Over tid øges risikoen for knogleskørhed og dermed også risikoen for brud. Et brækket ben, en hofte eller fod kan få omfattende følger og indvirkning på hverdagen, så bedst er at forebygge, det sker. Men hvis det sker, er der viden, der er vigtig at have med i bagagen, så komplikationer som tryksår undgåes, og at der sikres hjælp i dagligdagen.
Beskrivelse
Når knoglerne mister deres tæthed og dermed bliver svage og skøre er de mere tilbøjelige til at knække. Knoglebrud i underben og lårben hos personer med rygmarvsskade er 23 gange større end hos ikke-rygmarvsskadede.
Et fald fra køre- eller badestol er typisk årsagen til knoglebrud, men det kan også ske ved en bevægelse, som man ikke er bevidst om. Når et ben pludselig bliver hævet eller kroppen reagerer med øget sved (koldsved) bør man derfor mistænke et benbrud.
De fleste brud hos mennesker med rygmarvsskade ses i bunden af lårbenet eller toppen af skinnebenet. Et røntgenbillede vil vise den brækkede knogle.
Kirurgi versus konservativ behandling
Afhængig af bruddets placering og karakter må vurderes operation versus konservativ behandling. Benbrud må specielt ved manglende følesans IKKE behandles med cirkulær gips, idet den manglende følelse og hævelse giver stor risiko for tryk og dermed udvikling af tryksår.
Uanset valg af behandling, skal der løbende kunne kontrolleres for trykmærker/sår.
Det grundlæggende princip for kirurgi er at opnå heling af knoglen i den bedst mulige anatomiske position samtidig med, at der bevares så meget funktion som muligt. Kirurgi er ofte den bedste behandling ved forskudt eller ustabil fraktur og ved lårhalsbrud.
Dog kan en knogle være for skrøbelig til at tillade kirurgisk fiksering. Ved en aktiv infektionstilstand i kroppen anbefales heller ikke kirurgisk operation.
Frakturer (knoglebrud) kan alternativt stabiliseres med benskinner. Her skal der muligvis fremstilles specialtilpasset udstyr. Halvgips kan benyttes på underben, såfremt man kan tjekke for tryk. En løsning kan også være en velcro-støvle, som stabiliserer benet fra knæhase til tåspids.
Vær opmærksom på, hvordan behandlingen kan få indflydelse på spasticitet, nervesmerter, siddestilling, behov for daglige hudtjek og mobilitet i dagligdagen. Der kan forekomme Autonom Dysrefleksi hos personer med rygmarvsskade over Th6.
Mål for behandlingen
Det er vigtigt at sikre, at en brækket knogle heler ordentligt; også selvom man med en rygmarvsskade ikke kan stå/gå på benene. En knogle, der ikke heler korrekt, kan risikere at blive deformeret og fører til andre komplikationer. Fx kan et tryksår dannes ved bækkenet eller underekstremiteterne (benene) pga. ændringer af siddestilling. En anden komplikation er deformitet – fx rotationsdeformiteter – der kan føre til tab af mobilitet og dermed større afhængighed af hjælp i dagligdagen.
Følgende er vigtige parametre, når behandling vurderes:
- Minimer komplikationer, eksempelvis tryk og deformitet
- Tilpas hjælpemidler
- Udfør daglige hudtjek
- Oprethold funktionel kunnen og mobilitet
Behandling bør sigte mod færrest mulige komplikationer, såsom sår, infektion, dyb venetrombose eller lungeemboli (DVT/PE) (blodprop i ben eller lunger), gentagne indgreb og manglende eller dårlig heling af knoglen. Ligesom mål for håndtering af brud bør være at sikre funktionsstatus fra før knoglebruddet.
Indflydelse på dagligdagen
Et brækket ben, en hofte eller fod kan få omfattende følger og indvirkning på hverdagen med risiko for indlæggelse, langvarig binding til hjemmet, forøget risiko for tryksår og øget afhængighed af hjælp til udførelse af sædvanlige aktiviteter som fx forflytninger, toiletbesøg og bad. Har man ikke hjælpeordning, vil der være behov for hjælp fra det kommunale plejepersonale under ophelingsprocessen. Tal med hospitalspersonalet inden udskrivning mhp. iværksættelse af daglig hjælp.
Har man først haft brud, er risikoen for efterfølgende brud større. Derfor er det vigtigt at forebygge risiko for knoglebrud, bl.a. ved valg af hjælpemidler, forflytningsteknik og indretning af hjemmet. Dette kan gøres i samråd med en terapeut.
I samråd med læge skal det også overvejes, foruden kosttilskud, om der skal igangsættes forebyggende medicinsk behandling med bisfosfonat.
Et par praktiske råd til at undgå knoglebrud
- Sørg for, at dine forflytninger er sikre
- Vær opmærksom på ujævnt terræn med risiko for fald ud af kørestolen
- Træn din overkrop for at opretholde gode forflytningsteknikker
- Vurder behov for forflytningshjælpemidler– husk at du med alderen bliver mindre mobil
- Sørg for, at dit hjem, bil, hjælpemidler mv. sikrer dig bedst muligt for at undgå fald
Skrevet med faglig hjælp fra professor emeritus, dr. med. Fin Biering-Sørensen
LÆS OGSÅ om Knogleskørhed (Osteoporose)
