Mange mænd med rygmarvsskade oplever rejsningsbesvær (erektil dysfunktion), manglende sædafgang (anejakulation) og nedsat fertilitet. Disse udfordringer kan have stor betydning for livskvaliteten, men der findes effektive behandlingsmuligheder, der kan hjælpe med at genetablere seksualfunktion og muligheden for biologisk faderskab.
Erektil dysfunktion
Erektil dysfunktion er en hyppig seksuel følgevirkning blandt mænd med rygmarvsskade og forekommer hos flere end 50%. Graden af erektil dysfunktion afhænger af rygmarvsskadens placering og omfang, da rygmarven spiller en afgørende rolle i kontrollen af erektionen.
Erektion er styret af et samspil mellem det parasympatiske, sympatiske og somatiske nervesystem. Der findes to primære mekanismer, der fører til erektion:
- Refleks-erektion: Denne type erektion opstår som en automatisk refleks ved direkte berøring af penis. Sensoriske signaler sendes fra penis til de sakrale segmenter i rygmarven (S2-S4), hvilket udløser en øget blodtilstrømning til svulmelegemerne i penis og deraf erektion. Refleks-erektion kræver således normal sakral rygmarvsfunktion som typisk findes hos mænd med en læsion på spinalniveau L2 eller derover.
- Psykogen erektion: Denne type erektion opstår som følge af seksuelle tanker, visuelle stimuli eller fantasier. Signalerne udsendes fra hjernen og passerer gennem rygmarven til et ”spinalt erektions-center”. Psykogen erektion er ofte bevaret ved læsioner under spinalniveau L2.
Mænd med komplette rygmarvsskader kan miste begge ”typer” af erektion, afhængigt af skadens placering og omfang.
Behandlingsmuligheder for erektil dysfunktion
Behandlingen af erektil dysfunktion hos mænd med rygmarvsskade følger samme principper som hos mænd uden rygmarvsskade. En trinvis tilgang er anbefalet, hvor man starter med den mindst invasive metode og gradvist øger behandlingsintensiteten, hvis de første behandlinger ikke virker.
1. PDE-5-hæmmere (f.eks. Sildenafil, Tadalafil, Vardenafil)
Disse lægemidler virker ved at forstærke kroppens naturlige evne til at opnå en erektion ved at øge blodtilførslen til penis.
Ofte tages tabletterne 1-2 timer før seksuel aktivitet, men Tadalafil kan anvendes som fast daglig dosering.
Studier har vist, at op mod 50% af mænd med komplet rygmarvsskade kan opnå erektion tilstrækkelig til seksuel aktivitet ved behandling med PDE-5-hæmmere.
PDE-5-hæmmere er mest effektive hos mænd med højt placerede rygmarvsskader, hvor refleks-erektionen er bevaret.
Almindelige bivirkninger omfatter hovedpine, ansigts-flushing og dyspepsi.
2. Intrakavernøs injektion med Alprostadil eller Aviptadil/Phentolamin
Hvis PDE-5-hæmmere ikke er tilstrækkeligt effektive, kan injektion af vasoaktive stoffer i svulmelegemerne i penis ofte give erektion.
Studier har vist, at op mod 90% af mænd med rygmarvsskade kan opnå erektion med denne behandling.
Risikoen for priapisme (langvarig og smertefuld erektion) er en potentiel bivirkning, som man skal være bekendt med.
3. Penisimplantater
Hos mænd, hvor medicinsk behandling ikke virker, kan et kirurgisk indopereret penisimplantat være en løsning (Se illustration).
Illustration: Penisimplantat
Oppustelige implantater anbefales, da de har lavere risiko for komplikationer sammenlignet med semirigide implantater.
Studier har vist, at over 80% af mænd med rygmarvsskade rapporterer tilfredshed med deres implantat ti år efter operation.
Sædafgang og fertilitet
Sædafgang (ejakulation) kræver et komplekst samspil mellem det sympatiske, parasympatiske og somatiske nervesystem.
Mænd med rygmarvsskade har ofte problemer med sædafgang, da ejakulationsrefleksen kan være påvirket af skaden. Kun 10-15% af mænd med rygmarvsskade kan opnå sædafgang på naturlig vis.
Behandlingsmuligheder for manglende sædafgang
For mænd med rygmarvsskade, der ønsker at blive fædre, findes der flere metoder til at fremkalde sædafgang.
Assisteret ejakulation (penil vibrationsbehandling og elektroejakulation) vil kunne frembringe et ejakulat hos de fleste.
Ved manglende effekt af assisteret ejakulation kan kirurgisk udhentning af sædceller foretages.
Fælles for alle behandlingsmulighederne er, at der ønskes tilvejebringelse af sædceller, der efterfølgende kan anvendes ved assisteret befrugtning med henblik på opnåelse af graviditet hos den kvindelige partner.
1. Penil vibrationsstimulation (PVS)
En medicinsk vibrator (se illustration) placeres på glans penis for at aktivere ejakulationsrefleksen.
Illustration: FertiCare
PVS virker bedst hos mænd med skader over spinalniveau T10 (hvor ejakulationsrefleksen sandsynligvis er bevaret).
En undersøgelse af 500 mænd med rygmarvsskade viste en succesrate på 86% for mænd med skader over T10, mens kun 15% af mænd med skader under T11 opnåede sædafgang.
Der er øget risiko for autonom dysrefleksi (pludselig blodtryksstigning), særligt hos mænd med skader over T6. Læs mere om autonom dysrefleksi (Link: https://rygmarvsskade.info/autonom-dysrefleksi/)
PVS kræver ingen bedøvelse.
2. Elektroejakulation (EEJ)
En rektal probe udsender elektriske impulser til prostata og sædblærerne, hvilket kan fremkalde ejakulation.
EEJ har en succesrate på omkring 90% og bruges ofte, når PVS ikke virker.
Der er øget risiko for autonom dysrefleksi (herunder pludselig blodtryksstigning), særligt hos mænd med skader over T6.
EEJ kræver oftest fuld bedøvelse.
3. Kirurgisk udhentning af sædceller fra testiklerne
Hvis PVS og EEJ ikke virker, kan sædceller udtages direkte fra testiklerne. Her vil en simpel nålebiopsi ofte være tilstrækkelig.
Fordele ved assisteret ejakulation
En fordel ved assisteret ejakulation (PVS og EEJ) er, at der ofte kan tilvejebringes nok sædceller til mindre invasive fertilitetsbehandlinger. Således gælder, at der ved:
- Mange motile (bevægelige) sædceller: Mulighed for hjemmeinsemination eller intrauterin insemination (IUI).
- Få motile sædceller: Mulighed for reagensglasbefrugtning (IVF) med eller uden mikroinsemination (ICSI).
Konklusion
Mænd med rygmarvsskade oplever ofte erektil dysfunktion, anejakulation og nedsat fertilitet, men der findes effektive behandlinger.
Med den rette vejledning kan de fleste mænd med en rygmarvsskade få en tilfredsstillende seksualfunktion og opnå biologisk faderskab.
Skrevet af Christian Fuglesang S. Jensen, MD, Ph.d., Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Februar 2025.
TIPS OG LINK
Seksualitet og seksualliv : https://rygmarvsskade.info/seksualitet-og-seksualliv/
