Den 11. oktober deltog 120 sårinteresserede fra Region Syddanmark i en temadag om tryksår, hvor videns- og erfaringsudveksling mellem sundhedspersonale fra kommuner og sygehuse samt 13 produktspecialister fra firmaer er et væsentligt for formål for dagen.
Vidensdeling
Fra Sønderborg Sygehus fik deltagerne indblik i, hvordan handleplaner kan anvendes til at implementere forebyggelse med en vigtig medspiller i ledelsen.
På Plastikkirurgisk Afdeling Z på OUH har handleplaner også været implementeret, men flere målinger ift. målopfyldelse viste, at handleplaner langt fra er en del af daglig praksis. Et eksempel på hvor vigtigt det er – selv om der bliver lagt en plan – at ledelsen er aktiv medspiller og hele tiden italesætter fokus på tryksårsområdet. Ikke kun på sygehusafdelinger men alle steder, hvor man møder patienter eller borgere i risiko for tryksår.
Overvejelser om kirurgisk revision
Hvilke tryksår, der skal kirurgisk revideres, blev præsenteret af en ortopædkirurg. Hvad skal overvejes, inden patienten kommer under kniven? Er der planer om rekonstruktion, og skal plastikkirurgen ind over, eller kan tryksåret oprenses såkaldt bedside, dvs. sårbehandling uden bedøvelse og som kan foregå i eget hjem eller i en sengeafdeling.
Vigtig viden i oplægget var, at skanninger eller røntgen ikke viser om der er knoglebetændelse. Her er berøring af knoglen den vigtigste parameter, da porøs eller blød knogle bør fjernes. Efterfølgende skal der evt. startes op med antibiotikabehandling, måske i mange uger. Podning vil altid være med bakterier, så her bør i stedet foretrækkes vævsprøver for bedre vurdering af bakteriefloraen. Kirugen reviderer kun, hvis der er en infektion med de typiske kliniske tegn (feber, rødme, varme, hævelse og almen påvirkning). Langt hen ad vejen er bedside revidering en mere skånsom metode.
Cases
En case med patienten Tove blev præsenteret, hvor deltagerne fulgte forløbet fra skadens opståen under indlæggelse på sygehuset og indtil såret næsten var ophelet. Et forløb med både bedside revidering og i et samarbejde med den kommunale hjemmepleje om sårbehandling. Et opslidende forløb på ca. ½ år med stor indflydelse på patientens dagligdag med mange aftaler i løbet af en uge. Et forløb, der kunne have været undgået, hvis der havde været fokus på forebyggelse.
Deltagere blev også præsenteret for et patientforløb i en kommune med en immobil tryksårspatient. Et forløb, hvor kommunens sårsygeplejerske var ind over hver uge med vurdering af, om forløbet gik som planlagt, og om der var heling i såret. Deltagerne hørte om overvejelser vedrørende bandagevalg og om hvilke tiltag, der blev iværksat i form af trykmåling ved siddestilling, aflastning ved sengeleje og ikke mindst samarbejdet med de faste hjælpere hos borgeren.
Kompetencer til oprensning
Hvilke kompetencer man bør have for at kunne anvende de forskellige oprensningsmetoder i forbindelse med behandlingen af tryksår? Her gik snakken om alt lige fra bandager til oprensning til skalpeller og curetter, og deltagerne fik tilmed udleveret et sæt skalpel og curette (deprideringspad) til at øve oprensning på en appelsin, hhv. det gule lag og den hvide hinde.
Dagens sidste programindslag var præsentation af billeder med tryksår, der lagde op til refleksion og vurdering af hvilken sårbehandling deltagerne ville anvende, og hvilke andre forebyggende tiltag de kunne foreslå. En aktiv session med mange gode input og kommetarer.
Forfatter: Aase Fremmlevholm og Britt Hansen
Foto: Privatfoto
Billedtekst: Deltagerne øvede sig at bruge skalpel(kniv) til at fjerne det gule lag på en appelsin, og herefter fjerner den hvide hinde med en curette (eller en deprideringspad).
