Følgeskader efter en rygmarvsskade

Spasticitet

Spasticitet

Spasticitet varierer hos personer med rygmarvsskade fra ingen til omfattende. Hos nogen giver muskeloveraktiviteten så invaliderende gener, at det berettiger til behandling.

læs mere
Nervesmerter

Nervesmerter

Nervesmerter, også kaldet neuropatiske smerter, er en hyppig følgetilstand hos personer med rygmarvsskade. For nogle rygmarvsskadede er det den komplikation af rygmarvsskaden, der har størst negativ indflydelse på dagligdagen og livskvaliteten.

læs mere
Type 2-diabetes

Type 2-diabetes

Personer med rygmarvsskade har større risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det anbefales derfor at få et rutinemæssigt tjek hos egen læge. Det gode budskab er, at diabetes kan forebygges med kost og en sund livsstil. Og bliver man diagnosticeret med type 2-diabetes...

læs mere
Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose)

En velkendt følge ved en rygmarvsskade er afkalkning af knoglerne i underekstremiteterne med risiko for udvikling af knogleskørhed (osteoporose).  Gennem kost og kosttilskud kan man bidrage til knoglernes styrke og mindske risikoen for knoglebrud. 

læs mere
Autonom Dysrefleksi

Autonom Dysrefleksi

  Autonom dysrefleksi (AD) er en tilstand med pludselig blodtryksstigning og ses hos personer med en høj rygmarvsskade (Th6 og derover). Enhver smerte, ubehag eller stærk stimulus kan forårsage AD. Da AD kan overses eller fejldiagnosticeres er viden om symptomer...

læs mere
Rosen (erysipelas)

Rosen (erysipelas)

Rosen opstår hyppigere hos personer med rygmarvsskade. Den vigtigste forebyggelse mod rosen er at undgå hævede ben og at holde en god hudpleje. Får man det, skal det tages alvorligt.

læs mere