Som rygmarvsskadet bliver man rutinemæssigt og livslangt tilbudt kontrol af nyre- og blærefunktion. Dette for at forebygge nyrepåvirkning.
I takt med øget fokus og nye metoder til blæretømning samt forbedret behandling af infektioner og andre urinvejskomplikationer, er nyrepåvirkning hos personer med rygmarvsskade relativt sjældent.
Beskrivelse
Hos personer med rygmarvsskader kan nyre- eller blæresten i særlig grad forekomme. Blæresten er mere almindeligt hos personer med fast blærekateter. Det gælder både topkateter (suprapubisk) og fast kateter gennem urinrøret (uretralt).
Der er også øget risiko for alvorlige infektioner, herunder nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning (sepsis).
Desuden forekommer der ofte overaktivitet af blæren med hyppige blæresammentrækninger. Det kan føre til højt tryk i blæren, hvilket øger risikoen for, at urinen løber tilbage mod nyrerne og forårsager udvidede urinledere og i værste fald nyreskader.
Forebyggelse
Forebyggelse af påvirket nyrefunktion sker gennem en sund livsstil, gode rutiner for blæretømning samt at følge det livslange tilbud om rutinemæssige kontrolundersøgelse af urinvejene som henholdsvis Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader (BEC), Glostrup eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) og Skejby Universitetshospital står for at indkalde til.
Nyrerne beskyttes af at man er normalvægtig samt har en sund levevis i forhold til kost og motion. Hvis man har forhøjet blodtryk eller sukkersyge skal det være velbehandlet via egen læge. Rygning kan give nyrepåvirkning.
Tidligere metoder til blæretømning ved reflekstømning (“bankeblære”) og bugpres frarådes helt, da det er skadeligt for blære og nyrer.
Undersøgelse for nyrefunktion foregår via en blodprøve, der måler Cystatin C (cystatin c-baseret eGFR) samt en CT-stenskanning (scanning for nyresten og sten i urinveje).
Ud fra en individuel vurdering kan andre undersøgelser være nødvendige end den rutinemæssige kontrolundersøgelse. Det kan være tilfældet hvis der er røde flag (se nedenfor) for en påvirket blære- eller nyrefunktion eller hvis kontrolundersøgelserne er abnorme.
Symptomer – røde flag i forhold til påvirkning af blære eller nyre
Nedsat nyrefunktion udvikler sig oftest gradvist og uden symptomer. Det kan derfor være svært at opdage på et tidligt tidspunkt, hvor det stadig er muligt at gribe ind og dermed undgå permanente nyreskader. Derfor er det vigtigt at kende de røde flag i forhold til påvirkning af blære og nyrer.
Hvis du mærker symptomer på blærebetændelse såsom feber, almen utilpashed, hyppig vandladningstrang, urge (pludselig og stærk vandladningstrang man ikke kan kontrollere), nytilkommen inkontinens for urin, smerter over blæren eller i flankerne, gener ved katerisation, blod i urinen, forværring af spasticitet eller autonom dysrefleksi (alle symptomer er RØDE FLAG for påvirket blærefunktion), skal du tage kontakt til egen læge eller vagtlæge. Denne kan vurdere, om det er relevant at opstarte antibiotika mod blærebetændelse med det samme og samtidig sende en urinprøve til dyrkning og resistens, eller om man i første omgang kun skal sende en urinprøve til dyrkning og resistens. Dyrkning og resistens-undersøgelse tager 1-5 dage og svaret kan fortælle hvilke bakterier der eventuelt findes i urinen, i hvilken koncentration de er fundet samt hvilke antibiotika der er effektive mod netop denne bakterie.
Hvis du har flere blærebetændelser om året skal du informere din læge på BEC eller VCR om det, og lægen vil da tage stilling til, om der er behov for andre undersøgelser eller henvisninger, så man bedst muligt kan forebygge blærebetændelse.
Hvis du oplever nogle af de ovenfor beskrevne røde flag, og det ikke er udløst af en blærebetændelse, anbefales det at tage kontakt til BEC eller VCR og informere om de nye symptomer. Igen vil lægen da tage stilling til hvad der er behov for at gøre.
I meget sjældne tilfælde kan der komme en nyrepåvirkning som giver tendens til hævelser (ødemer), forhøjet blodtryk, kvalme, madlede, træthed, vægttab og hudkløe. Disse symptomer er RØDE FLAG for påvirket nyrefunktion, men vil langt oftest skyldes helt andre tilstande og i så tilfælde være forbigående. Kontakt i første omgang din egen læge hvis et symptom ikke går over.
Udredning og behandling
Hvis man opdager påvirket nyrefunktion i tide kan det ofte behandles. Årsagen er afgørende for den behandling, der tilbydes, og hver enkelt patient vurderes individuelt.
Anvendelse af vandladningsskema, der registrerer væskeindtag- og udgift, kan benyttes for status på funktion af nyrer og urinveje. En blæreskanning før og efter vandladning er også en nem og hurtig undersøgelse til at undersøge hvor godt man tømmer blæren.
Hvis undersøgelserne viser udvidelse af de øvre urinveje, vil man forsøge at behandle den udløsende årsag. Dette kan eksempelvis være en sten i de øvre urinveje, som skal fjernes. Sten i blæren fjernes normalt via urinrøret på en urologisk afdeling. Hvis der ikke findes en umiddelbar årsag (som fx sten) til udvidelse af de øvre urinveje,, vil man ofte se på blæretømningsmetoden. Hvis der f.eks. anvendes bugpres eller reflekstømning (metoder, der blev brugt før anvendelse af ren intermitterende kateterisering (RIK) blev indført) anbefales anden blæretømningsmetode.
Desuden vil man overveje at undersøge trykforholdene i blæren ved en urodynamisk undersøgelse. Undersøgelsen kan måle, hvor meget væske blæren kan rumme, inden man får vandladningstrang, samt måle trykket i blæren. Den viser om blæren er overaktiv, normal eller slap, og hvordan lukkemusklen til urinrøret og blæren samarbejder. Hvis der er høje tryk i blære (overaktiv blære) kan man overveje at mindske trykket ved hjælp af blæreafslappende medicin eller injektioner med botulinum toxin i blæren, også benævnt Botox behandling.
Ved fortsat påvirket nyrefunktion vil man henvise patienten til nyremedicinsk afdeling til yderligere behandling.
Ved hyppige urinvejsinfektioner anbefales det at undersøge, om der er sten i urinvejene. Dette gøres ved ultralyd, røntgen eller CT-scanning. Andre undersøgelser og behandlinger kan også være relevante ud fra en individuel vurdering.
Skrevet med faglig hjælp fra professor emeritus, dr. med. Fin Biering-Sørensen og Line Trine Dalsgaard, koordinerende sygeplejerske, Specialhospitalet.
Udgivet september 2024.
Opdateret juli 2025 med faglig hjælp af Stine Maarbjerg, neurolog, seniorforsker og klinisk lektor, Afdeling for Rygmarvsskader, Rigshospitalet – Glostrup.
YDERLIGERE INFO
For patienter i Østdanmark kan man finde mere information om praksis for opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion:
Ændring i opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion i Øst, Rygmarvsskade.info
Nyrerne – undersøgelse, Rigshospitalet (Renografi)
Urodynamisk undersøgelse, Rigshospitalet
