DRIV i Sverige tilbyder onlinetiltag for et sundt og aktivt liv med rygmarvsskade, deriblandt konditionspas på YouTube.
De svenske træningspass on demand, som man finder på YouTube, tæller i alt 4 videoer; Workout Stockholm, Workout 2, Workout 3 samt det seneste i rækken, Rörlighet.
Alle er humør- og tempofyldte konditionspas til musik. De første tre er workout og varer ca. 40 minutter. Rörlighet varer ca. 20 minutter. Alle pass er lige gode for siddende som stående.
Workout videoerne på YouTube er en del af et treårigt projekt, ”DRIV – hälsa online för dig med ryggmärgsskada” med det formål at inspirere, motivere og give værktøjer til et aktivt og sundt liv; også til et holdbart og aldrende liv med en rygmarvsskade. Målgruppe er derfor særligt 50+. Det er projektgruppens håb at kunne inspirere og motivere de mange svenskere med rygmarvsskade, der behøver et skub til at finde deres drive til at skabe gode og varige betingelser for en langsigtet, bæredygtig aldring.
Heldigvis er træningspassene ikke forbeholdt svenskerne. Du kan derfor også træne sammen med Helen og Hanna, Ulla, Johanna og Mikaela hjemme i egen stue.
God fornøjelse.
Passene er skabt i et samarbejde med stiftelsen Spinalis og Aleris Rehab Station Stockholm samt øvrige rygmarvsskaderelaterede parter i Sverige. Foruden videoerne on demand” tilbyder DRIV projektet også ugentlige online træningspas, 10 ugers sundhedskursus med fokus på gode livsstilsvaner (online studiekreds og forelæsninger, der har til formål at inspirere og formidle viden), samt online møder/mentor support, der skal bryde isolation og styrke fællesskab. Tilbuddene er gratis gratis.
LINK
Læs mere om projektet
https://spinalis.se/driv/
Du finder alle 4 workout videoer her:
Workout Stockholm med Helen, Ulla & Johanna
Workout 2 med Hanna, Helen, Ulla & Johanna
Workout 3 med Helen, Hanna & Ulla
Rörlighet med Helen & Mikaela