øge patienternes selvhjulpenhed og livskvalitet.
– Det er selvfølgelig optræningen, der er vigtigst i begyndelsen af indlæggelsen. Samtidig finder vi i ergoterapien frem til hjælpemidler, der kan afhjælpe patientens udfordringer med fx spisning og brug af mobiltelefon, fortæller Inge Steen og nævner specialbestik med bøjlegreb og holder og touchpen til mobilen.
Specialbestik, kørestolshandsker og mobilholder hører til de fleste og mest anvendelige hjælpemidler, som Inge Steen har haft mellem hænderne gennem årene. Men til rækken kan også nævnes de mere specielt udførte som fx en isvaffelholder, en penisholder til brug ved blæretømning og en tubeholder til tarmtømning.
– Idéen til tubeholderen kom jeg på, da en mandlig patient delte sin frustration med mig over, at han pga. føleforstyrrelser og nedsat håndfunktion ikke kunne holde på klysma-tuben og samtidig trykke hårdt nok til at få indholdet ud.
Med tubeholder i konkurrence
Med sin tubeholder til tarmtømning deltog Inge Steen i 2018 i en konkurrence i Region Hovedstaden, hvor hun blev udtaget til at deltage i et kursus på DTU. Her lærte hun at ”pitche” sin ide – om hvilken betydning tubeholderen havde for den enkelte, samfundsmæssigt og økonomisk, og sammen med de øvrige deltagere afsluttede hun med at præsentere sin ide for hospitalschefer og virksomhedsledere.
– Jeg kom i finalen sammen med fem andre men blev desværre ikke blandt de tre bedste. Men det var en fantastisk proces.
Tubeholderen, der er taget patent på, til håndtering af klyx for tarmtømning.
Der blev taget patent på tubeholderen og Inge Steen fik efterfølgende midler til at videreudvikle en bedre tubeholder sammen med firmaet Avalon. De søgte om penge til en støbeform, så holderen kunne blive endnu bedre, men det fik de afslag på.
– Vitec på Glostrup Hospital troede også på ideen og lavede et projekt, hvor jeg skulle undersøge om andre afdelinger på Rigshospitalet kunne anvende holderen. Dette projekt blev desværre ikke til noget, fortæller Inge Steen med stor ærgrelse og fortsætter:
– Der er stadig behov for tubeholderen, som jeg får 3D printet i en udgave med en trykfunktion med lås, der gør det nemmere at få indholdet i tuben ud og at indholdet ikke løber tilbage i tuben igen, forklarer Inge Steen.
Der er flere patienter, der gerne vil videreudvikle på tubeholderen, da det er vanskeligt at tømme tuben med meget svag håndfunktion eller med nedsat sensibilitet. Det håber Inge Steen en dag vil lykkes.
Ropox-pris
I 2022 modtog Inge Steen ROPOX-prise for sin enestående indsats og patientfokuserede tilgang for at gøre hverdagen mere håndterbar for patienterne. En flot anerkendelse fra hendes kollegaer, der havde indstillet hende for hendes ekstraordinære indsats og kreative tilgang til fagets udvikling.
Inge Steen Pedersen ved overrækkelse af Ropox-prisen flankeret af Margrethe Boel, næstformand i Ergoterapeutforeningen og Ropox marketingschef Camilla Svendsen.
Ny patient med hver sin historie
Lægger man vejen forbi Glostrup er der stor chance for at finde Inge Steen i sit ”værksted” i færd med at udvikle et hjælpemiddel til en patient, der er kommet til hende med et problem.
– Som den patient, der fortalte mig, at han ikke havde kræfter nok til at tænde og slukke for sin el-tandbørste. Jeg har derfor lavet en 2 cm bred ring, hvor der er en forhøjning på indersiden ud for on/off tasten. Det gør det lettere at betjene el-tandbørsten, og i flere tilfælde klarer brugeren efter en måned at tænde og slukke uden ringen, da de har fået styrke eller teknik til at aktivere knappen.
El-tandbørste påsat en 2 cm bred ring med forhøjning på indersiden ud for on/off tasten for lettere betjening.
For Inge Steen handler det om at hjælpe patienter med at genfinde færdigheder og tilpasse sig deres nye vilkår efter rygmarvsskaden.
– Det har altid haft en særlig betydning for mig, at hver ny patient har sin historie og måde at leve livet – både før og efter deres tilskadekomst. Og at jeg har kunnet bidrage til, at de får et godt liv og kan gøre de ting, der er vigtige i en dagligdag med nye vilkår. Det gør mig glad!
Inge Steen er til dagligt ansat i Ergoterapeutgruppen på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvskader, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet i Glostrup.
Udgivet maj 2026.
Foto: Nathalie Modin, Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet i Glostrup.
OVERSIGT OVER SMÅ HÅNDHJÆLPEMIDLER (SE FOTOS NEDENFOR)
Blandt de mange små håndhjælpemidler eller gadgets, som Inge Steen har udviklet og specialtilpasset gennem 30 år:
Personlige pleje
- El-børste betjening
- Urinpose skjuler
- Penisholder til blæretømning med kateter
- Tubeklemmer (fx til tandpasta og klyx)
- Holder til bruseren
- Make-up holder med elastik om hætten
- Hårbørste med bøjlegreb
- Tandstikholder
- Holder til barbermaskine
- Holder til inhalator
Spise/drikke og køkken
- Specialbestik
- Isvaffelholder
- Blendergreb
Kommunikation og hjem
- Mobilholder
- Mobiltaske
- Lillefingerring med fastgørelse af indgangsbrik til dør
Mobilitet og aktivitet
- Specialtilpassede handsker
- Kørestolstaske
- Betjening af lynlås
Eksempler på personlig pleje. På fotos ses: Kateterholder, tubeholder til klyx, tandstikholder og hjælpebetjening til el-tandbørste.
Eksempler på spise/drikke og køkken. På fotos ses: Isvaffelholder, blendergreb for hjælp til betjening og stålgreb til bestik.
Eksempel på kommunikation og hjem. På fotos ses: Mobilholder.
Eksempel på mobilitet og aktivitet. På fotos ses: Betjening af lynlås.
Betegnelsen for faget ergoterapi: Ergoterapi handler om at hjælpe mennesker med bl.a. fysiske udfordringer at mestre deres hverdag og øge deres deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Arbejdsområder er bl.a. ADL – aktivitetsbaseret færdighedstræning som påklædning, madlavning mv.
