I mere end et halvt århundrede har professor emeritus Fin Biering-Sørensen været en nøglefigur inden for behandling og forskning i rygmarvsskader. Fra international forskning til tæt samarbejde med patienter har han sat varige spor – og selv som 77-årig bliver hans ekspertise efterspurgt.
Ser man tilbage på de seneste 50 år i arbejdet med rygmarvsskader, indtager dr. med. og professor emeritus Fin Biering-Sørensen en helt særlig position. Mange kender ham som tidligere overlæge og klinikchef på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk, og hans forskningsindsats, publikationer og internationale engagement har gennem årtier sat retning for feltet.
Selv efter at Fin Biering-Sørensen i 2023 afsluttede sit professorat, er han aktiv og giver fortsat sin viden videre, hvor den efterspørges. Og det gør den stadig.
Begyndelsen på et livslangt engagement
Fins interesse for området blev vakt i 1970’erne, hvor han mødte overlæge Bodil Eskesen, stifter af patientforeningen, Paraplegikerkredsen.
– Det var Bodil, der åbnede døren til området for mig, fortæller Fin. – Hun introducerede mig både til handicapidrætten og til de patienter, der gjorde det klart, hvad arbejdet egentlig handler om.
Allerede dengang satte Fin sit præg på udviklingen af et mere inkluderende klassifikationssystem i handicapidrætten baseret på funktionsevne og ikke diagnose, så flest muligt kunne deltage i konkurrencerne på lige vilkår.
Tæt samarbejde med patienter og organisationer
I 1986 blev Fin overlæge på det daværende Fysiurgiske Hospital i Hornbæk, og fra 1992 til 2014 var han klinikchef. I 2008 fulgte professorudnævnelsen.
For ham har patienterne altid været udgangspunktet:
– Jeg har altid sagt, at patienterne er kunderne i butikken. Den vigtigste viden kommer fra dem, der lever med skaden til daglig. Det kan man ikke læse sig til. Den viden og erfaring prøver jeg altid at give videre til de yngre læger. At lytte og være ydmyg overfor patienternes erfaringer.
Samarbejdet med Paraplegikerkredsen (der senere fik navnet, RYK – Rygmarvsskadede i Danmark) har spillet en stor rolle. Brugerinvolvering blev allerede i 1984 en naturlig del af arbejdet med Paraplegikerkredsens røde håndbog.
Denne tilgang tog Fin med ud i den internationale arena, hvor han var med til at sikre, at nordiske brugerorganisationer fik en stemme i Nordic Spinal Cord Societys (NoSCoS) ledelse. En organisation, som Fin Biering-Sørensen i øvrigt var medstifter af i 1987.
– Det er kun gennem gensidig respekt og samarbejde mellem fagfolk og brugere, at vi flytter os, siger han og tilføjer: – Det er hjørnestenen for det fælles løft på rygmarvsskadeområdet.
Fin har gennem årene modtaget mange anerkendelser og priser, men en, som han særligt fremhæver, er den anerkendende titel som æresmedlem af Paraplegikerkredsen (RYK,) som han fik i 1992 som følge af lang og tro tjeneste.
– Det var dig, der overrakte mig æresbeviset i din egenskab af formand, mindes Fin og understreger endnu engang betydningen af det tætte samarbejde med brugerne, der fortsatte over årene. Æresbeviset har han stadig.
I 2024 modtog Fin Biering-Sørensen som den første Nordic Spinal Cord Society (NoSCoS) Lifetime Award. Fin var med til at grundlægge Nordic Spinal Cord Society tilbage i 1987 og sad som præsident i 1993-1999 og 2015-2017. Prisen blev overrakt af Wolfram Antepohl og Randi Steensgaard, hhv. tidligere præsident og vicepræsident for NoSCoS. Foto: NoSCoS.
Vigtige medicinske fremskridt
Når Fin bliver bedt om at pege på de største fremskridt i behandlingen, tøver han ikke:
– Botoxinjektioner i blæren i 2004 var et kæmpe gennembrud for dem med overaktiv blære.
Fin fremhæver også udbredelsen af Ren Intermitterende Kateterisation (RIK):
– Da vi fandt ud af, at det ikke behøvede at foregå sterilt, ændrede det alt. Infektionerne faldt markant.
Topkatetre nævnes også som en langt bedre løsning end urinrørskatetre for mange mænd.
Og på det seksuelle område var introduktionen af Viagra og lignende præparater et markant fremskridt. Og i 1990’erne kom medicinsk vibrationsbehandling, bl.a. med den danske opfindelse Ferticare.
– Det gjorde en verden til forskel for mange, der ønskede at stifte familie, fortæller Fin.
Et ph.d.-projekt fra 1996 dokumenterede effekten af Funktionel Elektrisk Stimulation (FES), især via FES-cykling.
– Det var første gang, vi kunne vise med solide data, at man både kunne bremse tab af knoglemineral og forbedre muskelstyrke og stofskifte, fortæller Fin men understreger at effekten kræver træning flere gange om ugen.
I dag anvendes FES også ved dropfod, vejrtrækningsproblemer og manglende hånd- og grebsfunktion.
På tarmområdet fremhæver Fin TransAnal Irrigation og for nogle patienter kolostomi, som ifølge ham “kan være det, der giver mennesker livskvaliteten tilbage”.
Som blot den tredje person udenfor Nordamerika modtog Fin Biering-Sørensen den ærefulde pris ASIA Lifetime Achievement Award 2017. Kriterierne for prisen er karrierededikation, anerkendelse fra fagfæller, et højt professionelt kompetenceniveau og publicering af anerkendte forsknings- og behandlingsresultater. Prisen blev overrakt af den daværende præsident, Mary Jane Mulcahey. Foto: American Spinal Injury Association, ASIA.
En patientgruppe i forandring
Patientgruppen har ændret sig markant gennem årene. Tidligere var det mest unge mænd med traumatiske, komplette skader efter trafik- og badeulykker. I dag er det i højere grad ældre mænd og kvinder, der falder eller pådrager sig en sygdomsrelateret rygmarvsskade, som ofte er inkomplet.
– Gennemsnitsalderen ligger nu over 60 år, og mange lever næsten lige så længe som resten af befolkningen, siger Fin. Det giver nye udfordringer i behandlingen.
Af samme grund ærgrer Fin sig over, at Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1994 endnu ikke er blevet opdateret:
– I dag opererer vi med fire kategorier, og den lettere inkomplette udgør nu 70–80%. Det burde for længst være afspejlet i organiseringen, påpeger Fin og fastslår:
– Vi kan ikke sikre den bedste, landsdækkende behandling med henvisning til en redegørelse fra 1994.
Blikket mod fremtiden
Flytningen til Bodil Eskesen Centret i Glostrup ser Fin som et vigtigt skridt:
– De nye rammer giver langt bedre muligheder for sammenhængende rehabilitering tæt knyttet til forskning.
Fremtiden kræver dog mere end gode bygninger:
– Det vigtigste er, at vi kan tiltrække engagerede og specialiserede forskere. Det er dem, der skal bringe udviklingen videre, fastslår Fin og fortsætter:
– Der, hvor jeg ser en af mulighederne fremadrettet er indenfor såkaldt neuromodulation med elektrisk rygmarvsstimulation, som netop nu er i en rivende udvikling.
Fin forklarer, at ved direkte stimulation af nerverne i rygmarven er der mulighed for at opnå forbedringer både relateret til motorisk restitution og afhjælpning af blære- tarm- og hjerte-kar-funktion.
– Endvidere håber jeg, at der i de kommende år kan udvikles personlig medicin mod spasticitet og smerter. Det vil betyde, at den enkelte person kan få netop det medicinske præparat, der er bedst for ham eller hende og i den rigtige dosis.
Fin peger også på udviklingen indenfor smart teknologi.
– Mange kender det allerede i dag fra egne smartwatches.
– Brug af smart teknologi, der inkorporeres med bærbare sensorer, der fx måler puls, blodtryk, iltindhold i blodet og kan registrere søvn og fald, giver mulighed for overvågning af vigtige funktioner, når brugeren er i eget hjem. Det kan give en øget mulighed for hurtigere udskrivning og opfølgning i eget hjem, fortæller Fin og understreger:
– Hvilket kun er starten på en hurtig teknologisk udvikling, som vi ser indenfor dette område.
På ISCoS mødet i Göteborg i 2025 indledte Fin Biering-Sørensen kongressen som æresforelæser i ”Guttmann forelæsningen” omhandlende ”International Spinal Cord Injury Data Sets”, som Fin har stået i spidsen for. Foto: ISCoS.
Fins betydelige karriere med et langt livs arbejdsindsats for forbedring af behandlingsforholdende for mennesker med rygmarvsskade har sat mange aftryk. Aftryk, der i dag værdsættes både herhjemme og rundt om i verden. Hvilket også afspejles i Fins kalender. Han er fortsat gæsteprofessor ved Sunnaas i Oslo, han holder internationale foredrag, er vejleder for PhD studerende og har i 2025 været med til at indvie to nye centre i Kina for patienter med rygmarvsskade.
Professor emeritus Fin Biering-Sørensen har stået i spidsen for udviklingen af International Spinal Cord Injury Data Sets. En struktureret måde at samle data om mennesker med rygmarvsskade, som gør undersøgelser og forskningsresultater sammenlignelige på tværs af landegrænser.
Fin Biering-Sørensen har over årene modtaget en lang række ærefulde priser for sin indsats. I 1995 modtog han Vanførefondens forskningspris, i 2007 ISCoS medaljen, som er selskabets højeste hæder, i 2017 såvel Indian Spinal Cord Society og den en ærefulde pris ASIA Lifetime Achievement Award fra det amerikanske selskab for rygmarvsskader, og i 2024 modtog han Nordic Spinal Cord Society Lifetime Award ved NoSCoS konference i Helsinki.
Fin Biering-Sørensen er forfatter til over 400 videnskabelige artikler.
Udgivet januar 2026
Hovedfoto: Sunnas Sykehus
