Rygmarvsskade.info har en hjemmeside og en Facebookside, og nu har vi også postkort og plakater, der fortæller hvem vi er.
Både postkort og plakater vil være at finde på landets to rygmarvsskadecentre, Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Bodil Eskesen Centret, de tilknyttede ambulatorier samt på Specialhospitalerne i hhv. Rødovre og Aarhus.
”Det er en stor gevinst at have Birgitte Bjørkman som næstformand i Rygmarvsskade.info, og hendes erfaring som layouter nyder vi rigtig godt af, siger Vidensportalens formand, Bente Ovesen.
Med postkortene og plakaterne ønsker vi at blive mere synlige og nå ud til alle de, der søger viden og erfaringer om rygmarvsskade – til glæde og gavn for både rygmarvsskadede, pårørende og fagpersoner.
Kommer du forbi et af stederne, håber vi du vil snuppe et eller flere postkort og give det videre til én, der ikke har kendskab til Rygmarvsskade.info
Foto: Birgitte Bjørkman med vores postkort foran receptionen på Bodil Eskesen Centret.