En anbefaling til at printe og udfylde “Patientbrev til brug ved indlæggelse” (PDF)
Denne historie illustrerer, hvor vigtig viden og information er. Læs Mai-Britt Schmidts personlige oplevelser af en akut indlæggelse, der uden Mai-Britts årvågenhed kunne have endt anderledes.
50-årige Mai-Britt Schmidt er komplet tetraplegiker og har en 24 timers BPA-ordning. Hun bor i rækkehus i Aarhus sammen med sin 11-årige datter Emma, og sammen har de en aktiv hverdag med skole og fritidsaktiviteter, der skal passes og koordineres.
På en dejlig solskinsdag midt i august faldt Mai-Britt forud af sin kørestol på vej ud på terrassen. Det var en mandag. Og det var bestemt ikke planen.
Risiko for tryksår
Mai-Britt blev kørt på skadestuen på Skejby Sygehus.
– Jeg blev i første omgang lagt på en hård madras, fortæller Mai-Britt, som efter 32 år med en rygmarvsskade godt ved, at det kan give tryksår.
– Jeg har haft tendens til siddesår flere gange, og jeg havde absolut ikke brug for alt det bøvl det medfører.
Mai-Britt bad derfor om at komme på en trykaflastende madras.
– Men personalet mente, at det var nemmere med forflytning i forhold til røntgen af benene og scanning af hoften, hvis jeg blev liggende på den hårde madras. Det bekymrede mig selvfølgelig, men der skete heldigvis ingen skade.
Begge lårben viste sig at være brækket, og det var den ene ankel og en tå også. Mai-Britt skulle have søm indopereret i begge lårben. Ankel og tå skulle ikke opereres. Hoften så heldigvis fin ud.
Kirurgen på skadestuen sagde, at hun måske kunne blive opereret dagen efter – om tirsdagen – ellers ville det blive torsdag.
Mai-Britt fik en udvendig skinne på begge ben for at stabilisere bruddene. Hun blev ikke lagt i cirkulær gips, hvilket er no-go, da hun ikke kan mærke eller kontrollere om gipsen trykker.
På ortopædkirurgisk sengeafsnit blev hun lagt på vekselluft-madras, efter at hun selv havde gjort opmærksom på, at hun var i risiko for tryksår.
– Jeg fik madrassen, men var meget i tvivl om lufttrykket var korrekt, og om personalet havde nok viden om madrassen og mine behov.
Når man skal, så skal man
Der blev ingen operation tirsdag, men Mai-Britt fik lov til at blive kørt ud på badeværelset på en badestol, så hun kunne få afføring, og hun måtte også komme op i kørestolen og køre lidt rundt – begge dele med benene strakt. Der skulle fire mand til at forflytte/lifte hende over på toiletstol/i kørestol.
– Jeg måtte virkelig beskrive min omfattende procedure i forhold til tarmtømning. Heldigvis havde jeg min egen hjælper med til irrigation, og personalet var yderst hjælpsomme i forhold til liftning.
– Men jeg ved ikke, hvordan toiletbesøget ville være forløbet udelukkende med hospitalspersonalets hjælp, reflekterer Mai-Britt, og påpeger vigtigheden af at have sin hjælper med under indlæggelse.
Det lykkedes således Mai-Britt at bibeholde sine tarmtømningsrutiner under indlæggelsen, hvilket hun har erfaring for kan være svært.
– Ud over at det er vigtigt, at jeg kommer på toilet hver anden dag, har min mave også svært ved at tåle morfin. Det sætter simpelthen maven i stå. Det var lægerne virkelig lydhøre for, og gjorde rigtig meget for at finde alternativer til at smertedække mig. Og det lykkedes, fortæller hun glad.
Fire dage i sengen med klamsved
Mai-Britts ben hævede voldsomt op omkring knæet, og hun svedte klamsved – som hun meget illustrativt kalder det – når hun blev vendt, eller der blev flyttet på hendes ben. Klamsved er en lammet krops signal om, at ”noget er galt”. Et anderledes signal for smerte. Og fugten øger risikoen for tryksår. Mai-Britt fortæller:
– På grund af nakkesmerter ligger jeg på ryggen det meste af tiden. Personalet var derfor meget opmærksom på, at jeg skulle vendes i løbet af dagen og om natten, fortæller Mai-Britt. Hun fortsætter:
– Jeg bad dem hver gang om at tjekke ryg og bagdel for trykmærker. Det gjorde de ikke af sig selv. Jeg måtte også bede dem strække lagenet og fjerne eventuelle folder hver gang jeg havde ligget med hævet hoved- eller fodende, f.eks. efter spisning.
– Personalet havde desuden fokus på at give mig blodfortyndende medicin for at undgå blodpropper, når jeg lå så meget i sengen. Det er jeg naturligvis glad for, siger Mai-Britt.
Operation
Mai-Britt blev først opereret fredag middag. I de fire forudgående dage sad hun højst i kørestolen en halv time to gange om dagen, da hun fik ondt, svedte og hurtigt blev træt i stolen.
Operationen tog tre timer, men hun vågnede først op af narkosen kl. 19, hvor hendes temperatur lå stabilt på 37 grader – den havde været nede på 35 grader under operationen. Da hospitalet desuden var opmærksom på risikoen for et alvorligt anfald af autonom dysrefleksi, havde de forberedt Mai-Britt på, at hun nok skulle omkring intensiv. Derfor overnattede hun på intensivafdelingen fra fredag til lørdag. Om aftenen fik hun så ondt, og klamsvedte hun så meget, at hun ikke kunne finde ro, hvorfor hun fik en epiduralbedøvelse – en indsprøjtning mellem to ryghvirvler med lokalbedøvelse, der påvirker nerverne, så følelsen af smerter helt forsvinder.
Det lykkedes Mai-Britt – og hospitalet – at undgå de komplikationer, der kunne være stødt til, som trykmærker, sår, hård mave og det, der var værre under hele indlæggelsen. Men uden Mai-Britts skarpe blik, kunne historien have endt anderledes.
Nu skriver vi november. Knoglerne er helet og Mai-Britt har fuld bevægelighed i begge ben. Hun bruger dog fortsat lange støttestrømper, da benene hæver mere end før det uheldige fald.
Hvorfor fortælle Mai-Britts historie?
Personer med rygmarvsskadede er en lille gruppe med helt særegne problemer.
Mai-Britts historie illustrerer hvor vigtig information og viden er. Skejby sygehus har lands- og landsdelsfunktion i behandlingen af rygmarvsskadede vest for Storebælt. De har set – og opereret – en rygmarvsskadet med et brækket ben før. Men ikke alle sygehuse har samme erfaring.
Mai-Britt er en erfaren rygmarvsskadet – hun ved hvordan hun reagerer på smerter, brud, operationer, tryk. Og skal også nok fortælle det til læger og plejepersonale. Men kan vi alle det? Kan vi det i en akut situation? Og hvad nu hvis vi bliver bragt bevidstløse ind på hospitalet?
Derfor er det vigtigt at gøre sig nogle tanker på forhånd. Derfor er patientbrevet vigtigt.
Og det er faktisk mere aktuelt end nogensinde før. Med det pres, der er på sygehusvæsenet for tiden – og med den forlængede indlæggelsestid, der kan opstå som følge heraf – skal vi klæde hinanden på, og selv tage ansvar når vi bliver syge.
LÆS OGSÅ
PATIENTBREV TIL BRUG VED INDLÆGGELSE
Rygmarvsskade.info har sammen med Specialhospitalet.dk udgivet dokumentet ”Patientbrev til brug ved indlæggelse”. Det er en PDF fil, som kan printes og udfyldes med personlige oplysninger.
HENT DOKUMENT (PDF)
LÆS HER om brug af patientbrevet.
TIP: Tænk allerede nu over dine egne udfordringer. Print og udfyld ”Patientbrev til brug ved indlæggelse”. Næste gang, du skal indlægges, tager du det udfyldte dokument med. Det er din forsikring mod tryksår, hård mave og det, der er værre.
REGLER OM INDLÆGGELSE MED HJÆLPEORDNING
Regler om indlæggelse på sygehus med hjælperordning
