Personer med rygmarvsskade har større risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det anbefales derfor at få et rutinemæssigt tjek hos egen læge. Det gode budskab er, at diabetes kan forebygges med kost og en sund livsstil. Og bliver man diagnosticeret med type 2-diabetes kan det effektivt kontrolleres med medicin, kost og motion. 

Beskrivelse

Den øgede risiko for at udvikle type 2-diabetes hænger sammen med musklernes evne til at optage sukker og insulin. Hos personer med rygmarvsskade nedsættes andelen af muskelmasse i den lammede del, og andelen af fedtvæv forøges. Fedtvæv er mindre følsomt for insulin end muskelvæv, hvilket betyder mindre optagelse af sukker og insulin. Dermed bliver koncentrationen af sukker i blodet højere, hvilket fører til en øget risiko for type 2-diabetes.

Alder, overvægt og arvemæssig disponering har også betydning for, hvorvidt personer med rygmarvsskade er i risiko for at udvikle 2-type diabetes.

Ubehandlet diabetes kan give nervebetændelse, og det er årsagen til, at diabetikere ofte døjer med sår. Fx kan rosen og sår, der ikke vil læges, være tegn på diabetes 2.

Symptomer

Fra ingen symptomer kommer diabetes typisk snigende med begyndende symptomer som tørst, træthed og infektioner. Men insulinniveauet kan være højt uden symptomer, fordi bugspytkirtlen kompenserer for det øgede behov, kroppen har for insulin. Men med en stigende overvægt og en øget inaktivitet behøver kroppen mere og mere insulin for at optage kostens sukker.

Med tiden bliver bugspytkirtlen overbelastet og kan ikke længere producere nok insulin, hvorfor blodsukkeret begynder at stige. Først bliver man glukoseintolerant, som senere kan udvikle sig til type 2-diabetes.

For at det ikke sker, skal man være opmærksom på symptomer som fx tørst, træthed, hyppige vandladninger, træthed og vægttab. Ved forhøjet blodsukker kan forebyggelse og den nødvendige behandling iværksættes.

Forebyggelse

Med træning og en effektiv diæt i rette tid kan man nedsætte risikoen for og i bedste fald forhindre diabetes 2 og de mange komplikationer, der følger med, herunder risiko for at udvikle hjertesygdomme.

Det bedste kostråd er at spise mindre fedt og mere grønt og sikre sig tilstrækkelig med vitaminer og proteiner. Rygning frarådes. Alkoholforbrug bør begrænses.

Ikke mindst skal man træne, det man kan. Træning øger forbrændingen, og jo højere forbrænding, jo bedre stof- og sukkerstofskiftet. Regelmæssig træning er således med til at mindske risikoen for at udvikle diabetes 2, idet fysisk aktivitet øger kroppens følsomhed over for insulin.

Med gode kostvaner og en sund livsstil kan man nedsætte risikoen for type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, som mennesker med rygmarvsskade også er i højere risiko for at få over tid.

Det anbefales at gøre egen læge opmærksom på, at man er i risikogruppe og om nødvendigt blive screenet for diabetes rutinemæssigt. Tidlig screening kan forebygge diabetes og de komplikationer, der følger med.

Terapeutisk forebyggelse

Aktivering af de lammede muskler i en FES cykel har en positiv effekt på sukkerstofskiftet, da følsomheden for insulin øges af træning, der giver øget muskelmasse og dermed øget forbrænding.

Diagnosticering og behandling

Det er din læge eller hospitalet, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve. Jo tidligere type 2-diabetes diagnosticeres, des bedre kan man forebygge følge­sygdomme til diabetes.

Det anbefales derfor at få kontrolleret blodsukker, kolesteroltal og blodtryk hos egen læge årligt, hvorefter din egen læge kan starte og følge den nødvendige behandling.

Følgesygdomme

Type 2-diabetes kan medføre forskellige følgesygdomme, som involverer bl.a. hjerte-kar, nyrer, øjne, ben- og fodsår, rosen og generelt hudforandringer.

En sund livsstil og velreguleret diabetes med stabilt blodsukker, blodtryk og kolesterol kan nedsætte risikoen for følgesygdomme.

 

Skrevet med faglig hjælp fra professor emeritus, dr. med. Fin Biering-Sørensen
Udgivet januar 2024.