Mange personer med en rygmarvsskade har nedsat sensibilitet, blodcirkulation og mobilitet bl.a. i fødder. Det kan betyde, at selv små hudlæsioner, tryk eller friktionsskader som fx en lille vabel kan udvikle sig til alvorlige sår og infektioner, hvis de ikke opdages og behandles i tide. Derfor anbefales daglig pleje og tjek som forebyggende indsats.
En god fodpleje er vigtig for at forebygge hudproblemer og risiko for komplikationer. Derfor anbefales daglig pleje og tjek.
Årsager og risikofaktorer
Følgerne af en rygmarvsskade påvirker også føddernes sundhed:
Ved nedsat eller ophævet sensibilitet kan du ikke mærke tryk, smerte eller varme/kulde, hvilket øger risikoen for sår, forbrændinger eller frostskader.
Ændret muskeltonus ved muskelsvaghed og/eller spasticitet kan give fejlstillinger i fødder, fx spidsfod, hvilket øger trykket på bestemte områder på fødderne.
Nedsat blodcirkulation kan føre til ødem, som er hævelse, omkring ankler og fødder. Ødem fører til langsommere sårheling og øget risiko for infektion.
Hudirritation eller sår kan udløse potentielt farlige blodtryksstigninger (autonom dysrefleksi) hos personer med en høj rygmarvsskade.
Forebyggelse
Den vigtigste indsats mod fodkomplikationer er forebyggende fodpleje. Fodpleje anbefales derfor som en fast del af den daglige hudpleje, og om nødvendigt suppleret med professionel fodpleje.
Daglig egenkontrol. Tjek fødderne visuelt hver dag – brug et spejl eller hjælp fra en anden person, hvis det er svært at få godt overblik. Tjek for rødme, vabler, sår, hævelse eller misfarvning. Vær opmærksom på ændringer i temperatur eller form.
Hudpleje. Vask fødderne med mild sæbe og lunkent vand. Tør grundigt – især mellem tæerne. Brug fugtighedscreme for at forebygge tør hud og revner (dog ikke mellem tæerne), hvis huden er tør.
Neglepleje. Klip neglene lige over og fil kanterne glatte. Ved vanskeligheder bør fodpleje udføres af en statsautoriseret fodterapeut med speciale i risikofødder. Dette for at forebygge bl.a. nedgroede negle eller fortykkede negle,
Strømper. Tjek at strømper ikke strammer. Vær særlig opmærksom på tæer og over vristen. Har du problemer med, at dine fødder bliver fugtige af sved, så prøv om det kan afhjælpes med strømper af naturmateriale som bomuld, uld eller bambus.
Fodtøj og støtte. Brug sko med god pasform, bløde sømme og passende plads. Et tip er at gå en størrelse op. Overvej specialfremstillede indlæg eller ortopædiske sko ved fejlstillinger. Kontroller altid at skoen sidder korrekt, og at strømperne ikke folder i skoen.
Trykaflastning. Skift fodstilling regelmæssigt, hvis det er muligt, for at reducere vedvarende tryk og forebygge tryksår. Ødem: Har du tendens til hævede fødder og ankler, bør sundhedspersonale vurdere, om kompressionsstrømper er egnede for dig. Der kan være behov for individuelt tilpassede strømper (Læs om støtte til kompressionsstrømper her). Det kan være en god ide at få benene op i løbet af dagen samt ligge med benene let hævet om natten.
Kan du ikke tjekke fødderne ved egen hjælp, så benyt hjælp fra pårørende, hjælpere eller sundhedspersonale. Om nødvendigt anbefales regelmæssig kontrol hos fodterapeut.
Fodpleje med oprensning og rettelse af neglehjørner og nedgroet negle.
Behandling af fodproblemer
Tidlig og målrettet behandling kan forhindre alvorlige komplikationer.
Ved hård hud. En ligtorn er en lille ophobning af hård hud, som opstår pga. tryk, gnidninger eller irritation over længere tid gentagende gange. Aflastning med egnet materiale (kan købes på apoteket) samt justering af fodtøj kan reducere belastningen. Kontakt en fodterapeut for professionel fjernelse af ligtorne. Undgå selv at skære i huden.
Ved sår eller hudlæsioner. Rens området forsigtigt og dæk med plaster/forbinding. Kontakt læge eller sårsygeplejerske ved selv små sår, da selv små læsioner kan udvikle sig hurtigt. Der kan være behov for trykaflastning, specialiseret sårbehandling og eventuelt antibiotika ved tegn på infektion.
Ved fodsvamp. Infektion på fødder og mellem tæer. Bemærk at symptomer som svie og kløende sprækkedannelse i huden ikke registreres ved nedsat sensibilitet. Behandlingskrævende med svampedræbende creme. Vær opmærksom på tilstødende infektion.
Ved fejlstillinger eller spasticitet. Fysioterapeutisk vejledning og eventuel brug af ortose (ortopædisk hjælpemiddel eller bandage) kan forebygge sår, tryk og fejlbelastning.
Ved infektion. Tegn på infektion: rødme, hævelse, varme, væske/sivning, feber eller autonom dysrefleksi. Hurtig lægekontakt er afgørende – infektioner kan udvikle sig hurtigt på grund af nedsat immunrespons og dårlig sårheling.
Mulige komplikationer
Ubehandlede eller sent opdagede fodproblemer kan få alvorlige følger. Disse kan være:
Fejlstillinger som spidsfod, kan forværres ved uhensigtsmæssigt fodtøj eller manglende brug af nødvendige ortoser.
Tryksår, særligt på hæle, tæer og over vristen.
Infektioner i sår eller rifter, der kan udvikle sig til rosen. Rosen er akut behandlingskrævende.
Vær opmærksom på. at tryksår og infektioner kan udløse autonom dysrefleksi hos personer med læsion over T6-niveau.
Ved langvarige, ubehandlede infektioner eller kroniske sår kan der i sjældne tilfælde opstå behov for kirurgisk behandling, herunder amputation. Dette er dog yderst sjældent ved korrekt og rettidig behandling.
Fodpleje hos mennesker med rygmarvsskade kræver særlig opmærksomhed. Den vigtigste indsats er forebyggelse med daglige tjek, korrekt fodtøj, sikkerhed for trykaflastning og om nødvendigt regelmæssig kontrol hos fodterapeut.
Teksten er valideret af Line Trine Dalsgaard, koordinerende sygeplejerske, Specialhospitalet for Polio- og ulykkesramte og Fine Larsen, statsautoriseret fodterapeut. Fine Fodterapi har adresse hos Specialhospitalet for Polio- og ulykkespatienter.
Udgivet februar 2026
Foto: Pixibay
LÆS MERE
Fodpleje og tilskud ved fodterapeut
Fodpleje ved statsautoriseret fodterapeut anbefales, hvis man har svært ved at pleje og tjekke sine fødder.
En fodterapeut yder fodpleje med bl.a. klipning af negle, beskæring af hård hud og ligtorne, behandling af småaflastninger af fejlstillede tæer, forebyggende behandling til heling af sår samt inspicerer for tryk, sår og fejlstillinger og vejleder i egen pleje.
Du kan i særlige tilfælde, via henvisning fra egen læge, få tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut, som har aftale med det offentlige. Det gælder, hvis du har en af følgende sygdomme: diabetes, svær leddegigt, psoriasisgigt, nedgroede negle og arvæv efter stråling. Tilskud er typisk 40-50% afhængigt af diagnose. Ved diabetes skal man have en årlig status. En rygmarvsskade giver alene ikke adgang til sygesikringstilskud med mindre man også har en af ovenstående diagnoser. Er du i tvivl, om du kan få tilskud, kan du kontakte fodterapeuten, inden du bestiller en tid.
Hvis du modtager folkepension eller førtidspension efter de gamle regler (før 2003), har du mulighed for at få dækket en del af udgiften til fodbehandling efter reglerne om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg. En ansøgning om helbredstillæg vil blive vurderet på baggrund af din og din eventuelle samlevers formue. Man behøver ikke lægehenvisning for modtagelse af udvidet helbredstillæg. Du kan læse mere om reglerne om helbredstillæg og ansøge på borger.dk. (I nogen kommuner kan fodterapeuten rekvirere et skema hos den pågældende kommune, som skal udfyldes i forhold til vurdering af behov for fodterapi).
Man kan ikke få dækket udgift til fodpleje via kompensationsydelse, idet fodbehandling regnes som behandling under sundhedslovgivningen.
Er man medlem af Sygeforsikringen “danmark” kan man modtage tilskud.
Hvis man ikke selv er i stand til at varetage sin egen fodpleje (ikke behandling) så som at klippe negle, kan man forsøge at rette henvendelse til hjemmeplejevisitationen i sin kommune.
Du finder statsautoriserede fodterapeuter på klinikker for fodterapi i hele landet. Find en oversigt på Danske fodterapeuter.
LÆS OGSÅ
Støttestrømper fik bugt med tilbagevendende rosen
Regler om støtte til kompressionsstrømper
