Ny forskning udfordrer en udbredt antagelse i rehabiliteringen. Ekstra intensiv træning kort efter en rygmarvsskade forbedrede hverken neurologisk restitution, funktionsevne eller livskvalitet sammenlignet med den rehabilitering, patienterne allerede modtog.
Kan man fremme restitutionen efter en rygmarvsskade ved blot at træne mere? Det spørgsmål har forskere fra Australien og Europa forsøgt at besvare i et af de største rehabiliteringsstudier nogensinde inden for rygmarvsskadeområdet.
Resultaterne viser, at svaret ikke er så enkelt, som mange har troet.
Det internationale fase 3-studie omfattede 220 personer med nyligt opstået rygmarvsskade, som var indlagt til rehabilitering på 15 specialiserede rygmarvsskadecentre i Australien, Belgien, Italien, Nederlandene, Norge og Storbritannien. Studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Neurology.
12 ekstra træningstimer om ugen
Deltagerne blev tilfældigt fordelt til én af to grupper.
Begge grupper modtog den sædvanlige tværfaglige rehabilitering på deres respektive centre. Den ene gruppe modtog derudover 12 timers ekstra intensiv motorisk træning om ugen i 10 uger. Træningen havde særligt fokus på frivillig muskelaktivitet på og under skadesniveauet og blev kombineret med styrketræning.
Forskerne ønskede at undersøge, om den ekstra træningsmængde kunne forbedre genopretningen af nervesystemet og dermed føre til bedre funktionelle resultater.
Baggrunden var en udbredt opfattelse af, at intensiv og opgavespecifik træning kan stimulere nervesystemets plasticitet og dermed fremme neurologisk bedring.
Ingen forskel mellem grupperne
Da forskerne sammenlignede resultaterne efter 10 ugers træning, fandt de ingen statistisk eller klinisk betydende forskelle mellem grupperne.
Den ekstra træning forbedrede hverken:
- neurologisk restitution,
- muskelstyrke,
- funktionel selvstændighed,
- gangfunktion,
- livskvalitet eller
- tiden frem til udskrivelse.
Resultaterne var de samme ved opfølgning seks måneder senere.
Forskerne konkluderer derfor, at der ikke er dokumentation for, at yderligere intensiv træning giver ekstra gevinst hos personer, som allerede modtager specialiseret rehabilitering på et rygmarvsskadecenter.
Et vigtigt budskab til patienter
Studiets hovedforfatter, professor Lisa Harvey fra University of Sydney, peger på, at resultaterne kan være beroligende for mange patienter.
Mennesker med rygmarvsskade oplever ofte et stort pres – både fra omgivelserne og sig selv – for at træne mest muligt i håbet om at opnå større neurologisk bedring. Men undersøgelsen viser, at flere træningstimer i sig selv ikke nødvendigvis fører til bedre resultater.
Resultaterne understøtter samtidig, at den specialiserede rehabilitering, som tilbydes på rygmarvsskadecentre, allerede har en høj kvalitet og en træningsintensitet, der ser ud til at være tilstrækkelig i forhold til neurologisk restitution.
Hvad betyder det for rehabiliteringen?
Studiet betyder ikke, at træning er uden betydning. Tværtimod er rehabilitering fortsat afgørende for at genvinde funktioner, lære nye strategier og opnå størst mulig selvstændighed efter en rygmarvsskade.
Undersøgelsen viser derimod, at der tilsyneladende er en grænse for, hvor meget ekstra træning alene kan påvirke den neurologiske restitution i den tidlige fase efter skaden.
For forskerne er resultaterne derfor også vigtige, fordi de hjælper med at afklare, hvilke indsatser der ikke giver yderligere effekt. Det kan frigøre ressourcer og opmærksomhed til at udvikle og undersøge nye behandlingsmetoder, der måske kan gøre en reel forskel for mennesker med rygmarvsskade.
Safety and efficacy of intensive task-specific training in people with recent spinal cord injury: a phase 3, pragmatic, randomised, assessor-blinded, superiority trial
Publiceret i The Lancet Neurology i 2026. Præsenteret på International Spinal Cord Society (ISCoS) konferensen i oktober 2025 af professor Lisa Harvey fra University of Sydney. Lisa Harvey og John Walsh Centre for Rehabilitation Research i Australien ledte det internationale studie.
Udgivet juni 2026
Foto: AI generet
Fakta om studiet
- 220 deltagere med nyligt opstået rygmarvsskade.
- 15 specialiserede rygmarvsskadecentre fra syv lande: Australien, Belgien, Italien, Nederlandene, Norge og Storbritannien.
- Stort, internationalt randomiseret og kontrolleret forsøg – den type forskning, der regnes for den mest pålidelige.
- 10 ugers intervention.
- 12 ekstra timers intensiv motorisk træning om ugen i interventionsgruppen.
- Ingen påviselig forbedring af neurologisk restitution eller funktionelle resultater sammenlignet med sædvanlig rehabilitering.
