Fra venstre: Rasmus Kopp Hansen, Ph.d., adjunkt og Nicolai Telling Pedersen, Msc., videnskabelig assistent.
Mennesker med rygmarvsskade har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Her er fysisk aktivitet og træning af afgørende betydning for at reducere denne risiko, men træningsmulighederne er begrænsede. Derfor har forskere fra Aalborg Universitet undersøgt en træningsform, der hidtil ikke har været så udbredt blandt kørestolsbrugere: kørestolstilpasset ro-træning.
For mennesker, der lever med rygmarvsskade, kan det være vanskeligt at finde træningsformer, der både er effektive og tilgængelige. Kørestolstilpasset ro-træning har vist sig at være en sådan mulig løsning.
En tilpasset ro-træning er en modificeret romaskine, hvor sædet bliver skiftet ud med en kørestolstilpasset enhed.
Anvendelighed
Træningsformen med tilpasset romaskine er testet grundigt igennem og har vist sig at være anvendelig og accepteret af målgruppen. Den kan tilpasses folk med både ’høj’ og ’lav’ skade, men hvor træningsformen dog særligt har vist sig anvendelig for mennesker med en skade på den lavere del af rygmarven (nedre del af brystryggen eller lænderyggen).
Ro-træningen kombinerer konditionstræning med styrke for overkroppen (herunder bagside af skuldre), hvilket er særligt vigtigt for mennesker, der sidder i kørestol.
Træningsformen vil muligvis endvidere kunne implementeres i rehabiliteringscentre og måske endda i lokale idrætsforeninger.
Forbedret kondition
Resultaterne fra et tidligere 12-ugers træningsstudie afviklet i Aalborg med mennesker med rygmarvsskade, viste positive resultater på bl.a. én af de vigtigste sundhedsmarkører, nemlig konditionen, også kendt som V̇O2peak(2).
V̇O2peak afspejler den højeste målte iltoptagelse under en arbejdstest til udmattelse (fx på et armergometer) og er således et godt mål for funktion og sundhed af kroppens ilttransporterende (hjerte, blod og lunger) og iltforbrugende (arbejde muskler) organer.
Resultaterne fra undersøgelsen viste, at deltagerne efter 12 ugers kørestolstilpasset ro-træning, 3 gange ugentligt, kunne optage og forbruge mere ilt, hvilket ikke kun er positivt for den generelle sundhed, men også i forhold til at kunne deltage i fysisk aktivitet og klare hverdagens udfordringer bedre.
Deltager træner i en modificeret romaskine. Den almindelige sædeenhed er klikket af og erstattet med en kørestolstilpasset enhed.
Derudover, var der en anden bemærkelsesværdig fysisk ændring blandt de deltagere, der var endt i træningsgruppen, nemlig en forstørrelse (af kardiameteren) af ”arteria brachialis”, som er en pulsåre, der forsynes armen med blod.
Det kan måske lyde som en mærkelig ting at måle på, men netop denne ændring antyder, at der er sket lokale tilpasninger i overkroppen, mere specifikt i de blodkar, der forsyner de arbejdende armmuskler med blod.
Selvom de kliniske implikationer af sådan en forstørrelse af armens pulsåre for nuværende er uklare, så er det sandsynligt at forstørrelsen af blodkarret vil kunne medføre en bedre blodgennemstrømning, som gør det muligt for armmusklerne at få mere ilt og næring og dermed kunne arbejde hårdere under fysisk belastende træning.
Interessant nok fandt vi i samme studie, at ro-træningen ingen effekt havde på størrelsen (diameter) eller tykkelsen af karvæggen (såkaldt intima-media tykkelse) af halspulsåren (artery carotis communis), som er en af kroppens store, central pulsåre (3). Disse resultater indikerer derfor, at træningen var forbundet med lokale (i armene), men ikke systemiske/helkrops tilpasninger i kroppens store blodkar.
Ved hjælp af ultralyd måles størrelsen af pulsåren i overarmen. Målingen foretages efter en kortvarig aflukning af blodtilførslen, hvorefter trykket hurtigt frigives. Når blodet igen strømmer frit, registreres pulsårestørrelsen som led i vurderingen af karfunktionen.
Holder effekten af træning?
I et andet af studierne blev det undersøgt, om effekten af denne træning holder ved.
I et såkaldt ”follow-up”-studie kiggede gruppen på, hvordan de fysiske test så ud efter 6 måneder(4) . Her fandt man, at effekterne af de tidligere 12 ugers træning på konditionen faktisk holder ved op til 6 måneder efter træningsinterventionens afslutning.
Forsøgspersonerne blev ikke instrueret i nogen form for træning i perioden efter den 12 ugers træning, men vi så alligevel, at de havde opretholdt deres konditionsniveau. Dette indikerer, at selv et relativt kort, men intensivt træningsforløb på en tilpasset romaskine kan give langvarige sundhedsgevinster.
Fremtidig forskning
Med fondsmidler er det gjort muligt at bygge videre på det tidligere studie. I et nyt 2-årigt forskningsprojekt vil forskerne undersøge både de akutte fysiologiske effekter af kørestolstilpasset roning, samt de mere længerevarende effekter af træningsformen på både fysisk og mental sundhed.
I det sidstnævnte delstudie, vil der blive afviklet ro-træningshold på Specialhospitalet i Rødovre og Århus i et forsøg på at udbrede træningsformen således, at flere har mulighed for at deltage.
Derudover har det været muligt at ansætte en videnskabelig assistent på fuldtid på projektet.
Fremover vil forskningen fokusere på, hvordan ro-træning påvirker den generelle livskvalitet samt yderligere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme – samt hvilken betydning forskellige træningsintensiteter har for det akutte fysiologiske respons til træningen.
Konklusion
Ro-træning for mennesker med rygmarvsskade er ikke bare en ny idé, det er en dokumenteret effektiv metode til at forbedre kondition og kredsløb i overkroppen. Og det bedste. Effekten ser ud til at holde ved for en længere periode.
Med den kommende forskning håber vi at kunne dokumentere endnu flere sundhedsfordele og gøre ro-træning til en fast del af træningstilbuddet for personer med rygmarvsskade.
Teksten er skrevet af Nicolai Telling Pedersen, Msc., videnskabelig assistent og Rasmus Kopp Hansen, Ph.d., adjunkt.
Forskningsprojektet er udført af Aalborg Universitet i samarbejde med UCN og Aalborg Universitetshospital. Forskningen er støttet af Offerfonden og Jascha Fonden.
Man kan læse mere om forskningsgruppen: Respiratory and Critical Care group (R-Care), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.
Udgivet: marts 2026
Foto: Aalborg Universitet
Deltagere søges til forskningsprojekt
Rygmarvsskade.info vil senere bringe mere info om projektet og rekruttering af forsøgspersoner.
LÆS MERE OM FORSKNINGEN
