Når et familiemedlem får en rygmarvsskade, bliver hverdagen ofte præget af store forandringer, bekymringer og følelsen af hele tiden at skulle være stærk. Her kan terapeutisk skrivning hjælpe pårørende med at forstå og bearbejde tanker, følelser og belastninger.

 

En rygmarvsskade rammer ikke kun den tilskadekomne – hele familien bliver påvirket. Fra den ene dag til den anden kan livet være forandret. Hverdagen bliver fyldt med bekymringer, praktiske udfordringer, usikkerhed og stærke følelser.

Mange pårørende oplever, at de må tilsidesætte egne behov for at få hverdagen til at hænge sammen. De forsøger at være stærke, støtte den tilskadekomne og holde sammen på familien – samtidig med at de selv er i chok eller sorg.

I mit arbejde som psykoterapeut MPF og specialist i skriveterapi møder jeg ofte pårørende, der føler sig alene med deres tanker og følelser. Nogle fortæller, at de ikke vil belaste andre med deres bekymringer. Andre har svært ved overhovedet at mærke sig selv, fordi al opmærksomhed er rettet mod den, der er blevet skadet.

Her kan terapeutisk skrivning være en støtte.

Når tanker og følelser får plads på papiret

I skriveterapi skriver man for bedre at forstå det, der fylder indeni. Det kan være tanker, følelser, kropslige fornemmelser – eller livssituationer, der er svære at få greb om.

Samtidig bygger skriveterapi på psykologisk viden, det vil sige en forståelse af, hvordan vi mennesker bearbejder oplevelser, følelser og livsforandringer.

Så det er ikke bare ‘at skrive løs’ – det er en måde at arbejde med sig selv på, som minder om det, man også gør i terapi. Her sker det i stedet gennem skriften.

Formålet er ikke at skrive noget flot – men at få en større forståelse af sig selv, en følelsesmæssig bearbejdning samt at skabe lidt mere sammenhæng og mening. Det vigtigste er ikke at skrive perfekt. Det vigtigste er at give sig selv plads og at kunne være med det, der er.

Metoden bygger på særlige skriveteknikker og en forståelse af sammenhængen mellem det, vi tænker, føler og mærker i kroppen.

Når mennesker rammes af en krise, bliver nervesystemet ofte belastet. Mange pårørende lever i et konstant alarmberedskab, hvor tankerne kører i ring, kroppen er anspændt, og følelser som frygt, sorg eller magtesløshed kan være svære at rumme.

Ved at skrive får man mulighed for at standse op og mærke sig selv midt i kaosset. Når oplevelser og følelser får ord, bliver de ofte lettere at forstå og bearbejde. Mange oplever også, at skrivningen skaber mere ro og overblik.

Forskning viser, at det at skrive om følelser kan reducere stress samt styrke både psykisk og fysisk trivsel. Når oplevelser bliver skrevet frem, hjælper det ofte med at skabe sammenhæng og mening i det, der ellers kan føles kaotisk og overvældende. Samtidig kan skrivningen gøre det lettere at nuancere tankerne, så man ikke bliver lige så fastlåst i bekymringer, grublerier eller katastrofetanker.

Mange pårørende glemmer sig selv

Som pårørende til en rygmarvsskadet kan man let komme til at leve i en konstant omsorgsrolle. Der er måske møder med hospitaler og kommuner, praktiske opgaver, bekymringer om økonomi og fremtid – samtidig med at relationen til den tilskadekomne også kan forandre sig.

Nogle oplever skyldfølelse, hvis de mærker behov for pauser eller tid til sig selv. Andre føler skam over at være vrede, kede af det eller udmattede. Men følelserne forsvinder ikke, fordi man prøver at holde dem væk. Tværtimod kræver det ofte meget energi at undertrykke dem.

I skriveterapi arbejder man blandt andet med at skabe et trygt rum for det, der kan være svært at sige højt. Det kan være frygten for fremtiden, savnet af det liv man havde før, følelsen af ensomhed eller trætheden over hele tiden at skulle være stærk. Når tanker og følelser bliver skrevet frem, oplever mange, at de bliver lettere at rumme.

Skrivning kan styrke selvomsorg

For mange pårørende bliver selvomsorg noget, der hele tiden udskydes. Men hvis man konstant overhører egne behov, risikerer man at blive psykisk og fysisk overbelastet.

Her kan skrivning fungere som et lille åndehul i hverdagen. Det behøver ikke tage lang tid. Selv kortere skriveøvelser på 10-15 minutter nogle gange om ugen kan gøre en forskel.

Nogle bruger skrivningen til at få afløb for frustrationer og bekymringer. Andre oplever, at den hjælper dem til at få øje på håb, styrker og små positive øjeblikke midt i en svær tid.

Det er vigtigt både at skrive om det smertefulde og det, der giver mening eller glæde. Måske et øjeblik med nærvær. En god samtale. En lille sejr i rehabiliteringen. Eller en oplevelse af samhørighed midt i det svære.

En støtte også for fagpersoner

Fagpersoner omkring mennesker med rygmarvsskade møder ofte pårørende, som er under stort pres. Men de pårørendes egne reaktioner kan let komme i baggrunden, fordi fokus naturligt er rettet mod den tilskadekomne.

Studier peger på, at partnere og nærmeste pårørende også er dybt påvirkede af situationen og har behov for følelsesmæssig støtte.

Her kan kendskab til terapeutisk skrivning være relevant, fordi metoden kan støtte mennesker i at bearbejde svære følelser og skabe større selvforståelse. Samtidig er det vigtigt at understrege, at terapeutisk skrivning kræver viden om, hvordan forskellige skriveteknikker anvendes på en tryg og hensigtsmæssig måde.

Uden den rette guidning kan skrivning i nogle tilfælde forstærke grublerier eller overvældende følelser. Derfor arbejder uddannede skriveterapeuter med målrettede skriveøvelser og trygge rammer, der hjælper den enkelte til både at åbne op for følelser og skabe regulering, refleksion og bearbejdning.

 

Annette Aggerbeck er psykoterapeut MPF, specialist i skriveterapi, journalist DJ og forfatter til bøgerne Skriveterapi – din guide til personlig vækst og Skriveterapi for pårørende. Hun holder kurser, foredrag og terapeutiske forløb med skriveterapi og har gennem mange år arbejdet med pårørende, stress, sorg og personlig udvikling. Læs mere på skriveterapi.dk

Udgivet maj 2026
Foto: Nellie Møberg

 

Inspiration: Små refleksioner på papir

Nogle pårørende oplever, at det kan skabe lidt mere ro at skrive kort om det, der fylder. Det kan for eksempel være at skrive frit i 5-10 minutter om spørgsmålet: ”Hvad har været det sværeste for mig i dag — og hvad har hjulpet mig?”

 

Bog: Skriveterapi for pårørende

I bogen Skriveterapi for pårørende beskriver Annette Aggerbeck, hvordan terapeutisk skrivning kan bruges som støtte i svære livssituationer

Skriveterapi for pårørende er udgivet på Forlaget Respekta. Forhandles på skriveterapi.dk og i boghandlen.