Regler om ledsageordning

af | 29. apr 2026 | Love & regler

Ledsageordningen giver personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne mulighed for at få en ledsager i 15 timer om måneden til deltagelse i fritids-, kultur- og sociale aktiviteter uden for hjemmet. Læs her om, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at få bevilliget ordningen, og hvilke regler der gælder for ledsageordningen i øvrigt.

 

Genveje

 

Hvem kan få ledsageordning (personkreds)?

Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til følgende personer:

1) Børn og unge i alderen 12 og 18 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene, jf. § 89 i barnets lov.

2) Personer under folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene, jf. § 97 i lov om social service.

For personer født før 1. juli 1960, hvor folkepensionsalderen er fastsat til under 67 år (65-66½ år), kan ledsagelse efter servicelovens § 97 ydes frem til det fyldte 67. år.

Personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden før folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.

Reglerne om ledsageordning fremgår af § 97 i serviceloven og § 89 i barnets lov. Reglerne i serviceloven og barnets lov er uddybet i bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service samt i vejledning om ledsageordning, kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

RETUR TIL INDEX

Formålet med ledsageordningen

Formålet med ledsageordningen er overordnet at medvirke til at give personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at være en del af samfundslivet og deltage i fritidsaktiviteter efter eget valg.

Støtten skal desuden fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, jf. servicelovens formålsbestemmelse.

Ledsageordningen kan således medvirke til, at man kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg, herunder f.eks. købe ind, gå til massage mv. samt deltage i kulturelle og sociale aktiviteter, herunder f.eks. aktiviteter i relation til børn i familien, uden at skulle bede familie, venner m.v. om hjælp. Ledsageordningen kan dermed også understøtte forældre med funktionsnedsættelses varetagelse af forældrerollen.

RETUR TIL INDEX

Betingelser for ledsageordningen

Det er en grundlæggende betingelse for at få en ledsageordning, at personen har et behov for ledsagelse på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, f.eks. som følge af et medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller ulykkesskade, herunder f.eks. en rygmarvsskade, der gør en ledsageordning nødvendig.

Ved vurderingen af, om en person er berettiget til ledsager efter servicelovens § 97, skal der – ifølge Ankestyrelsens principmeddelelse 95-16 – desuden lægges vægt på:

  • At personen – efter en konkret og individuel vurdering på baggrund af personens ønsker om selvvalgt aktivitet – ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • At personen selv kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
  • At personen kan give udtryk for ønsket om at deltage i forskellige aktiviteter. Det er i den forbindelse ikke et krav, at ønsket kan fremsættes verbalt, jf. Ankestyrelsen principmeddelelse 74-10.
  • At personen er bevidst om indholdet i aktiviteten.

I forhold til ønsker til aktiviteter har Ankestyrelsen i principmeddelelse 95-16 fastslået, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af de ønsker, personen har til den selvvalgte aktivitet i forhold til personens lokalområde. Hvis personen giver udtryk for et ønske om at deltage f.eks. i koncerter og familiebesøg, som er uden for lokalområdet, kan kommunen ikke lægge vægt på, at der i lokalområdet udbydes aktiviteter, som man kan deltage i uden ledsagelse, hvis aktiviteterne ikke svarer til personens selvvalgte aktiviteter.

Ledsageordningen omfatter som udgangspunkt ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Baggrunden er, at arbejde med personer med psykiske lidelser kræver særlige kompetencer og viden, der går ud over de kvalifikationer, man normalt forventer af en ledsager.

Ankestyrelsen har dog i principmeddelelse 78-15 slået fast, at der ikke kan gives afslag på ledsageordning alene med den begrundelse, at ansøger har en nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse. Kommunen skal i hvert tilfælde foretage en konkret og individuel helhedsvurdering af personens behov. Hvis det vurderes, at personen ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal der foretages en vurdering af, om personen har behov for socialpædagogisk støtte. Kommunen skal også være opmærksom på, at personen kan være berettiget til ledsageordning til nogle typer af aktiviteter, men have behov for socialpædagogisk støtte til andre typer af aktiviteter.

Personer, der har en BPA-ordning efter servicelovens § 96 eller er bevilget en kontaktperson til døvblinde efter § 98, forudsættes som udgangspunkt at få deres ledsagebehov dækket inden for rammerne af disse ordninger. Der bevilges derfor som hovedregel ikke ledsageordning samtidig med en BPA-ordning, medmindre ledsagebehovet ikke kan dækkes tilstrækkeligt gennem BPA-ordningen.

RETUR TIL INDEX

Hvilke opgaver og aktiviteter er omfattet?

Personer, der opfylder betingelserne for at få ledsagelse, har ret til 15 timers ledsagelse pr. måned til formål, som man selv vælger. Ledsageordningen er fleksibel, og er man bevilliget en ledsageordning, bestemmer man derfor som udgangspunkt selv, hvad timerne skal bruges til, dvs. hvortil ledsagelsen skal ske, og hvad der skal ske, inden for ordningens rammer.

Det kan f.eks. være:

  • Indkøb og andre praktiske ærinder f.eks. frisør
  • Besøg hos familie og venner
  • Fritidsaktiviteter, sport eller hobbyer
  • Kulturelle oplevelser som biograf, teater, koncerter, biblioteks- og museumsbesøg, restaurant- og cafébesøg mv.
  • Behandlinger eller velvære f.eks. tandlæge, massage (dog ikke-lægeordinerede behandlinger)
  • Aktiviteter sammen med børn

Ledsageordningen omfatter både selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen. Ledsageordningen kan derfor også omfatte:

  • Hjælp med praktiske ting undervejs, herunder f.eks. hjælp med at tage overtøj af og på, hjælp til toiletbesøg samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler.

Ledsageopgaven afspejler personens funktionsnedsættelse og ledsagebehov. For personer med et fysisk handicap kan ledsageren således være “arme og ben” og f.eks. hjælpe personen, når denne skal udendørs, finde varer under indkøb, tage varerne ned fra hylderne og bære de indkøbte varer hjem. Ledsageren kan desuden hjælpe til med kørestolen ved besværlige passager, køre bil for personen, tage med ud i naturen, i biograf eller til andre fritidsaktiviteter eller forlystelser mv. For personer, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kan ledsageren hjælpe med kommunikationen.

Hvis brugeren af ledsageordningen er forælder, kan ledsageren i forbindelse med forælderens ledsagelse af børnene hjælpe med de funktioner, som forælderen ellers ville varetage i forbindelse med ledsagelsen til f.eks. skolearrangementer, barnets fritidsaktiviteter mv. f.eks. hjælpe med at bære barnets taske, hente forplejning ved arrangementet mv.

I forhold til aktiviteter med børn har Ankestyrelsen i principmeddelelse C-20-03 dog fastslået, at en person, der er bevilget en ledsageordning, selv bestemmer, hvilke aktiviteter personen ønsker at blive ledsaget til. Personen kan også vælge aktiviteter sammen med sine børn. Medtagelse af børn i forbindelse med aktiviteter medfører imidlertid ikke ændringer i ledsagerens opgaver, der uændret er at tage sig af brugeren. Det må derfor forudsættes, at børnene er selvhjulpne, og at personen er i stand til at påtage sig det fulde ansvar for børnene, når de er med.

RETUR TIL INDEX

Hvad dækker ledsageordningen ikke?

Ledsageordningen supplerer servicelovens øvrige ydelser om hjælp, men erstatter dem ikke.

Ledsageordningen kan derfor ikke bruges til f.eks.:

  • Personlig pleje f.eks. bad, påklædning, toiletbesøg mv. (bortset fra hjælp til f.eks. at tage overtøj af og på, toiletbesøg og andre funktioner i forbindelse med ledsagelse uden for hjemmet, og som er direkte forbundet med ledsagelsen)
  • Praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp), dvs. de tilbagevendende huslige pligter, der normalt udføres i forbindelse med bevarelse af hjemmet f.eks. rengøring, tøjvask og oprydning i hjemmet samt praktisk hjælp til husstandens børn mv.
  • Ledsagelse til sygehus, læge eller fysioterapi f.eks. behandling, træning, genoptræning eller lægeordineret rideterapi mv. (dette dækkes af andre regler)

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 52-15 således slået fast, at der ikke er hjemmel i servicelovens bestemmelse om ledsagelse til, at personer med funktionsnedsættelse selv kan vælge at anvende ledsageordningen til aktiviteter, der er lægeordinerede f.eks. fysioterapi i form af bassintræning eller ridefysioterapi.

Formålet med ledsageordningen er at medvirke til integration i samfundet af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne ved at give den pågældende mulighed for at deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter uden at skulle bede familie eller venner om hjælp. Ledsageordningen omfatter derfor ikke aktiviteter, der er lægeordinerede, selvom personen selv vælger det eller er glad for aktiviteten.

Ledsageordningen må desuden ikke bruges til at sidde hjemme, men skal medvirke til opfyldelsen af det egentlige formål, dvs. at komme ud til ønskede aktiviteter.

RETUR TIL INDEX

Tilrettelæggelse af ledsageordningen

Kommunen har pligt til at yde ledsagelse som en naturalydelse, medmindre personen, der er berettiget til en ledsageordning, vælger at benytte sig af muligheden for selv at udpege en ledsager eller få udbetalt et kontant beløb til ansættelse af en ledsager.

At ledsageordningen ydes som naturalydelse betyder, at det er kommunen, der finder og ansætter ledsageren, indgår ansættelsesaftale og forestår de arbejdsgiverretlige forpligtelser, herunder lønudbetaling, forsikring og administration. Personen modtager således selve ledsagelsen som en konkret tjenesteydelse og har ikke selv arbejdsgiveransvaret.

En person, der er berettiget til en ledsageordning, har desuden ret til selv at finde og udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Dette fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service

Såfremt personen vælger selv at udpege en ledsager, ansættes ledsageren også af kommunen. Kommunen har således fortsat arbejdsgiveransvaret og skal varetage den administration, der vedrører ordningen, herunder indgåelse af ansættelsesaftale og udarbejdelse af ansættelseskontrakt, løn, forsikring og arbejdsforhold.

Aftale om den konkrete ledsagelsesopgave kan dog indgås direkte mellem brugeren og ledsageren, men skal meddeles kommunen som et led i opgørelsen af timeforbruget. Kommunen skal vurdere, om den udpegede ledsager kan anses for egnet til opgaven. Af hensyn til kommunens administration af opgaven kan kommunen bede personer med en ledsageordning om så vidt muligt at begrænse antallet af ledsagere.

Kommunen kan desuden vælge at tilbyde brugeren af ledsageordningen at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud, så man selv kan ansætte en ledsager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet om kontant tilskud.

Det bemærkes, at det også er frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde mulighed for, at man kan få et kontant tilskud til ansættelse af en ledsager. En kommune kan således beslutte at fravælge muligheden for, at man kan få ledsagerydelserne udbetalt som kontant tilskud til selv ansætte en ledsager.

Hvis personen vælger at få udbetalt ledsagerordningen som et kontant tilskud, overtager personen arbejdsgiveransvaret. Det indebærer, at man selv er ansvarlig for ansættelse, lønudbetaling, skattetræk mv., opgørelse af de timer, der skal betales for, indbetaling af f.eks. ATP-bidrag samt udregning og udbetaling af feriepenge. Personen kan dog aftale med kommunen, at kommunen efter anvisning fra personen og med accept fra ledsageren varetager praktiske opgaver såsom udbetaler løn direkte til ledsageren og forestår skattetræk mv.

Udbetaling af kontant tilskud til ledsagelse forudsætter derudover også, at brugeren selv er i stand til at administrere ledsageordningen, herunder at ansætte ledsagerne og være ansvarlig for tilrettelæggelse af ordningen. Brugeren kan dog – som nævnt – aftale med kommunen, at kommunen efter anvisning fra brugeren og med accept fra ledsageren udbetaler løn direkte til ledsageren og forestår skattetræk mv.

Hvis ydelsen udbetales som et kontant tilskud, kan beløbet maksimalt svare til de faktiske omkostninger, som kommunen har ved at udføre en tilsvarende opgave. Kommunen skal ved beregningen af beløbet medtage alle omkostninger til administration af ordningen, svarende til opgørelsesmetoden for kontant tilskud af hjemmehjælp efter servicelovens § 95, stk. 2. Det medfører, at der – ud over løn for op til 15 timers ledsagelse om måneden – skal medtages omkostninger til administration i forbindelse med udførelsen af ledsageopgaven mv. Beløbet udbetales hvert kvartal. Dette fremgår af § 11 i bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service.

Kommunen skal orientere skattemyndighederne om de ledsageordninger, der etableres med kontant tilskud.

Kommunerne er – som nævnt overfor – ikke forpligtede til at tilbyde personer, der berettigede til ledsageordning, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud. Der er således kommuner, der generelt har besluttet ikke at tilbyde, at man kan få tilskuddet til ledsageordninger udbetalt i form af et kontant tilskud.

Som udgangspunkt kan personer med nær personlig tilknytning til den ledsageberettigede/brugeren – f.eks. ægtefælle, forældre eller børn – ikke ansættes som ledsager. Begrundelsen herfor er, at ledsageordningen har til formål at dække ledsagelse, der ligger ud over den ledsagelse, som en ægtefælle eller andre med nær tilknytning til personen ellers yder.

Der er som udgangspunkt ikke nogen begrænsning på, i hvilket tidsrum der kan ydes ledsagelse. Ledsagelse kan således også ydes f.eks. om aftenen og i weekenden.

RETUR TIL INDEX

Ledsagernes kvalifikationer

Hvis ledsagelse ydes som en naturalydelse, og det derfor er kommunen, der finder ledsageren, skal kommunen sikre, at ledsageren rekrutteres blandt personer, der har interesse i og/eller erfaringer med at arbejde med personer med funktionsnedsættelser/handicap. Det kan f.eks. være personer, som tidligere har arbejdet inden for handicapområdet eller lignende, men det kan også være personer, som viser interesse for, venter på eller er i gang med en uddannelse inden for det sociale eller pædagogiske område.

Kommunen skal desuden tilstræbe

  • at der er et interessefællesskab mellem brugeren og ledsageren,
  • at det er den samme ledsager, der kommer til brugeren og
  • at ledsageren er i nogenlunde samme aldersgruppe som brugeren.

Kommunen skal sørge for, at ledsagere får en introduktion til arbejdet som ledsager. Denne instruktion bør omfatte handicapkendskab samt kendskab til etik og praktiske færdigheder i at udøve hjælpen som f.eks. løfteteknik.

Hvis man vælger selv at finde og udpege en person til at udføre ledsageopgaven, skal kommunen også give ledsageren en instruktion til arbejdet som ledsager. Instruktionen skal svare til den, som gives til ledsagere, der er ansat i kommunens ledsagekorps.

RETUR TIL INDEX

Udgifter til løn, aktiviteter og befordring i forbindelse med ledsagelse

Kommunen dækker udgifterne til ledsageres løn. Ledsageres løn er således gratis for den person, der modtager ledsagelse.

Den person, der modtager ledsagelse, afholder som udgangspunkt både sine egne og ledsagerens udgifter til befordring under ledsagelse.

Personen, der modtager ledsagelse, afholder desuden sine egne og ledsagerens udgifter til andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen, herunder entre fx biografbilletter, spisning osv., hvis personen ønsker ledsagerens tilstedeværelse i forbindelse med aktiviteten.

Kommunen kan dog – efter anmodning fra den person, der modtager ledsagelse – yde tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. Beløbet ydes således af kommunen efter ansøgning fra modtageren.

Det bemærkes, at det er frivilligt for kommunerne, om de vil yde tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen. En kommune kan således beslutte at fravælge muligheden for, at man efter ansøgning. kan få tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen

Såfremt kommunen ikke har fravalgt muligheden for efter ansøgning af få tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen, udbetales beløbet som et samlet beløb én gang årligt. Udbetalingen sker på baggrund af de sandsynliggjorte udgifter efter samme opgørelsesmetode, som anvendes ved beregning af dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse (kompensationsydelse/tidligere merudgifter) efter § 100 i lov om social service.

Derudover kan kommunen i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering yde hjælp til dækning af udgifter til ledsagerens lokalbefordring i forbindelse med ledsagelse. Hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig under aktiviteter, der skal betales for, kan kommunen desuden afholde udgiften til aktiviteten f.eks. til biografbilletter, spisning mv. inden for rimelige grænser. Det årlige beløb på op til 1.088 kr. årligt (2026-niveau) behøver ikke være opbrugt, før kommunen kan yde hjælp i forbindelse med enkelte ledsageopgaver.

I principmeddelelse 94-11 fastslog Ankestyrelsens, at der ikke kunne ydes dækning af udgifter til ledsagers transport og aktiviteter som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse (nu nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse (kompensationsydelse)). Det var en betingelse for at få hjælp efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, at der ikke var fastsat en egenbetaling til udgiften efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. I bestemmelsen om ledsagelse er det fastsat, at brugeren selv afholder sine egne og ledsagerens udgifter til befordring med videre.

RETUR TIL INDEX

Opsparing af timer

Personer, der modtager ledsagelse, kan efter aftale med kommunen opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Der kan dermed være op til 90 timer til rådighed inden for en enkelt måned.

Personer, der får udbetalt kontant tilskud til ledsager, man selv ansætter, kan efter aftale med kommunen ligeledes opspare den kontante ydelse inden for en periode på 6 måneder.

Ledsageordningen og en eventuel aftale om opsparing skal dog tilrettelægges, så ønskerne hos den, der modtager ledsagelse, i videst muligt omfang kan imødekommes, men samtidig således, at ordningen bliver mulig at administrere for kommunen. Det betyder, at kommunens tilrettelæggelse af arbejds- og ansættelsesforhold for ledsagerne kan gøre det nødvendigt for personer, der modtager ledsagelse, at indstille sig på, at ledsagelsen må foregå på et af de tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet, samt at det i særlige belastningssituationer kan være vanskeligt at imødekomme alles ønsker om bestemte tidsmæssige placeringer.

For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem modtagerens ønsker og kommunens muligheder er det derfor vigtigt, at man i god tid inden tidspunktet for den ønskede aktivitet træffer aftale med kommunen om, hvordan opsparingen skal tilrettelægges, og hvornår den skal bruges.

Ved opspareordningen forudsættes det således, at kommunen f.eks. kan fastsætte

  • at – medmindre der er truffet aftale om opsparingen – kan kommunen vælge, at ikke opbrugte timer automatisk falder bort
  • at alle timer i den indeværende måned skal anvendes, inden den opsparede tid bruges
  • at brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge fra den nærmest forgangne måned og derefter månedsvis bagud inden for de seks måneder og
  • at ikke opbrugte timer fra den første af de 6 måneder vil falde bort efter udløbet af 6 måneders perioden, hvis de ikke er blevet anvendt.

Samlet set betyder det, at man inden for en 6 måneders periode maksimalt kan disponere over 90 timer til forbrug eller opsparing. Man kan således ikke i en given måned kan have mere end 90 timer til rådighed.

Opspareaftalen kan indgås, når der er behov for det og dermed også hen over et årsskifte.

Ankestyrelsen fastslog i principmeddelelse 25-17, at det er muligt at opspare maksimalt 90 timer inden for en periode på 6 måneder. Timerne falder bort i den måned, hvor de overskrider 6 måneder. Det er kun de opsparede timer for den pågældende måned, der bortfalder efter 6 måneder, og ikke alle de opsparede timer. Eksempel: En person har fået godkendt og ansat en ledsager fra 1. januar og bruger 7 timer ud af de 15 timer i januar måned. Personen sparer de resterende 8 timer op til senere. Disse 8 timer bortfalder i juli måned, hvis personen ikke bruger dem forinden. Personen vælger ikke at bruge sine 15 timer fra februar måned. Hvis personen ikke bruger dem inden august, bortfalder disse i august måned.

Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud.

RETUR TIL INDEX

Beregning af forbrugte timer

Forbruget af ledsagetimer svarer til den tid, der medgår til den enkelte ledsageopgave. Forbruget af ledsagetimer til den enkelte ledsageopgave beregnes derfor således, at antallet af timer som udgangspunkt svarer til det antal timer, hvor der i forbindelse med den enkelte ledsageopgave ydes løn til ledsageren.

Ved ledsagelse på rejser udover lokalområdet beregnes hjemrejse og/eller nødvendige ventetider eller eventuel overnatning for ledsageren som forbrug af ledsagetimer. Personer, der ønsker ledsagelse til rejser, skal således være opmærksomme på, at den ekstra tid, der medgår til ledsagerens tilbagerejse, fratrækkes i personens ledsagetimer. De beregnede ledsagetimer kan dog ikke overstige det tilsvarende antal fulde løntimer. Det er muligt at opspare op til højst 90 timer inden for en periode på 6 måneder.

Ledsagerens befordringstid mellem de enkelte ledsageopgaver medregnes ikke. Eventuelle lønomkostninger til ledsageren imellem de enkelte ledsageopgaver afholdes således af kommunen.

Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, falder – som nævnt – bort i den måned, hvor de overskrider 6 måneder. Det er kun de opsparede timer for den pågældende måned, der bortfalder efter 6 måneder – ikke alle de opsparede timer. Opsparingen bortfalder ikke ved årsskifte.

Man kan først begynde at spare timer op fra det tidspunkt, hvor ledsageordningen er trådt i kraft, og ledsageren godkendt og ansat af kommunen, jf. Ankestyrelsen principmeddelelse 25-17.

RETUR TIL INDEX

Konkret og individuel vurdering

Det er bopælskommunen, dvs. den kommune, som personen, der ansøger om en ledsageordning, bor i, der træffer afgørelse om ledsageordninger.

Kommunen træffer på baggrund af en konkret og individuel vurdering af personens funktionsnedsættelse og behov for ledsagelse afgørelse om, hvorvidt man opfylder betingelserne for at få en ledsageordning.

Vurderingen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger i den enkelte sag, herunder også lægelige oplysninger (læs mere om indhentelse af oplysninger til brug for sagsbehandlingen nedenfor under ’Hvordan gør jeg?”).

Denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsen ønskes brugt til.

Afgørelsen om ledsageordningen træder i kraft fra det tidspunkt, hvor ledsageren er godkendt og ansat af kommunen. Det gælder også i de tilfælde, hvor personen får mulighed for at få ordningen som et kontant tilskud. Beløbet ydes af kommunen fra det tidspunkt, hvor ledsageordningen er trådt i kraft, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 25-17.

RETUR TIL INDEX

Hvordan gør jeg?

Ansøgning om ledsageordning efter § 97 i serviceloven eller § 89 i barnets lov indsendes til bopælskommunen.

Der er ingen formkrav til ansøgningen, men for efterfølgende at kunne dokumentere, at du har ansøgt, er det en god ide at indsende en skriftlig ansøgning. Ansøgning kan også indsendes via borger.dk via følgende link: Ledsageordning.

Da det beror på en konkret og individuel vurdering, om du er berettiget til en ledsageordning, kan du i forbindelse med ansøgningen blive bedt om at fremkomme med oplysninger om dit behov for hjælp f.eks.:

Oplysninger om din funktionsnedsættelse, herunder også

  • En beskrivelse af hvordan den påvirker din evne til at færdes uden for hjemmet alene
  • Eventuel lægelig dokumentation (f.eks. lægeerklæring eller speciallægeudtalelse)

Oplysninger om dit behov for ledsagelse, herunder

  • Hvad du ønsker ledsagelse til f.eks. indkøb, fritidsaktiviteter, besøg hos familie eller venner
  • Hvor ofte du har brug for ledsagelse
  • Hvad der gør det svært for dig at tage af sted alene, herunder eventuelle særlige hensyn ved ledsagelse

Nuværende støtte og netværk, herunder

  • om du modtager anden støtte f.eks. hjemmehjælp, BPA mv.
  • om og i hvilket omfang pårørende f.eks. familie eller andre allerede yder ledsagelse

Praktiske forhold, herunder transportbehov og mobilitet

Ønsker til ordningens tilrettelæggelse, herunder om du ønsker

  • kommunal ledsager (naturalydelse),
  • selv at udpege ledsager eller
  • kontant tilskud til ansættelse af ledsager

Kommunen må kun bede om oplysninger, der er nødvendige for at behandle din ansøgning. Du vil få besked, hvis kommunen har brug for flere oplysninger undervejs.

RETUR TIL INDEX

Forholdet til kommunens kvalitetsstandarder

Alle kommuner skal mindst én gang om året udforme en kvalitetsstandard, der beskriver det generelle serviceniveau, kommunen har vedtaget på det pågældende serviceområde. Din kommuner har i kvalitetsstandarder derfor fastsat generelle standarder eller retningslinjer for, hvad man som borger med en funktionsnedsættelse kan forvente at få til hjælp og støtte fra kommunen til en ledsageordning.

Kvalitetsstandarden er udtryk for kommunens fastsatte serviceniveau, men kan ikke erstatte en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.

Kommunen kan derfor heller ikke afslå eller begrænse støtte alene med henvisning til kvalitetsstandarden, hvis personens konkrete behov tilsiger et andet resultat.

RETUR TIL INDEX

Økonomiske forhold

Bevilling af ledsageordning efter servicelovens § 97 og § 89 i barnets lov er uafhængig af personens økonomi og forsørgelsesgrundlag, og personens indtægt eller formue er dermed uden betydning for retten til bevilling af ledsageordning.

Ledsageordningen er desuden skattefri for modtageren af ledsagelse.

RETUR TIL INDEX

Krav på begrundelse og klagevejledning

Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer en ansøgning om ledsageordning, skal kommunen begrunde afgørelsen samt angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering. Reglerne om begrundelse af afgørelser fremgår af forvaltningslovens § 22-24.

Afgørelsen skal desuden indeholde en klagevejledning med oplysning om klageinstans, fremgangsmåden ved indgivelse af klage samt klagefrist. Reglerne om klagevejledning fremgår af forvaltningslovens § 25.

RETUR TIL INDEX

Klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om ledsageordning, kan du klage til Ankestyrelsen. Klagen skal indsendes senest 4 uger (28 dage) fra modtagelse af afgørelsen. Fristen regnes fra den dag, afgørelsen modtages i e-Boks, uanset hvornår du logger på og læser dokumentet.

Klagen skal sendes til kommunen, der genvurderer sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, videresender kommunen sagen til Ankestyrelsen.

Reglerne om klage fremgår af kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

RETUR TIL INDEX

Udkommet maj 2026
AI genereret illustration

YDERLIGERE INFORMATION

Lovgivning – Retsinformation

Du kan på Retsinformations hjemmeside finde reglerne om ledsageordning via følgende links:

Lov om social service (serviceloven)
Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service
Vejledning om ledsageordning, kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

Ankestyrelsens principmeddelelser

Ankestyrelsens principmeddelelser om hjælpemidler kan findes via følgende links:

Ankestyrelsens principafgørelse C-20-03 om ledsageordning – selvvalgte aktiviteter – aktiviteter med børn
Ankestyrelsens principmeddelelse 74-10 om ledsageordning – personkreds – afasi og epilepsi efter apopleksi – manglende evne til at kommunikere
Ankestyrelsens principmeddelelse 94-11 om ledsageordning – kompensationsydelse – udgifter til ledsagers transport og aktiviteter
Ankestyrelsens principmeddelelse 52-15 om ledsageordning – selvvalgte aktiviteter – lægeordinerede aktiviteter
Ankestyrelsens principmeddelelse 78-15 om ledsageordning – personkreds – psykisk nedsat funktionsevne – sindslidelse – botilbud
Ankestyrelsens principmeddelelse 95-16 om ledsageordning – personkreds – lokalområde – selvvalgte aktiviteter – omfang – helhedsvurdering
Ankestyrelsens principmeddelelse 25-17 om ledsageordning – ansøgningstidspunkt – godkendelse – opsparing af timer – udgifter til ledsagelsen

Borger.dk

Information om ledsageordningen kan findes på borger.dk. Ansøgning om ledsageordning kan desuden indsendes via borger.dk

Information om ledsageordningen
Ansøgning om ledsageordning via følgende link på borger.dk