Regler om hjælperrelaterede udgifter

af | 22. jan 2025 | Love & regler

Personer med en funktionsnedsættelse, der har en hjælperordning, har ret til tilskud til dækning af udgifter vedrørende deres hjælpere. Læs her om, hvilke regler der gælder for hjælperrelaterede udgifter, og hvilke udgifter til hjælperne der kan dækkes.

Genveje

Hjælperelaterede udgifter

Personer, der er bevilget enten borgerstyret personlig assistance (en BPA-ordning) efter servicelovens § 96 eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, skal som udgangspunkt ikke have udgifter ved at have hjælperordningen. Kommunen skal derfor udmåle et tilskud til personer med en hjælperordning til dækning af de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet (såkaldt ’hjælperrelaterede udgifter’ eller ind imellem også ’følgeudgifter til BPA-ordninger’).

Er personen bevilliget en BPA-ordning eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, skal kommunen udmåle et tilskud til dækning af hjælperrelaterede udgifter, i det omfang kommunen efter en konkret vurdering finder, at personens omkostninger hertil ikke dækkes af et evt. bistands- eller plejetillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. (Gammelførtidspensionloven).

Reglerne herom fremgår af § 96 a i serviceloven og § 10 i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service (udmålingsbekendtgørelsen). Reglerne er uddybet i Social-, Bolig- og Ældreministeriets vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Hjælperrelaterede udgifter adskiller sig fra merudgifter til personer nedsat funktionsevne efter servicelovens § 100, idet de relaterer sig til personens behov for at have hjælpere, f.eks. behov for hjælperværelse eller ledsagekort, hvorimod merudgifter skyldes personens handicap og således relaterer sig til personen selv f.eks. forhøjede medicinudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

RETUR TIL GENVEJE

Udgiftstyper

Formålet med reglerne er at sikre, at personer med en hjælperordning kompenseres tilstrækkeligt for de nødvendige hjælperrelaterede følgeudgifter, som opstår i forbindelse med at have BPA-hjælpere i og udenfor hjemmet. Det gælder både de løbende og tilbagevendende hjælperrelaterede følgeudgifter og de hjælperrelaterede udgifter, der opstår i særlige situationer.

Nedenfor fremgår eksempler på hjælperrelaterede udgifter, der efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes som en hjælperrelateret udgift.

Listen er ikke udtømmende, og har man udgifter relateret til sin hjælperordning, som ikke fremgår nedenfor, kan disse muligvis også være hjælperrelaterede udgifter i servicelovens forstand.  Det er heller ikke alle de oplistede udgifter, der nødvendigvis vil være relevante for alle personer med en hjælperordning.

Udgangspunktet for udmålingen af hjælperrelaterede udgifter er en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i personens samlede livssituation og hjælpebehov, jf. nærmere nedenfor. Af samme grund er der heller ikke sat estimerede konkrete priser på de enkelte udgifter.

1. Ekstra udgifter til opvarmning af hjælperværelse

Udgiften til opvarmning af en del af personens bolig kan dækkes som en hjælperrelateret udgift efter udmålingsbekendtgørelsens § 10, hvis personen har et hjælperværelse. Udgiften til en del af varmeregningen, der kan henføres til opvarmning af hjælperværelset, kan således dækkes som en hjælperrelateret udgift.

2. Ekstra udgifter til elektricitet til hjælpere i og uden for hjælperværelset

Udgiften til hjælperes forbrug af elektricitet er også en hjælperrelateret udgift, der kan dækkes efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Hvis personen har et hjælperværelse, er udgiften til elektricitet til f.eks. lyskilder på hjælperværelset en hjælperrelateret udgift. Det samme gælder f.eks. elektricitet til køleskab, mikroovn, elkedel m.v. på hjælperværelset.

Udgiften til hjælperes elforbrug uden for hjælperværelset til f.eks. lyskilder på toilet- eller badeværelset i forbindelse med hjælperes toiletbesøg og bad eller udgiften til elektricitet til opvarmning af vand til hjælpernes håndvask eller bad, i det omfang de bader i arbejdstiden, er også hjælperrelaterede udgifter.

Det samme gælder elektricitet f.eks. til tilberedning/opvarmning af hjælpernes egen mad.

3. Ekstra udgifter til f.eks. husleje, hvis personen har behov for et hjælperværelse

Hvis personen bor i ejerbolig og har behov for et hjælperværelse til sine hjælpere, vil en andel af ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten svarende til hjælperværelsets andel af det samlede boligareal også være en hjælperrelateret udgift i henhold til udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Bor personen i lejebolig eller andelsbolig og har et hjælperværelse til sine hjælpere, vil en huslejeandel til hjælperværelset ligeledes være en hjælperrelateret udgift. Det gælder dog kun i det omfang, udgiften ikke er dækket efter servicelovens § 100 om merudgifter (som følge af, at der er tale om merudgifter ved en handicapbetinget flytning) eller efter § 12, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) for personer, der modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96. Dette fremgår af pkt. 92 i Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Udmålingsbekendtgørelsens § 10 omfatter således ikke udgifter til flytning m.v., der er en følge af funktionsnedsættelse, herunder ekstraudgifter til husleje, lån m.v. ved flytning som følge af funktionsnedsættelsen. Disse udgifter kan derimod dækkes som en merudgift efter servicelovens § 100, for borgere omfattet af personkredsen for denne ydelse, eller servicelovens § 116 (om hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

4. Udgifter til ekstra forbrug af vand til hjælpere

Udgiften til ekstra forbrug af vand til hjælpere kan også dækkes som en hjælperrelateret udgift efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Det gælder udgiften til hjælperes forbrug af vand til f.eks. toiletbesøg (toiletskyl) og håndvask samt til tilberedning af og opvask efter hjælpernes egen mad.

Det gælder desuden udgiften til vand til hjælperes bad f.eks. ved lange vagter, til vask af hjælperes tøj, hvis dette er blevet beskidt i forbindelse med arbejde m.v., til vask af hjælpers dyne og pude, sengelinned og lagen, håndklæder m.v.

I forhold til respiratorbrugere, hvor kommunen har indgået aftale med regionsrådet om deling af udgifterne til hjælperne, skal det bemærkes, at det alene er de udgifter, som knytter sig direkte til anvendelsen af behandlingsredskabet (f.eks. strøm til respiratoren), som er en del af den vederlagsfri sygehusydelse, som derfor skal dækkes af regionen. Personens ekstraudgifter til ‘småting’ som f.eks. hjælpernes/personalets almindelige brug af vand og sæbe dækkes ikke af regionen, og må derfor udmåles som en hjælperrelateret udgift efter udmålingsbekendtgørelsens § 10, jf. pkt. 92 i Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

5. Udgifter til nødvendige møbler og inventar til hjælperværelset

Udgiften til nødvendige møbler og inventar til hjælperværelset kan også dækkes som hjælperrelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Nødvendige møbler og inventer kan f.eks. være en seng eller briks til hjælperne, især hvis personen er bevilliget døgnhjælp og har hjælpere, der overnatter hos personen, samt sengebord/sofabord. Det gælder også f.eks. udgifter til dyner, puder, sengelinned og lagner.

Det gælder ligeledes øvrige nødvendige møbler og inventar f.eks. bord/skrivebord, skrivebordsstol, lænestol, opbevaringsmøbel/kommode samt nødvendige lyskilder/lamper til hjælperværelset. Gardiner og/eller persienner til vinduer i et hjælperværelse er et yderligere eksempel på inventar, der må anses som nødvendigt inventar.

6. Ekstraudgifter til forbrug i husholdningen

Udgifter til hjælperes forbrug i husholdningen af f.eks. toiletpapir, køkkenrulle, affaldsposer, sæbe, håndsprit og håndcreme m.v. vil også efter en konkret og individuel vurdering anses som hjælperrelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

7. Administrationsudgifter

Udgifterne til administration af hjælperordningen f.eks. kalendere, papir, skriveredskaber m.v. vil ligeledes efter en konkret og individuel vurdering kunne anses som hjælperrelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Udgifter til annoncering i forbindelse med rekruttering af nye hjælperen vil også kunne betragtes som en hjælperrelateret udgift.

8. Udgift til køb af ledsagekort

Udgiften til et ledsagekort er også en hjælperrelateret udgift.

Ledsagekortet udstedes af Danske Handicaporganisationers Brugerservice til personer med handicap, der har behov for at have en ledsager med til at færdes i det offentlige rum. Ledsagekortet giver personer, der er fyldt 13 år, og deres ledsager rabat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik. Ledsagekortet giver desuden mulighed for at tage ledsager gratis med i en række kulturinstitutioner som f.eks. teatre og museer, til kulturelle arrangementer, i forlystelsesparker og zoologiske haver. Læs mere om ledsagekortet her

Ledsagekortet er gyldigt i 3 år og koster 200 kr.

9. Ekstra udgifter til hjælperes ledsagelse og forplejning ved arrangementer og aktiviteter, hvor ledsagerkortet ikke dækker

Udgifterne til hjælperes deltagelse ved arrangementer og aktiviteter, hvor hjælperes deltagelse er nødvendig, men hvor entréen eller aktiviteterne ikke er gratis for hjælper, idet ledsagerkortet ikke dækker udgifterne, vil også efter en konkret og individuel vurdering kunne anses som hjælperrelaterede udgifter.

Det drejer sig f.eks. om festivaler, koncert- og foredragssteder, teatre, biografer samt sportsarrangementer, museer og kulturattraktioner, som ikke er del af ledsagekortet. Det drejer sig desuden om restaurant-, bar-, diskoteks- og cafebesøg m.v., som ikke er del af ledsagekortet. Endvidere kan det være særlige oplevelser og begivenheder med venner og familie, hvor hjælperens deltagelse er nødvendig, og hvor hjælperens deltagelse dermed øger den samlede pris for aktiviteten/begivenheden.

Udgifterne til hjælperes ledsagelse ved arrangementer og aktiviteter skal som udgangspunkt dokumenteres. Det fremgår dog af kapitel 9, pkt. 92, i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, at når personen modtager tilskud efter servicelovens § 96 (BPA), kan der være tale om at afsætte et fast beløb på baggrund af en konkret vurdering af personens behov til dækning af udgifter ved hjælpernes ledsagelse uden for hjemmet, eksempelvis entre, transport eller overnatninger ved kurser, weekendophold, sportsarrangementer m.v.

Har man en BPA-ordning efter servicelovens § 96, vil man således også kunne ansøge kommunen om et fast beløb til dækning af sandsynlige udgifter forbundet med hjælperes deltagelse ved arrangementer og aktiviteter.

10. Udgift til årligt lovpligtigt serviceeftersyn af lift på handicapbil

Udgiften til serviceeftersyn af liften i en handicapbil kan dækkes som en hjælperrelateret udgift efter udmålingsbekendtgørelsens § 10, når personen er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA) efter serviceloven § 96. Det skyldes, at serviceeftersynet er lovpligtigt, når liften benyttes som et arbejdsredskab for personens hjælper(e).

Serviceeftersyn af liften i en handicapbil er således lovpligtigt, når liften fungerer som et arbejdsredskab for en persons hjælper(e). Dette er tilfældet, når en person er arbejdsleder eller arbejdsgiver som følge af, at personen er bevilget en ordning med borgerstyret personlig assistance. Når liften er et arbejdsredskab for en hjælper, er et årligt serviceeftersyn af liften i handicapbilen således lovpligtigt.

I principmeddelelse 60-16 har Ankestyrelsen i to sager taget stilling til dækning af udgift til serviceeftersyn af liften i en handicapbil.

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at udgiften til lovpligtigt serviceeftersyn af liften i en handicapbil skal dækkes som en hjælperrelateret udgift, idet serviceeftersynet er lovpligtigt, når liften benyttes som et arbejdsredskab af personens hjælper(e). Personen var derfor berettiget til dækning af udgiften til serviceeftersyn af liften efter servicelovens § 96 og udmålingsbekendtgørelsens § 10.

I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at udgiften til et ikke-lovpligtigt serviceeftersyn af liften i en handicapbil ikke kan dækkes som en hjælperrelateret udgift eller merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at serviceeftersynet af liften i handicapbilen ikke var lovpligtigt, ligesom det ikke var nødvendigt for, at liften kunne fungere. Der var således tale om et frivilligt serviceeftersyn. Personen var derfor ikke berettiget til dækning af udgiften til frivilligt serviceeftersyn efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

11. Rejseudgifter til hjælperes overnatninger, forplejning og transport m.v. i Danmark, f.eks. ved fritidsrelaterede rejser eller weekendophold

Rejseudgifter til hjælperes overnatning, forplejning og transport, når personen har behov for at have en eller flere hjælpere med på ferier eller weekendophold f.eks. kurser, konferencer, idræts- og sportsrelaterede ture eller familie- og vennebesøg m.v. i Danmark, vil også kunne dækkes som hjælperrelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Det drejer sig f.eks. om udgifter til transport med fly, bus eller tog m.v. til hjælper(e), der er med personen på rejsen eller weekendopholdet m.v.

Det kan desuden være udgifter til f.eks. ekstra hotelværelse(r) til personens hjælper(e), eller merudgiften til et større feriehus, fordi personen har behov for ekstra værelser i huset til sine hjælper(e).

Udgifterne til hjælperes transport, forplejning eller ophold skal som udgangspunkt dokumenteres. Når personen modtager tilskud efter servicelovens § 96 (BPA), kan der dog være tale om at afsætte et fast beløb på baggrund af en konkret vurdering af personens behov til dækning af udgifter ved hjælpernes ledsagelse uden for hjemmet, eksempelvis entre, transport eller overnatninger ved kurser, weekendophold, sportsarrangementer m.v., jf. pkt. 92 i Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Har man en BPA-ordning efter servicelovens § 96, vil man således også kunne ansøge kommunen om et fast beløb til dækning af de udgifter til transport og/eller ophold, der er forbundet med have en eller flere hjælpere med på ferier, kurser, konferencer eller weekendophold m.v. i Danmark.

12. Rejseudgifter til hjælperes overnatninger, forplejning og transport m.v. på ferier m.v. i udlandet

Rejseudgifterne til hjælperes overnatninger, forplejning og transport, når personen har behov for at have en eller flere hjælpere med til udlandet på f.eks. ferier, kurser, konferencer m.v., vil også kunne dækkes som hjælperrelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsens § 10.

Det drejer sig f.eks. om udgifter til fly, bus eller tog til hjælper(e), der er med personen på rejsen eller weekendopholdet m.v.

Det kan desuden være udgifter til f.eks. ekstra hotelværelse(r) til personens hjælper(e), eller merudgiften til en større feriebolig, fordi personen har behov for ekstra værelser i huset til sine hjælper(e).

Der henvises til ”Regler om rejser til udlandet med hjælp efter serviceloven m.v.” Her kan man læse om, hvilke regler der gælder i forhold til rejser til udlandet med hjælp efter serviceloven og barnets lov, og hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige udlandsophold.

RETUR TIL GENVEJE

Forholdet til et evt. bistands- eller plejetillæg

Personer, der er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, og som derfor modtager førtidspension efter de gamle førtidspensionsregler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (”Gammelførtidspensionloven”), kan få tilkendt et bistands- eller plejetillæg efter § 16 i gammelførtidspensionloven, hvis personens funktionsnedsættelse medfører, at ”pågældende stadig må have personlig bistand af andre”, eller hvis personens funktionsnedsættelse kræver ”vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede”. Bistands- eller plejetillæg ydes således til personer med omfattende funktionsnedsættelse til dækning af udgifter til den hjælp, man har brug for på grund af funktionsnedsættelsen.

Er personen tilkendt bistands- eller plejetillæg til dækning af udgifter til hjælp som følge af funktionsnedsættelsen, gives tilskud til dækning af hjælperrelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsens § 10 kun, i det omfang, kommunen efter en konkret vurdering finder, at personens omkostninger hertil ikke dækkes af bistands- eller plejetillægget.

Det fremgår af Ankestyrelsen principmeddelelse P-21-05, at en pensionist havde ret til plejetillæg, uanset at hun havde personlige hjælpere døgnet rundt. Formålet med plejetillæg var, at pensionisten selv skulle afholde merudgifterne i forbindelse med plejebehovet i det omfang tillægget gav mulighed herfor. Bistands- og plejebehov skulle som udgangspunkt dækkes efter pensionslovgivningen. Kontantydelser efter serviceloven var subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven.

RETUR TIL GENVEJE

Konkret og individuel vurdering

Udgangspunktet for udmålingen af hjælperrelaterede udgifter efter § 96 a i serviceloven og § 10 i udmålingsbekendtgørelsen er en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i personens samlede livssituation og hjælpebehov.

Faktorer såsom f.eks. omfanget af personens funktionsnedsættelse og behov for hjælp, personens aktivitetsniveau samt antal udmålte timer vil i den forbindelse have betydning for det samlede omfang af de nødvendige hjælperrelaterede følgeudgifter.

Det afgørende vil derfor altid være, at du med udgangspunkt i din egen funktionsnedsættelse og livssituation konkret kan argumentere for og dermed sandsynliggøre, at den pågældende udgift må anses for at være en nødvendig følgeudgift ved at have hjælpere i og uden for hjemmet.

Hvordan gør jeg?

Ansøgning om hjælperrelaterede udgifter efter § 10 i udmålingsbekendtgørelsen indsendes til bopælskommunen. Der er ingen formkrav til ansøgningen, men for efterfølgende at kunne dokumentere, at man har ansøgt, er det en god ide at indsende en skriftlig ansøgning.

Idet det beror på en konkret og individuel vurdering, hvad der kan betragtes som hjælperrelaterede udgifter, og hvilke udgifter der kan gives tilskud til, kan du i forbindelse med ansøgningen blive bedt om at fremkomme med oplysninger om dit behov for hjælp f.eks.:

  • Hvilke udgifter der er tale om f.eks. elektricitet, vand eller varme, en huslejeandel eller rejse- og opholdsudgifter til en eller flere hjælpere?
  • Dokumentation for udgifterne i det omfang, det er muligt
  • Yderligere oplysninger, der kan bidrage med at sandsynliggøre størrelsen af dine hjælperrelaterede udgifter

RETUR TIL GENVEJE

Hvordan dokumenterer eller sandsynliggør jeg hjælperrelaterede udgifter?

Nogle hjælperrelaterede udgifter er relativt enkle at dokumentere. Det gælder f.eks. udgiften til køb af ledsagekort samt udgifterne til biograf-, teater- og koncertbilletter til hjælpere, hvor udgifterne kan dokumenteres ved fremsendelse af kvitteringen for betaling af ledsagekortet eller billetterne.

Ligeledes gælder det visse udgifter til rejse- og ophold for hjælperne i forbindelse med weekend- og ferieophold m.v., hvor udgifterne kan dokumenteres ved fremsendelse af f.eks. fly-, bus- eller togbilletter eller regninger for hjælperes hotelværelse(r).

Husk derfor at gemme kvitteringer og billetter med henblik på dokumentation til kommunen.

Andre hjælperrelaterede udgifter er noget vanskeligere at finde frem til og dokumentere/sandsynliggøre. Det gælder f.eks. udgifterne til hjælperes forbrug af elektricitet, vand og varme. Her er udgifterne til det samlede forbrug af elektricitet, vand og varme i husstanden enkle at dokumentere, mens det vanskelige består i at finde frem til hjælpernes andel af det samlede forbrug.

Her kan det foreslås at søge oplysninger på internettet om, hvor meget en person i gennemsnit forbruger af henholdsvis elektricitet, vand og varme, og ud fra oplysninger derfra skønsmæssigt beregne eller sandsynliggøre den konkrete udgift til hjælpernes forbrug pr. år.

RETUR TIL GENVEJE

Ikke krav om dokumentation

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke kan kræve et regnskab eller dokumentation for de hjælperrelaterede udgifter. Socialministeren har i et svar i Folketinget præciseret, at “det særligt i forhold til forbrugsudgifter som f.eks. vand og elektricitet kan være vanskeligt at opgøre præcist, hvilken andel af udgifterne der vedrører hjælperne, og hvilke der vedrører personens eget forbrug. Det er derfor forbundet med store vanskeligheder at stille krav til borgeren om regnskab – og dermed dokumentation – for borgerens afholdte udgifter.

I forhold til de øvrige former for omkostninger, som f.eks. annoncering, ledsagelse i forbindelse med aktiviteter m.v., kan det være en hjælp både for borger og kommune, hvis det aftales, at borgeren samler kvitteringer for afholdte udgifter. Herved kan der sikres en bedre mulighed for at fastsatte et beløb for det kommende år, der reelt kan dække borgerens afledte omkostninger ved at have hjælpere i og uden for hjemmet. Det skal dog understreges, at kommunen ikke kan kræve et regnskab for disse omkostninger.”

Det er således alene nødvendigt at sandsynliggøre udgifterne med udgangspunkt i ens egen samlede livssituation og hjælpebehov.

RETUR TIL GENVEJE

Forholdet til kommunens kvalitetsstandarder

Alle kommuner skal mindst én gang om året udforme en kvalitetsstandard, der beskriver det serviceniveau, kommunen har vedtaget på det pågældende serviceområde. Mange kommuner har i kvalitetsstandarder derfor fastsat generelle standarder eller retningslinjer for, hvad man som borger med en funktionsnedsættelse kan forvente at få til hjælp og støtte fra kommunen til en hjælperordning, herunder til bl.a. hjælperrelaterede udgifter.

I nogle kommuners kvalitetsstandard har kommunen f.eks. fastsat et fast standardbeløb pr. måned, man som borger i kommunen kan forvente at få udbetalt til dækning af hjælperrelaterede udgifter, som personen så selv skal administrere.

Det er vigtigt at understrege, at kommunernes kvalitetsstandarder alene er vejledende. Har man hjælperrelaterede udgifter, der overstiger det af kommunen udbetalte standardbeløb, skal kommunen fravige kvalitetsstandarden.

Hvis personens behov nødvendiggør det, og man således har eller forventer at få hjælperrelaterede udgifter, der overstiger det udbetalte standardbeløb, er det derfor vigtigt, at man kan dokumentere og/eller sandsynliggøre, at de hjælperrelaterede udgifter er højere end standardbeløbet fastsat i kommunens kvalitetsstandard f.eks. ved hjælp af fremsendelse af dokumentation for de faktiske udgifter.

Kommunen har i den forbindelse pligt til at fortage en konkret og individuel vurdering af, om de udgifter, som personen oplyser, kan dækkes med det bevilgede tilskud, eller om personen har udgifter, der er højere end det bevilligede standardbeløb. Kommunen må således ikke give afslag på hjælperrelaterede udgifter alene med henvisning til kvalitetsstandarden.

RETUR TIL GENVEJE

Pulje til hjælperrelaterede udgifter for personer, der har BPA-ordning

Det fremgår af kapitel 9, pkt. 92 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, at når personen modtager tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 (BPA-ordning), kan kommunen afsætte et fast beløb til dækning af udgifter ved hjælpernes ledsagelse uden for hjemmet til f.eks. entre, transport eller overnatninger ved kurser, weekendophold, sportsarrangementer m.v. på baggrund af en konkret vurdering af personens behov.

Der kan derfor anbefales at lave en oversigt/et ”regnskab” over de samlede hjælperrelaterede udgifter med henblik på at kunne dokumentere eller sandsynliggøre udgifterne for kommunen og på den baggrund ansøge om at få udbetalt et fast månedligt beløb til dækning af hjælperrelaterede udgifter, således at man ikke skal ansøge kommunen, hver gang man har haft en hjælperrelateret udgift.

RETUR TIL GENVEJE

Økonomiske forhold

Der er ikke nogen bagatelgrænse (minimumsgrænse) for ret til dækning af hjælperrelaterede udgifter, og man skal derfor ikke have hjælperrelaterede udgifter af en vis størrelse pr. måned, før man kan være berettiget til at få dækket udgifterne dertil, modsat merudgifter hvor man skal have merudgifter af en vis størrelse pr. måned, før man kan være berettiget til hjælp.

Hjælperrelaterede udgifter er uafhængige af personens økonomi og forsørgelsesgrundlag, og personens indtægt eller formue er således uden betydning for retten til dækning af hjælperrelaterede udgifter.

Tilskuddet til hjælperrelaterede udgifter er desuden skattefrit.
RETUR TIL GENVEJE

Klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om dækning af hjælperrelaterede udgifter, kan du klage til Ankestyrelsen. Klagen skal indsendes senest 4 uger (28 dage) fra modtagelse af afgørelsen.

Klagen skal sendes til kommunen, der genvurderer sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, videresender kommunen sagen til Ankestyrelsen.

RETUR TIL GENVEJE

Yderligere info

Retsinformation
Du kan på Retsinformations hjemmeside finde reglerne om hjælperrelaterede udgifter via følgende links:

Ankestyrelsens principmeddelelser
Ankestyrelsens principmeddelelser om hjælperelaterede udgifter efter udmålingsbekendtgørelsen kan findes via følgende links:

Ministersvar
Socialministerens svar i Folketinget vedrørende hjælperrelaterede udgifter findes via følgende links:

 

Tekst: Charlotte Rafn, cand.jur.
Udgivet januar 2025

RETUR TIL GENVEJE

Tips

Du finder øvrig lovstof samt debatindlæg om hjælpeordning / BPA her på vidensportalen:

Lovstof:
Regler om borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning)
Regler om indlæggelse ved med hjælpeordning
Regler om rejser til udlandet med hjælp efter serviceloven

Debatindlæg:
En BPA-ordning under pres
Systemstress – kampen mod systemet
Når systemet sætter pres på dagligdagen

Anden relevant information om hjælperrelaterede udgifter:

Webinar
Webinar med Charlotte Rafn og Sigrid Stilling Netteberg om hjælperrelaterede udgifter.
Produceret af LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance). August 2024. Varighed 16 min.

RETUR TIL GENVEJE