Danmark har et stærkt velfærdssystem, men i praksis er der forskelle mellem by og land. For personer med rygmarvsskade kan det have stor betydning, hvor de bor. Det viser et nyt studie.
Selv i et velfærdssamfund som Danmark – med små geografiske afstande – kan der være stor forskel på, hvilken hjælp man får fra sin kommune, når man skal leve med en rygmarvsskade og de mange behov for støtte og rehabilitering, der følger med. Studiet har undersøgt, hvordan bopæl i land- og byområder påvirker helbred, livskvalitet og social integration.
Dybtgående samtaler
I alt 16 personer med rygmarvsskade blev interviewet. Alle havde tidligere været indlagt på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR). Der blev brugt en kvalitativ forskningsmetode med refleksiv tematisk analyse og dybdegående samtaler for at forstå deltagernes egne oplevelser af helbred, livskvalitet og muligheder for at være en del af samfundet – både i land- og byområder.
Uens hjælp i praksis
Selvom alle har ret til den samme hjælp, viste studiet, at der er markante forskelle i, hvordan kommunerne løser opgaven i praksis. Nogle kommuner tilbyder aktiv opfølgning, er åbne over for den enkeltes behov og viser tillid til, at den rygmarvsskadede selv ved, hvad der er ret og rimeligt. Flere af deltagerne fortæller om et godt samarbejde med egen læge, f.eks. ift. henvisning til specialiseret genoptræning og tilbud relateret til blære-, tarm-, smerte- og tryksårsproblematikker. Andre oplever derimod at løbe panden mod en lukket dør og må selv finde vej i systemet.
Særligt i økonomisk pressede kommuner – typisk i områder med relativ lang afstand til de største byer, hvor der ofte er færre skatteindtægter, en stigende andel af ældre borgere og mange på overførselsindkomst – kan borgerne opleve mangelfuld eller forsinket hjælp.
Danmarkskortet viser indkomstforskellene over hele landet. Kilde: Danmarks statistik.
De stramme kommunale budgetter kan føre til, at den hjælp, der bevilges, ikke lever op til faglige eller evidensbaserede standarder. F.eks. skal engangskateterisering foretages med rene katetre 6-8 gange i døgnet. En kvinde i 50’erne, som bor i en økonomisk presset landkommune og selv er presset økonomisk, fortæller:
”… de (kommunen, red) siger også, at jeg højst må bruge to katetre om dagen til at tømme blæren, mens hospitalet anbefaler seks til otte. Jeg er rigtig glad for lægen på hospitalet – han lavede en grundig undersøgelse – men han kan jo ikke få kommunen til at forstå det, vel?”
Dette eksempel viser, at nogle kommuner måske ikke kender til – eller ikke har økonomisk mulighed for at følge – den specialiserede viden, der findes om, hvad der er fagligt forsvarligt og rimeligt.
Kampen for rettigheder
Deltagere fortæller, at de igen og igen må argumentere for hjælpemidler, personlig assistance eller sundhedsfaglige tilbud. Kampen om “bilen” går igen og igen. En mand i en storby, som har levet med rygmarvsskade i mere end 30 år, fortæller:
”… de (kommunen, red) insisterer på, at alt skal startes helt forfra. For os, der er på vores fjerde, femte eller sjette bil – og hvor alt er sat op på præcis samme måde hver gang – burde det være let for kommunen bare at godkende ordningen i stedet for at skulle igennem hele processen igen.”
Citatet illustrerer, hvordan borger og kommune ofte har forskellige perspektiver: den rygmarvsskadede oplever sit behov som uændret, mens kommunen skal revurdere efter nye regler og procedurer. Revurderinger af behov – ikke kun for bil, men også for hjælpemidler og støtte – fylder meget for deltagerne og opleves som særdeles opslidende.
Stramme budgetter betyder, at deltagerne igen og igen møder standardløsninger, der ikke passer til deres behov. En kvinde i en mellemstor by med stram privatøkonomi fortæller:
“Kommunen bliver ved med at sige, at det skal være ‘billigst bedst egnet’. Det betyder i praksis, at de hele tiden leder efter den billigste løsning – ikke nødvendigvis den, der faktisk passer til mig. Jeg har ligget i min seng i to år, fordi jeg stadig ikke har fået en afklaring på min stol. Jeg kan jo ikke bruge en stol, der ikke fungerer, og så må de finde på noget andet. Ergoterapeuten prøver at tage sagen videre, men det er en tung dans med kommunen. Det tager tid, og man skal hele tiden kæmpe for at få lov til det, der egentlig burde være en selvfølge. Jeg drømmer bare om at få stolen, så jeg kan få et liv igen – så jeg kan komme ud.”
Relationer tæller
En god dialog og en tillidsfuld relation til sagsbehandleren kan gøre en stor forskel. Når borgeren bliver lyttet til og mødt med forståelse, kan der findes løsninger, der både passer til den enkeltes behov og til kommunens rammer. Tillid, respekt og kontinuitet er afgørende for at skabe tryghed i de livslange forløb, der følger med en rygmarvsskade.
“Da jeg havde brug for nye dæk til min kørestol, skulle de først tjekke, om dækkene nu var slidt nok. Men nu ringer jeg bare … De kender mig og ved, at jeg ikke ringer uden grund. Før i tiden skulle vi altid diskutere, om det overhovedet var nødvendigt.”
Flere fortæller, at de holder sig for sig selv efter mange års kamp for at få den nødvendige hjælp. En mand med begrænsede økonomiske ressourcer, bosat langt ude på landet, fortæller:
“Jeg ruller op på kommunen, og der sidder tre ældre damer og en ældre mand. Jeg fortæller, at jeg har brug for at få min førtidspension. Det er en tung proces, så sagen bliver bare lagt til side. Så møder jeg en læge, helt nyuddannet, som siger: ‘Det finder vi ud af.’ Og det gjorde hun – hun fik min førtidspension igennem. Så nu er jeg færdig med dem. Helt ærligt, jeg har ikke mere med dem at gøre. De passer deres, og jeg passer mit – og jeg ringer kun, når jeg virkelig har brug for noget.”
Det er overvældende at stå alene med ansvaret for at forklare, dokumentere og forhandle sin sag. De, der har overskud, eller netværk, klarer sig bedre – mens andre risikerer at falde igennem systemet.
Betydning for praksis og politik
Selv i en velfærdsstat som Danmark viser studiet, at økonomisk pres og kommunal selvstyre kan forstærke kløften mellem land og by. Ulighederne handler dog ikke kun om geografi – men også om forskelle i kommunernes ressourcer, organisering og politiske prioriteringer.
Studiet peger på, at:
• uligheden ikke er tilfældig, men forbundet med kommunale rammevilkår og lokal politik
• det samme mønster formodes at gøre sig gældende i resten af landet, selvom der kan være variationer
• en stærkere national koordinering og politisk opmærksomhed er nødvendig for at sikre mere ensartede rammer og mulighed for individuelt tilpasset livslang opfølgning, behandling, rehabilitering og social integration
• målrettet, personcentreret rehabilitering og særlig støtte til de mest sårbare borgere er nøglen til at mindske forskellene.
Et godt og meningsfuldt liv med en rygmarvsskade kræver et tillidsfuldt samarbejde mellem borger, kommune og sundhedsvæsen. Men de geografiske og økonomiske forskelle betyder, at ikke alle får de samme muligheder. Derfor er der behov for politisk fokus på lighed i rehabilitering og støtte til de kommuner og borgere, der har de svageste forudsætninger.
Teksten er udarbejdet i dialog og sparring med Rygmarvsskade.info.
Udgivet november 2025.
Illustration: Digital illustration (AI)
Bodil Bjørnshave Noe er sygeplejerske, ph.d., docent, Forskningsprogram for Sundhedsfaglig Praksis, Professionshøjskolen UC SYD.
Link til studie: https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2025.118300
Reference: Bodil Bjørnshave Noe*, Anne Højgaard, Frederik Skovbjerg, Randi Steensgaard, Egon Noe. Rural-urban living with spinal cord injury, impact health, quality of life and integration – Experiences from Denmark. Social Science & Medicine. 2025;381:118300.
Tips til at styrke egen sag
Der findes viden og specialiseret hjælp, hvis der opstår nye helbredsmæssige problemer eller behov for specialiseret råd, vejledning og vurdering.
- Er man tilknyttet Vestdansk Center for Rygmarvsskade eller Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade kan de kontaktes for råd og vejledning. Find kontaktinfo her
- Egen praktiserende læge kan hjælpe med at beskrive behov og henvise til Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade eller Specialhospitalet i hhv. Rødovre og Aarhus. Find kontaktinfo her
- En række organisationer, virksomheder m.fl. tilbyder rådgivning om rettigheder, regler og paragraffer. Find oversigt her
- Del dine ønsker og værdier. Fortæl tydeligt, hvad der er vigtigt for dig i hverdagen – arbejde, fritid, familieliv. Det hjælper både læge og sagsbehandler med at finde løsninger, der giver mening for dig.
Rygmarvsskade.info, november 2025
