Kroniske smerter kan være meget belastende. For nogle rygmarvsskadede er det den komplikation, der har størst negativ indflydelse på dagligdagen og livskvaliteten.
Nervesmerter, også kaldet neuropatiske smerter, er en hyppig følgetilstand hos personer med rygmarvsskade. Op mod 50% oplever nervesmerter. Svære og vedvarende smerter påvirker ofte hverdagen, humør, søvn og koncentration.
Hvad er nervesmerter?
Nervesmerter, eller neuropatiske smerter, er smerter, der skyldes en sygdom eller skade i det sensoriske nervesystem. Smerter er normalt et vigtigt advarselssignal, men neuropatiske smerter er ikke udtryk for en truende vævsskade og tjener ikke noget formål. Ved en rygmarvsskade er der en skade af rygmarven, som er en del af det centrale nervesystem, som udgøres af rygmarv og hjerne. Derudover kan der være en skade af nerverødder, som er en del af det perifere nervesystem.
Nervesmerter opleves i de områder, som det beskadigede nervesystem forsyner. Derfor er nervesmerter som følge af rygmarvsskade lokaliseret ud for eller nedenfor skadesniveauet. Smerterne kan opleves i områder, hvor man har delvis bevaret følesans, men også i områder, hvor man ikke har nogen følesans og ikke føler smerte ved stimuli. Dette skyldes at smertesignaler, der sendes til hjernen og som er årsag til nervesmerter, opstår i selve smertebanerne, og ikke som normalt, ved påvirkning af nerveenderne (f.eks. når man brænder fingrene på noget varmt).
Hvorfor har nogle rygmarvsskadede nervesmerter?
Når nervebanerne i rygmarven eller nerverødder beskadiges, kan der opstå ukorrekte elektriske signaler i disse. Disse signaler sendes via nervebanerne til hjernen. Hjernen opfatter disse signaler som smerter i det område, som smertebanerne oprindeligt kom fra. Efter en amputation af armen kan man således få fantomsmerter med smerter i hånden, selvom impulserne, der når hjernen, starter i de afskårne nerveender. Tilsvarende kan man efter en rygmarvsskade få smerter i benene eller armene. De beskadigede nerver kan også være ekstra følsomme, således at en let berøring eller kontakt med noget koldt, giver anledning til, at nerven sender mange impulser afsted, der så opfattes af hjernen som smertefuldt.
Selvom de fleste rygmarvsskadede har en skade på det sensoriske nervesystem, er det ikke alle der får nervesmerter. Vi ved stadig ikke, hvorfor nogle får nervesmerter, mens andre ikke får nervesmerte.
Symptomer
Nervesmerter opleves i områder hvor der er ændret eller helt ophævet følesans. De kan opstå lige efter rygmarvsskaden men kan også opstå op til nogle måneder efter skaden. Nogle gange bliver de kroniske og fortsætter, men kan svinge i intensitet.
En rygmarvsskade giver anledning til flere typer af føleforstyrrelser. Dels vil der ofte være nedsat følesans for kulde, varme, berøring og smerte, men der kan også være områder, hvor der er øget følsomhed, således at en let berøring er ubehagelig eller ligefrem smertefuld. Denne overfølsom kan gøre at det er ubehageligt eller smertefuldt at have tøj på, røre ved noget let koldt, eller blive aet. Derudover kan der være føleforstyrrelser, der er tilstede uden stimuli. Det kan være føleforstyrrelser, der ikke er ubehagelige, f.eks. en let snurren. Der kan også være ubehagelige føleforstyrrelse, f.eks. en prikken og stikken eller strammende fornemmelse. Derudover kan der være nervesmerter. Disse kan føles som f.eks. prikkende, brændende, isnende, skærende, jagende eller strammende smerter.
Føleforstyrrelser og nervesmerter opleves ud for eller under skaden. Det kan være i afgrænsede områder, f.eks. kun ene arm eller hånd, eller i hele området, f.eks. fra brystkassen og ned. Mange beskriver at smerterne forværres ved kulde, stress og infektioner, f.eks. blærebetændelse.
Kroniske smerter kan være meget belastende. For nogle rygmarvsskadede er det den komplikation, der har størst negativ indflydelse på dagligdagen og livskvaliteten.
Diagnose
Diagnosen stilles ud fra en detaljeret sygehistorie og klinisk undersøgelse. Nogle gange er diagnosen let at stille, f.eks. ved konstante diffuse brændende, stikkende smerter i områder med nedsat følesans. I andre tilfælde kan det være svært at skelne nervesmerter fra andre typer af smerter, f.eks. smerter pga. spasticitet.
Behandlingsmuligheder
Det er sjældent, at den udløsende årsag kan behandles, og der vil derfor ofte være tale om symptombehandling. Almindelig smertestillende medicin vil ofte være uden virkning på nervesmerter. Da det er nervesystemet selv, der giver anledning til smerter bruges medicin, der påvirker nervesystemet og hæmmer de overaktive nervebaner. Enten ved at dæmpe aktiviteten eller øge hæmningen. Derfor bruges medicin der også bruges mod epilepsi eller depression. Det er meget individuelt, hvor godt medicinen virker. Nogle har god effekt og tåler medicinen godt, andre har lidt eller ingen effekt, eller kan ikke tåle medicinen pga. bivirkninger, specielt svimmelhed og træthed. Derfor oplever mange at prøve forskellig medicin.
Da medicin ofte ikke er løsningen tilbydes på mange smerteklinikker en såkaldt multidisciplinær behandling, hvor både fysioterapeuter, sygeplejersker, læger, psykologer og socialrådgivere kan indgå.
Forebyggelse
Mange beskriver at varme, f.eks. varme bade kan lindre smerter. Andre oplever at moderat motion har en gavnlig effekt, specielt hvis der er en god balance mellem aktivitet og hvile. Regelmæssig søvn og at undgå stress er vigtigt. Nogle har også gavn af at lære afspændingsteknikker og teknikker, f.eks. mindfullness eller hypnose, der kan hjælpe med at abstrahere fra smerten.
Forskning i forbedring af behandlingen
Forskere arbejder på at få en større forståelse for mekanismerne bag nervesmerter for at kunne bedre behandlingen. Derudover testes mulig medicin i forsøg, såkaldte placebo-kontrollerede forsøg.
Nanna Brix Finnerup, Professor, Dansk Smerteforskningscenter, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Udgivet januar 2024.
LÆS OGSÅ om Tværfaglige smertecentre
