Aarhus Kommune skal spare 150 millioner kroner på socialområdet. Samtidig lyder det politiske budskab, at BPA-ordningen friholdes. Men bag formuleringen gemmer sig en virkelighed, hvor adgang, fleksibilitet og tryghed i hjælpen bliver strammere – både for nuværende og kommende mennesker med fysiske handicap.
Aarhus Kommune står overfor omfattende besparelser på socialområdet. Et område er dog friholdt: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) bliver ikke direkte beskåret. Der lægges hverken op til generelle time nedskæringer, afskaffelse eller større omlægninger af ordningen, og der er ingen politisk vedtagne besparelser målrettet BPA. Alligevel rummer planerne mindre “tilpasninger” og åbner for ændringer i praksis. Det betyder, at BPA i realiteten ikke er helt uberørt.
Små justeringer kan mærkes i hverdagen
For mennesker med BPA er det mest sandsynlige ikke, at hjælpen forsvinder, men at den ændrer karakter. Kommunen vil i højere grad gennemgå og justere timetal, se kritisk på overlap og pauser og stille større krav til dokumentation. Og muligheden for at få dækket følgeomkostninger bliver også beskåret. For den enkelte kan det betyde mindre fleksibilitet og en mere detaljeret styring af hverdagen.
Ændringerne sker sjældent fra den ene dag til den anden, men som en gradvis stramning, der kan påvirke både selvstændighed og livskvalitet. En stramning, som mange allerede oplever, er i gang.
Sværere at få BPA fremover
Den mest markante ændring rammer ikke nødvendigvis dem, der allerede har en ordning, men dem, der søger. Tendensen i Aarhus følger resten af landet: Færre får bevilget BPA, flere henvises til hjemmehjælp eller andre løsninger, og grænsen for berettigelse bliver skarpere. Resultatet er, at mennesker med betydelige behov i stigende grad falder uden for ordningen.
Alternativerne er mindre fleksible
Når BPA ikke bevilges, peger kommunen typisk på hjemmehjælp, bostøtte eller botilbud. Disse løsninger er som regel mere standardiserede og styret af faste tidsrammer. For mange betyder det et skifte fra selvbestemmelse til en hverdag, hvor hjælpen tilpasses systemet – ikke det enkelte menneske.
Mere kontrol og flere revurderinger
Samtidig intensiveres opfølgningen. Mennesker med BPA kan forvente hyppigere revurderinger, øgede dokumentationskrav og tættere kontrol med, hvordan timerne bruges. For nogle skaber det en ny usikkerhed – kommuneangst.
Aarhus følger en national udvikling
Udviklingen i Aarhus er ikke enestående. På landsplan er der stigende fokus på økonomi, færre nye BPA-ordninger og en tydelig bevægelse mod billigere løsninger. Aarhus placerer sig midt i feltet: BPA beskyttes politisk, men praksis strammes.
En stille forandring
For mennesker med et fysisk handicap i Aarhus er budskabet derfor todelt. BPA består som ordning, men rammerne omkring den ændrer sig. Det er ikke en synlig reform, men en gradvis bevægelse mod strammere adgang, mindre fleksibilitet, øget kontrol og egenbetaling. Det er netop her, mange mennesker vil mærke forskellen i deres hverdag i de kommende år.
Udgivet april 2026
Teksten er forfattet af Rygmarvsskade.infos bestyrelse
Illustration: Ai generet
LÆS MERE
Regler om borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning)
Regler om hjælperrelaterede udgifter
Systemstress – kampen mod systemet
Når systemet sætter pres på dagligdagen
LÆS OGSÅ
Når hjælpen strammes: Sådan får du støtte til din BPA-sag
