65 procent af personer med en rygmarvsskade udvikler spasticitet. Hver fjerde af dem udvikler spasticitet i en invaliderende form, at det kræver behandling.
Beskrivelse
Spasticitet er en følge af skade på rygmarven, og kan medføre en ubalance i aktivering af muskulatur og på den måde give øget muskelspændinger. Denne muskeloveraktivitet/ øget spænding i musklerne, kan man ikke selv styre.
Spasticitet kan vise sig på mange måder som stivhed i muskulaturen, at benene ”hopper”, når de sættes på fodstøtten eller i gulvet, og pludselige spjæt i benene, der bøjer og trækker sig sammen eller strækker sig ud.
Spasticitet kan variere hos personer med rygmarvsskade fra ingen til omfattende, ligesom mange rygmarvsskadede har spasticitet/muskeloveraktivitet uden, at det kræver behandling. Nogle vil endog have nytte af en vis grad af spasticitet eksempelvis til forflytninger. Således kan spasticiteten også have positive konsekvenser for funktionen som opvejer generne.
Men hvis muskeloveraktiviteten får negativ betydning for funktionsevne, aktivitetsniveau og deltagelse i hverdagsliv, fx forhindrer gangfunktion hos en person med inkomplet rygmarvsskade eller giver invaliderende gener ved almindelige daglige gøremål hos en rygmarvsskade i kørestol berettiger det behandling.
Pludselig øget spasticitet
Vær opmærksom på, at pludselig øget spasticitet, behandlingskrævende eller ej, kan skyldes udløsende årsager som fx sår, infektion og smerte. Derfor bør en pludselig øget spasticitet give anledning til at finde mulig årsag. Med tiden vil man som rygmarvsskade lære kroppens reaktioner at kende og vide, når spasticiteten kan være årsag til fx en blæreinfektion eller et trykmærke, der kræver behandling eller observation.
Vurdering og udredning
Diagnosen stilles ved at personen med rygmarvsskade beskriver situationerne hvor han/ hun oplever muskeloveraktiviteten samt ved en undersøgelse af bl.a. bevægelse af ben og arme.
Symptomer og klager, som kan give indikation for behandling af muskeloveraktiviteten er bl.a.:
- Stivhed
- Smerter
- Søvnbesvær
- Uhensigtsmæssig sidde- og liggestilling
- Tryksår
- Besvær ved stå- og gangfunktion, påklædning og hygiejne
Hvis muskeloveraktiviteten har indgribende indflydelse på den enkeltes livskvalitet, er det målet at fjerne den generende muskelaktivitet uden at det påvirker den enkeltes kræfter.
Personer med rygmarvsskadede, der bliver henvist med invaliderende spasticitet, vil inden behandling blive udredt for udløsende faktorer eller forværrende stimuli til muskeloveraktiviteten, fx sår, infektion og smerte.
Henvisning
Henvisning til udredning og behandling sker via egen læge, speciallæge eller anden hospitalsafdeling.
Tværfaglig behandling
Der sættes mål for behandlingen med henblik på at tilrettelægge et træningsprogram, der har fokus på funktionelle mål for at opnå fx ståfunktion, men kan også dreje sig om passive mål som smertereduktion.
Behandlingen vil typisk foregå i et større teamsamarbejde mellem læger fra flere specialer, sygeplejersker og terapeuter med rutinemæssige kontrol for vurdering af effekt af behandlingen. Desuden kan der til tider være behov for involvering af ortopæd- og neurokirurgi.
Ligeledes vil behandlingen ske i et samarbejde med den rygmarvsskadedes fysioterapeut, der typisk yder vederlagsfri fysioterapi og vil have kendskab til de mål, der er sat for behandlingen. Modtager man ikke i forvejen fysioterapi vil man blive henvist til terapeutisk behandling.
Medicinsk behandling
Behandling er ofte med botulinum toxin og baklofen tabletter eller baklofen pumpe. Der findes dog også andre tabletbehandlinger som kan komme på tale ved muskeloveraktivitet.
Botulinum toxin injektion er den behandling, som oftest benyttes til personer som har muskeloveraktivitet i et afgrænset antal muskler. Dette kan f.eks. være begge hænder eller begge underben. Botulinum toxin giver meget ofte god effekt og der er meget sjældent bivirkninger ved behandlingen. Det er en behandling man har benyttet i Danmark i over 20 år ved invaliderende spasticitet.
Injektion med botulinum toxin er en meget præcis behandling, hvor der benyttes ultralyd og EMG vejledning. Injektion med botulinum toxin er således førstevalgs behandling til fokal-, segmental og multifokal spasticitet, eksempelvis ved muskeloveraktivitet i et afgrænset antal muskler i arme og ben. Behandlingen gentages ca. hver tredje måned.
For at opnå den bedste virkning forventes behandlingen suppleret med træning, ofte i samarbejde med en terapeut.
Ved tvivlstilfælde om en rygmarvsskadet har udviklet bindevævsforkortninger (kontrakturer) eller har muskeloveraktivitet, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at få udført en selektiv motorisk nerveblokade som lammer musklen komplet hvorefter man kan vurdere om dette medføre ændret bevægelighed over et led.
Intraspinal baklofen behandling er en anvendt behandling til en mindre gruppe. Via en elektrisk pumpe i bughulen, der er forbundet med en slange til rygmarvskanalen, pumpes baklofen ind der, hvor den skal virke omkring rygmarven, hvilket giver en mere præcis behandling og færre bivirkninger end tabletter.
Behandling med baklofen kan nemlig have en række bivirkninger i tabletform. Det er hyppigst træthed og svimmelhed. Dog ses disse bivirkninger sjældent, hvis stoffet gives direkte i rygmarvskanalen.
Der kan være en risiko for infektion, som dog ses sjældent, pga. slangen i rygmarvskanalen, og en sjælden gang kan der opstå pumpeproblemer.
Teksten er fagligt valideret af Bo Biering-Sørensen, overlæge, MPG, leder af Spasticitetsklinikken, Klinik for Bevægelsesforstyrrelser og Neurologisk Smerteklinik på Rigshospitalet i Glostrup.
Udgivet april 2024.
___________________________________________________
Terapeutisk behandling af muskeloveraktivitet
Fysioterapi og ergoterapi er basisbehandling for alle personer med rygmarvsskade, som har en muskeloveraktivitet. Muskeloveraktiviteten kan være i sådan en grad, at den nedsætter den generelle funktionsevne, aktivitetsniveau og deltagelse i hverdagslivet samt påvirker den enkeltes livskvalitet.
Den terapeutisk behandling er et vigtigt supplement til den medicinske behandling. Den kan bidrage til at begrænse/hindre fejlstillinger, muskelkontrakturer og dæmpe muskeloveraktiviteten i en kortere periode.
Med udgangspunkt i den kliniske praksis* behandles moderat til svær muskeloveraktivitet med en kombination af medicinsk behandling og terapeutisk behandling.
Følgende terapeutiske behandlingstiltag kan have varierende effekt på den enkelte person med rygmarvsskade, men tager udgangspunkt i en bred vifte af mulige behandlingstiltag, som der klinisk er erfaring med har en positiv effekt:
Manuel mobilisering af arme eller ben, hvor ekstremiteten passivt bevæges igennem og udspændes for at ”bryde” muskeloveraktiviteten og for at hindre kontrakturer over omkringliggende led.
Sengecykel kan med fordel anvendes morgen fx for at lette forflytninger og morgen-ADL aktiviteter eller anvendes inden sengetid for at dæmpe spasticiteten til nat og dermed fremme søvn og hensigtsmæssige lejringer. Andre cykler med eller uden motor kan ligeledes benyttes for at dæmpe muskeloveraktivitet i løbet af dagen.
Lejringer i hhv. frø- og/eller flyverstilling af hhv. ben og arme kan medføre en reducering af muskeloveraktiviteten til efterfølgende aktiviteter samt mindske kontrakturer. Under lejringer kan muskeloveraktiviteten kontrolleres via bøje- og strækkemønstre, hvor personen lejres i stillinger der er modsat det spastiske mønster. Eksempelvis hvis armen eller benet vil bøje skal der strækkes og modsat hvis armen eller benet er strakt i muskeloveraktiviteten skal der bøjes.
Stå- støttebord kan benyttes mhp. at opnå vægtbæring på fx benene som dæmper muskeloveraktivteten. I den stående position mindskes ligeledes muskelkontrakturer og risiko for tryksår. Standfunktion vil samtidig være hensigtsmæssigt for tarmfunktion, forbedrer cirkulation mv.
El-stimulation. Ved at stimulere en specifik muskel lokalt mindskes muskeloveraktiviteten ved at den overaktive muskel udtrættes og det bliver dermed muligt at træne de omkringliggende muskler og samtidig forbygges kontrakturer. El-stimulation kan også anvendes via FES-cykel.
Anvendelse af ortoser. Der kan fx anvendes dag- og natskinner til hænder og fødder mhp. forebygge kontrakturer og dæmpe muskeloveraktiviteten.
Bassintræning i varmtvandsbassin 33-36 grader. Mange personer med rygmarvsskade oplever en kortvarig reducering af muskeloveraktiviteten når de bevæger sig i det varme vand, da varmen har en muskelafslappende effekt og dermed kan give en øget mulighed for bevægelighedstræning over leddene og dermed reducere kontrakturer.
Terapeutisk forebyggelse af muskeloveraktivitet og forandringer over tid
Det er ikke muligt at forebygge muskeloveraktivitet, hvis man først har en rygmarvsskade. Muskeloveraktiviteten opstår som en følge af ubalance i signalerne til musklen fra centralnervesystemet (hjerne eller rygmarv).
Det dog ikke alle personer med rygmarvsskade, der har eller er generet af muskeloveraktivitet og i nogle tilfælde kan den øgede muskeloveraktivitet lige frem være brugbar i bestemte funktioner.
Man kan ud fra ovenstående eksempler på terapeutiske behandlingstiltag muligvis over tid være med til at lindre og forhale generne, som muskeloveraktiviteten kan medføre.
* I dette tilfælde Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.
Teksten er skrevet af Karen Marie Kristoffersen, fysioterapeut, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Udd. hos Skandinavisk Uddannelsesselskab – For Dystoni og Spasticitets Behandling.
Udgivet april 2024
Foto: Staffan Wezt, © Stiftelsen Spinalis.
KONTAKT
ØST
Spasticitetsklinikken, 7PA
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
Rigshospitalet – Glostrup
Valdemar Hansens Vej 6, indgang 7, st.
2600 Glostrup
Tlf.: 38 63 30 30 (alle hverdage kl. 8-15)
Spasticitet, klinik 601
Bodil Eskesen Centret
Rigshospitalet – Glostrup
Valdemar Hansens Vej 23, indgang 6, st.
2600 Glostrup
Tlf.: 38 63 16 01
VEST
Spasticitetsklinik
Neurologi
Regionshospitalet Viborg
Heibergs Allé 4F, indgang F, etage 9
8800 Viborg
Tlf.: 78 44 60 55 (tirsdage kl. 8-9)
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Neurologi
Regionshospitalet Viborg
Søndersøparken 11
8800 Viborg
Tlf. 78 44 61 50 (alle hverdage kl. 8-11 og kl. 13-14.30)
Find mere info
Spasticitetsklinikken, 7PA
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nervesygdomme/spasticitetsklinikken/Sider/default.aspx
Spasticitet, klinik 601
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-rygmarvsskader/kontakt/Sider/kontakt-klinikker.aspx
Spasticitetsklinik i Viborg
https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-viborg/neurologi/neurologisk-klinik/spasticitetsklinik/
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
https://www.hospitalsenhedmidt.dk/patientvejledninger/vestdansk-center-for-rygmarvsskade/botulinum-toxin-pa-vestdansk-center-for-rygmarvsskade-behandling-med
