”Jeg var ikke nervøs. Jeg glædede mig”. Ordene kommer fra 75-årige Jens Peter Petersen, der sprang ud fra 4.000 meters højde. En knap 50 år gammel rygmarvsskade satte ikke punktum for drømmen om frit fald – og det blev en oplevelse, han aldrig vil glemme.
De fleste forbinder et faldskærmsudspring med bankende hjerte, svedige håndflader og sommerfugle i maven.
Men da 75-årige Jens Peter Petersen spændte selen til et tandemspring fra 4.000 meters højde, var det ikke nervøsiteten, der fyldte.
Det var forventningens glæde.
– Jeg var spændt og glædede mig og på ingen måde nervøs. Jeg følte mig i meget sikre hænder, fortæller Jens Peter.
Den ro præger også videoen fra springet. Man ser ikke en mand, der overvinder sin frygt. Man ser en mand, der har glædet sig til at opfylde en drøm.
Drømmen begyndte på jorden
Historien begyndte egentlig med en anden. En bekendt skulle endnu en gang springe tandem, og Jens Peter tog med for at se, hvordan det foregik.
Det blev et afgørende øjeblik.
– Da jeg havde set det, og set hvordan det foregik, var jeg helt sikker på, at det skulle jeg også prøve, siger han.
Da han senere fyldte 75 år, vidste familien derfor præcis, hvad han ønskede sig. Ikke en ny skjorte. Ikke en god flaske vin. Men penge til et tandemspring.
Kan det lade sig gøre?
Når man lever med en rygmarvsskade, er spørgsmålet ikke kun, om man tør. Det er også, om det overhovedet kan lade sig gøre.
Derfor kontaktede Jens Peter Kolding Faldskærmsklub, hvor tandemmaster William Wester tog udfordringen op.
Det var første gang, William skulle springe med en person med rygmarvsskade. Men hans udgangspunkt var ikke at fokusere på begrænsningerne.
– Mit udgangspunkt er altid, at vi kan finde en løsning, så et spring som dette kan gennemføres forsvarligt. Når der dukker en forespørgsel op som denne, er det en ny udfordring, og det synes jeg kun er spændende, fortæller William.
William havde tidligere sprunget med personer med andre fysiske handicap og foretog derfor en konkret vurdering af, hvordan springet kunne gennemføres.
– Jeg husker Jens Peter som en frisk, ældre herre, som egentlig var, omstændighederne taget i betragtning, i relativt god form. Og så er et tandemspring faktisk ikke noget problem.
En løsning med velcro
Sammen gennemgik Jens Peter og William hele forløbet. Den største udfordring var landingen.
Jens Peter kunne ikke selv løfte benene, og derfor skulle der findes en løsning, som både gav kontrol under springet og gjorde det muligt at holde benene væk fra tandemmasteren under landingen.
William købte et bredt velcrobånd, som blev spændt omkring Jens Peters ben.
– Det tjente to formål. Det ene var, at benene var samlet og derfor nemmere at have kontrol over i det frie fald. Det andet var, at man kunne bruge velcrobåndet som håndtag til at løfte benene under landing.
At løfte benene under landingen er i øvrigt en almindelig del af et tandemspring. Med velcrobåndet kunne Jens Peter løfte benene højere, end de fleste uden et handicap ville kunne.
Det var en enkel løsning på en konkret udfordring. Og netop den tilgang blev afgørende for, at springet kunne gennemføres.
Lidt mere spændt end normalt
Selv om William havde erfaring med at springe med mennesker med fysiske handicap, var Jens Peters spring ikke helt som et almindeligt tandemspring.
– Jeg var lidt mere spændt end normalt, fordi springet afviger fra, hvad jeg er vant til. Men som sagt er det en udfordring, som jeg synes er spændende, og jeg er glad for, at Jens Peter fik sig en god oplevelse.
Det er en pointe, som går igen i hele historien: Der var ikke tale om at ignorere de særlige udfordringer, som en rygmarvsskade medfører.
De blev taget alvorligt og løst gennem planlægning.
Ti mennesker – én fælles oplevelse
På springdagen viste vejret sig fra sin bedste side.
To personer hjalp Jens Peter ind i flyet. Sammen med ni andre fløj han mod himlen. Ved jorden var temperaturen 23 grader. I 4.000 meters højde var den faldet til minus tre.
Da flyets dør blev åbnet, strømmede den kolde luft ind. Få sekunder senere var de væk. I frit fald.
Jens Peter siddende klar til udspring fastspændt til tandemmaster William Wester fra Kolding Faldskærmsklub. Få sekunder senere var de i frit fald.
200 kilometer i timen
Videoen viser de første intense sekunder efter udspringet.
Flyet forsvinder hurtigt bag dem. Skyerne kommer tættere på. Jorden nærmer sig med omkring 200 kilometer i timen. Og så … Et ryk. Faldskærmen folder sig ud. Larmen bliver afløst af stilhed. Nu hænger de stille under skærmen med udsigt over det jyske landskab.
– Det var en fantastisk oplevelse. Da skærmen foldede sig ud, hang man med en helt ubeskrivelig udsigt, fortæller Jens Peter med glæde i stemmen.
Det er måske netop den kontrast, der gør tandemspringet så specielt. Fra voldsom fart til næsten total ro.
I frit fald få sekunder før den store skærm blev udløst.
En landing, der gik som planlagt
På forhånd havde landingen været den største bekymring. Den viste sig at være grundløst.
William styrer skærmen sikkert ind over græsset, mens Jens Peters ben holdes oppe under hele landingen.
Få sekunder senere sidder de begge på jorden. Smilende.
– William havde bare styr på det.
For William var den gode landing også en bekræftelse på, at forberedelserne havde været grundige nok.
– Jeg husker, at vi havde et godt spring med en god landing, så jeg var glad for, at min planlægning havde været tilstrækkelig. Det er altid rart, når mine passagerer tager glade derfra igen.
Måske når jeg bliver 80
For mange ville sådan en oplevelse være et punktum. For Jens Peter blev den snarere et komma:
– Jeg er klar til at tage en tur mere – måske når jeg bliver 80.
Det er sagt med et smil. Men også med alvor. For historien handler ikke om at trodse en rygmarvsskade. Den handler om fortsat at være nysgerrig på livet.
Det kan gå galt – men det går heldigvis som regel godt
Jens Peter skrev til Rygmarvsskade.info kort efter, at vi bragte artiklen om dokumentaren Return to the Sky, hvor Justin Hawxhurst ved et fejlspring blev rygmarvsskadet.
Jens Peter ville med sin egen historie pointere, at den historie heldigvis er undtagelsen og et spring i langt de fleste tilfælde går godt og bliver en oplevelse for livet.
– Det kan selvfølgelig gå galt, men det kan også gå godt, som det gør langt de fleste gange.
Det er en vigtig pointe.
Faldskærmsudspring er forbundet med en risiko, men sporten er samtidig præget af omfattende sikkerhedsprocedurer, grundig uddannelse og nøje planlægning.
Jens Peters historie handler derfor ikke om at opfordre andre til at tage chancer.
Den handler om, at mennesker med en rygmarvsskade fortsat kan udfordre sig selv, opleve noget nyt og realisere gamle drømme – når det sker med de rette mennesker, den rette planlægning og de rette sikkerhedsrammer.
Jens Peter siddende på jorden efter en vellykket landing.
Livet stopper ikke ved kanten af flydøren
Det er let at se tandemspringet som historiens højdepunkt. Men måske er det i virkeligheden noget andet, Jens Peter viser.
At nysgerrighed ikke har en aldersgrænse. At en rygmarvsskade ikke behøver at definere, hvilke oplevelser man stadig kan få. Og at der – også som 75-årig – stadig kan være nye drømme at forfølge.
Og måske er det netop det, William Wester tager med sig fra springet:
– Velcrobåndet ligger i skuffen i faldskærmsklubben klar til den næste, der får brug for det.
Udgivet august 2026
Foto: Screenshot fra Kolding Faldskærmsklubs video.
INFO
Se Jens Peters spring
Kolding Faldskærmsklub optog hele Jens Peter Petersens tandemspring. Videoen giver et unikt indblik i forberedelserne, udspringet, det frie fald, den spektakulære udsigt under faldskærmen og den sikre landing. (Varighed: 3:27 min)
Se videoen her
LÆS OGSÅ
Dokumentaren Return to the Sky fortæller historien om en alvorlig faldskærmsulykke og livet efter en rygmarvsskade, der gennem et faldskærmsudspring viser, at vejen videre ikke handler om at blive den, man var.
