Afdeling for Rygmarvsskader ved Rigshospitalet har indført ændringer i opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion hos patienter med rygmarvsskade tilknyttet afdelingen.
Fra 1. april 2025 indfører Afdeling for Rygmarvsskader, Rigshospitalet nye retningslinjer for opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion hos patienter med rygmarvsskade. Fremover vil patienter blive henvist til en blodprøve, der måler “cystatin c-baseret eGFR” hvert andet år. Derudover vil man fortsat blive henvist til en “CT-stenskanning” hvert andet år.
Som en del af ændringen vil renografi og EDTA GFR (clearance) ikke længere være en del af den rutinemæssige opfølgning. Disse undersøgelser er tidskrævende for patienterne og kræver ofte lang transport. Vi er derfor glade for at kunne optimere opfølgningen af nyre- og urinvejsfunktionen.
Hvorfor ændrer vi opfølgningen?
Internationale retningslinjer og ny forskning viser, at en blodprøve, der måler cystatin c-baseret eGFR, giver en pålidelig vurdering af nyrefunktionen hos patienter med rygmarvsskade.
Hvordan informeres patienterne?
Alle patienter med rygmarvsskade vil modtage et brev i e-boks med information om ændringen. I praksis betyder ændringen, at patienter skal få taget en blodprøve på deres lokale sygehus samme dag som deres CT-stenskanning.
I Region Hovedstaden vil man modtage to indkaldelser til blodprøvetagning og CT-skanning samme dag og alle undersøgelser vil blive lavet på Rigshospitalet Glostrup.
I Region Sjælland vil man modtage indkaldelse til CT-skanning på ens lokale sygehus. Det er patientens eget ansvar at bestille tid til blodprøvetagning via MinSundhedsplatform. Man kan få vejledning til tidsbestilling ved at kontakte blodprøvetagningslaboratoriet direkte.
Baggrund for urologisk opfølgning efter en rygmarvsskade
En rygmarvsskade kan påvirke blæren og lukkemusklen til urinrøret, hvilket ofte resulterer i en overaktiv blære og ukoordinerede sammentrækninger af lukkemusklen. Hvis blæren ikke kan tømme sig ordentligt, kan der opstå forhøjet tryk i urinvejene. Derudover er patienter med rygmarvsskade i øget risiko for urinvejsinfektioner og nyresten. Samlet giver dette en øget risiko for nyrepåvirkning.
Mål med opfølgningen
Opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion anbefales til alle patienter med rygmarvsskade. Formålet er at finde tidlige tegn på nedsat nyrefunktion og sikre optimal håndtering af blære- og urinvejsproblemer.
Det er heldigvis sjældent, at patienter med rygmarvsskade udvikler nyrepåvirkning. Dog er det også en vigtig del af opfølgningen at sikre høj patienttilfredshed med blæretømningsmetoden, forebygge urininkontinens og minimere forekomsten af blærebetændelse.
Der sker ingen ændringer i den almindelige ambulante lægekontrol ved Ambulatorium for Rygmarvsskader. Patienter tilknyttet Afdeling for Rygmarvsskader vil fortsat blive indkaldt til samtale (se faktaboks nedenfor).
Fremtidens opfølgning på Afdeling for Rygmarvsskader
Hvis de rutinemæssige undersøgelser viser normale eller stabile fund, og patienten ikke oplever nye symptomer, vil opfølgning med blodprøve og CT-stenskanning fortsætte hvert andet år livslangt.
Hvis der derimod opstår nye eller unormale fund, eller hvis patienten oplever ændrede symptomer som smerter over flanken eller blæren, blod i urinen eller gentagne urinvejsinfektioner, vil lægen vurdere, hvilke yderligere undersøgelser der er nødvendige på baggrund af en individuel vurdering i samråd med specialister indenfor nyre- og urinvejssygdomme.
Forfattere: Stine Maarbjerg, afdelingslæge og klinisk lektor og Christian Pinkowsky, ledende overlæge, begge Afdeling for Rygmarvsskader. Samt Henriette Christensen, chefsygeplejerske og Mette Lindelof, cheflæge, begge Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader.
Udgivet marts 2025.
FAKTA OM AMBULANT KONTROL
Hvad sker der ved ambulant kontrol i Ambulatorium for Rygmarvsskader, og hvornår skal du som patient kontakte ambulatoriet for yderligere råd og vejledning.
Patienter med rygmarvsskade er forskellige og derfor er der stor forskel på, hvilke problemer lægen vil spørge ind til udover de spørgsmål, man selv som patient kommer med. En ambulant kontrol vil ofte indebære at lægen spørger ind til om du oplever ændringer eller problemer med:
• Funktion i det daglige, herunder muskelstyrke, finmotorik, forflytninger, gangfunktion og træning
• Blæretømning
• Tarmtømning
• Spasticitet
• Smerter
• Føleforstyrrelser
• Sår
• Vejrtrækning
• Infektioner
• Vægt
• Søvn
• Seksualfunktion
• Humør
• Andre kroniske sygdomme
• Medicin
• Familie- og arbejdsliv
• Hjemmehjælp/hjælpeordning
• Hjælpemidler (særligt kørestol)
Afhængig af hvilke emner der fylder mest til den ambulante kontrol, vil lægen eventuelt undersøge dig. Imellem dine ambulante kontroller, er du velkommen til at kontakte ambulatoriet telefonisk eller skrive via MinSundhedsplatform, hvis du har nye problemer vedrørende din rygmarvsskade. Det vil ofte dreje sig om emner som er anført ovenfor i listen. Vi vil da vurdere om vi bedst kan hjælpe med et telefonopkald eller en ekstra ambulant kontrol ved enten sygeplejerske, fysioterapeut eller læge. Hvis du bliver akut syg med fx feber, brystsmerter eller mavesmerter, skal du kontakte din egen praktiserende læge eller vagtlægen, da ambulatoriet ikke har en akutfunktion.
Afdeling for Rygmarvsskader og Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, marts 2025.
Kontakt
Ambulatoriet, klinik 601
Afdeling for Rygmarvsskader, Bodil Eskesen Centret, Rigshospitalet – Glostrup, Indgang 6, stuen
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Tlf. 3863 1600. Telefontid: kl. 8.00 – kl.15.00, alle hverdage.
Mail: neu-hjerne-ogrygmarvsskader.rigshospitalet@regionh.dk
