Det er som udgangspunkt regionernes – og dermed sygehusenes – ansvar at stille det nødvendige personale til rådighed ved gennemførelsen af behandlinger på sygehuset. Har man en hjælperordning, og bliver man indlagt på sygehus, opstår spørgsmålet derfor, om hjælperne kan følge med på sygehuset, eller om hjælperordningen midlertidigt skal stilles i bero under indlæggelsen. Læs her om, hvilke regler der gælder, når man har en hjælperordning og indlægges på sygehus.
Nogle personer med handicap har hyppige indlæggelser på sygehus af kortere eller længere varighed. Nogle får bevilliget tilskud til ansættelse af handicaphjælpere under sygehusindlæggelser. Andre får ikke tilskud til ansættelse af handicaphjælpere under sygehusindlæggelser, da udgangspunktet er, at personen modtager den nødvendige hjælp af sygehusets personale under indlæggelse.
Spørgsmålet om evt. nedsættelse, frakendelse eller berostillelse af en hjælperordning under personens indlæggelse opstår især i situationer, hvor personen indlægges i en længere periode, og hvor indlæggelsen er planlagt.
Sygehusene ansvarlige for den rette hjælp og behandling under indlæggelse
Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at den offentlige myndighed, der udbyder og har ansvaret for en ydelse, tjeneste eller en service, tilsvarende har en forpligtelse til at sikre og finansiere, at den pågældende ydelse, tjeneste eller service også er tilgængelig for personer med nedsat funktionsevne. Regionen har derfor som udgangspunkt ansvaret for at stille den nødvendige hjælp til rådighed ved gennemførelse af behandlinger på sygehuset.
I det tilfælde en person med en hjælperordning indlægges, skal sygehuset derfor som udgangspunkt stille den nødvendige hjælp og pleje til rådighed under personens indlæggelse, herunder hjælp til at udføre de opgaver, som en person uden en funktionsnedsættelse selv ville skulle varetage under indlæggelsen.
Sygehuset skal således som udgangspunkt sikre, at der er personale til at varetage den personlige og praktiske hjælp, mens personen er indlagt. Sygehuset skal desuden stille sædvanlige hjælpemidler til rådighed for indlagte patienter.
Ikke retskrav på at medtage hjælperordning ved indlæggelse på sygehus
Kommunen er derfor ikke forpligtet til at yde tilskud til hjælpere, mens personen er på sygehuset. Dette er en følge af sektoransvarlighedsprincippet som nævnt ovenfor.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 66-16 således præciseret, at kommunen ikke har pligt til at yde støtte efter servicelovens § 96 om BPA ved borgerens indlæggelse og behandling m.v. på et sygehus. Tilsvarende har kommunen ikke pligt til at yde støtte efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ved borgerens indlæggelse og behandling m.v. på et sygehus.
Kommunen kan bevilge hjælpere under sygehusophold som følge af sit serviceniveau
Det fremgår dog også af principmeddelelsen, at kommunen kan fastsætte et serviceniveau, der giver mulighed for, at personer med en funktionsnedsættelse, der har en hjælperordning, kan medtage deres hjælpere ved behandling og indlæggelse på sygehuset.
Kommunen kan således af egen drift vælge at fastholde udbetalingen af tilskud til en hjælperordning, mens personen er indlagt, f.eks. med henblik på at personen kan fastholde sine hjælpere både under og efter indlæggelse.
Der kan også være særlige behov hos personen f.eks. omkring kommunikation, som kan nødvendiggøre, at det hjælperteam, som er omkring personen i det daglige, også kan yde støtte til personen under indlæggelsen.
Det kan desuden være, at personens behov for hjælp er meget omfattende, sammensat og tidskrævende eller er meget specialiseret, og sygehuspersonalet derfor ikke har ressourcer og/eller specifik viden til at levere den fornødne hjælp til personen under indlæggelsen.
I de tilfælde, hvor det er hospitalet, der vurderer, at der er behov for, at personen har sine hjælpere med på sygehuset, er udgangspunktet dog, at regionen refunderer kommunens udgifter til hjælperordningen i indlæggelsesperiode (jf. nedenfor om aftaler mellem regioner og kommuner om samarbejde og betaling).
Altid konkret og individuel vurdering af spørgsmålet om hjælpere under indlæggelse
I forhold til hjælpere under indlæggelse har Socialministeriet i en skrivelse til landets kommuner (et såkaldt ’hyrdebrev’) i oktober 2022 præciseret, at kommunen ikke må have en praksis, hvor den pr. automatik sætter en persons hjælperordning i bero, når personen indlægges på hospitalet.
Kommunen skal derfor altid i forhold til den enkelte hjælperordning vurdere, om det vil være mest hensigtsmæssigt at beholde hjælperne i forbindelse med kortere eller længere hospitalsindlæggelser, f.eks. under hensyntagen til, at personen kan bibeholde et stabilt hjælperteam både under og efter endt indlæggelse. Der kan også være særlige behov hos personen, f.eks. omkring kommunikation, som kan gøre det nødvendigt, at hjælperteamet også under indlæggelse kan yde støtte til personen.
Det betyder, at kommunen altid skal tage stilling i hver enkelt sag, når en person med en hjælperordning indlægges på sygehuset. Kommunen må således ikke have en generel regel eller praksis om, at hjælperordningen sættes på pause under personens indlæggelse.
Kommunen kan heller ikke træffe afgørelse om personens hjælperordning alene med henvisning til, at indlæggelsen har en vis varighed, hvis der er andre oplysninger, som har betydning i situationen.
Hvordan gør jeg?
Hvis kommunen ønsker at sætte din hjælperordning bero i forbindelse med, at du skal indlægges på sygehus, er det vigtigt at gøre sygehuset og kommunen opmærksom på, hvis der er særlige forhold, der gør det nødvendigt for dig at beholde din hjælperordning under indlæggelsen.
Det kan som nævnt f.eks. være, at dit behov for hjælp er meget omfattende, sammensat og tidskrævende eller er meget specialiseret og forudsætter kendskab til og oplæring i forhold til dine specifikke behov. Der kan også være særlige behov omkring f.eks. kommunikation, som kan nødvendiggøre, at hjælperteamet er med dig på sygehuset.
Overfor kommunen er det desuden vigtigt at understrege behovet for, at du kan fastholde et stabilt hjælperteam, således at du både under og efter endt indlæggelse har de faglige, nødvendige og kvalificerede hjælpere, og således ikke skal opstarte ny hjælperordning efter endt indlæggelse, fordi dine hjælpere har fået nyt job i indlæggelsesperioden.
Klage
Hvis kommunen træffer afgørelse om at stille din hjælperordning i bero under indlæggelse på sygehus eller om nedsættelse eller frakendelse af din hjælperordning i forbindelse med indlæggelsen, kan du klage til Ankestyrelsen.
Klagen skal indsendes senest 4 uger (28 dage) fra modtagelse af afgørelsen. Klagen skal sendes til kommunen, der genvurderer sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, videresender kommunen sagen til Ankestyrelsen.
Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
Det skal understreges, at kommunen ikke må nedsætte eller frakende hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 uden at træffe en begrundet afgørelse herom.
Det følger desuden af servicelovens § 3 a, at der gælder et varsel på mindst 14 uger, hvis kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af bevilget hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96. I disse varslingssager har Ankestyrelsen otte uger til at behandle klagen, hvis kommunens afgørelse påklages.
Afgørelsen om nedsættelse eller frakendelse af hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 skal desuden ledsages af en begrundelse og en klagevejledning. Personen skal således have en konkret begrundet afgørelse og en vejledning til, hvordan en klage kan indbringes for Ankestyrelsen. Personen har desuden ret til at blive inddraget, så alle væsentlige forhold bliver belyst, inden kommunen træffer afgørelse.
Varsling efter servicelovens § 3 a gælder imidlertid kun ved nedsættelse eller frakendelse af hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96, men det er – som nævnt ovenfor – muligt for kommunen at sætte en hjælperordning i bero under borgerens indlæggelse uden det nævnte varsel. I disse tilfælde fortsætter hjælperordningen uændret ved borgerens udskrivelse.
Men det skal dog på ny understreges, at kommunen – som nævnt ovenfor – ikke må have en praksis, hvor de sætter skøn under regel og pr. automatik stiller en hjælperordning i bero eller nedsætter/frakender hjælpen, når en borger indlægges.
Aftaler mellem regioner og kommuner om samarbejde og betaling
Alle regioner og kommuner har indgået aftaler om, hvordan parterne skal samarbejde, når en person med en hjælperordning indlægges på sygehuset. Aftalerne skal sikre, at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får den nødvendige personlige hjælp og støtte til ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet.
Aftalerne er forskellige, men fælles for aftalerne er, at de tydeliggør, hvilken dialog parterne bør have, forud for at personen indlægges, og herunder om parterne fælles finder det nødvendigt, at hjælperne skal ledsage personen under indlæggelse.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis sygehuspersonalet ikke har ressourcer og/eller specifik viden til at levere den fornødne hjælp til personer med hjælperordninger, som under indlæggelse ikke har deres faste hjælpere med.
Såfremt hospitalet vurderer, at der er behov for, at personen har sine hjælpere med på sygehuset, og parterne bliver enige om dette, er udgangspunktet således, at regionen refunderer kommunens udgifter til hjælperordning i indlæggelsesperioden.
Tekst: Charlotte Rafn, cand. jur.
Udgivet april 2024
Yderligere info
Eksempler på en samarbejdsaftale mellem regioner og kommunerne i regionen om hjælp i forbindelse med behandling og indlæggelse på sygehus:
TIPS TIL INDLÆGGELSE
Patientbrev til brug ved indlæggelse
Download og print dokumentet og udfyld det med dine personoplysninger og egne kommentarer.
Læs også historien: To brækkede lår og et skarpt blik
