En rygmarvsskade er blandt de mest livsforandrende skader, et menneske kan opleve. Fra det ene øjeblik til det andet kan selvstændighed, relationer og fremtidsplaner ændre sig grundlæggende. Men hvordan finder man fodfæste i et liv, der pludselig ser helt anderledes ud?
Det spørgsmål har lektor og sygeplejeforsker Sanne Angel brugt store dele af sin forskningskarriere på at undersøge.
I hendes nyligt forsvarede doktordisputats The healing process – seeking meaning after spinal cord injury (Helingsprocessen – søgen efter mening efter en rygmarvsskade) samler hun mere end 20 års forskning i menneskers erfaringer med at leve videre efter en rygmarvsskade.
Fortællinger, der har gjort stort indtryk
Ved disputatsforsvaret rettede Sanne Angel en særlig tak til de mennesker, der gennem mange år delte deres personlige erfaringer med hende. Hun fortalte, hvordan deres fortællinger gjorde et stort indtryk på hende:
– Gang på gang er jeg blevet slået af, hvor stærke mennesker kan være – selv i deres mest sårbare øjeblikke. Det vidner om en form for styrke, der kan træde frem, når der er allermest brug for den. Jeg blev dybt berørt og imponeret over, hvor kreative disse mennesker var i at skabe et meningsfuldt liv for sig selv efter deres skader og over den enorme indsats, det krævede.
Disse erfaringer danner grundlag for en teori om heling, der viser, at rehabilitering ikke kun handler om kroppen. Det handler også om menneskets søgen efter mening, håb og en fremtid, der er værd at leve.
Hvorfor studere mennesker med rygmarvsskade?
Formålet med forskningen er at forstå, hvad der sker med et menneske, når alvorlige helbredsproblemer vender op og ned på livet.
Mennesker med rygmarvsskade blev valgt som fokusgruppe, fordi skaden ofte har omfattende og livslange konsekvenser. Ifølge Sanne Angel giver netop denne type skade mulighed for at undersøge sider af heling og rehabilitering, som ellers kan være svære at få øje på:
– Netop skadens alvor gør det muligt at få indblik i aspekter af heling og rehabilitering, som ofte forbliver skjulte ved mindre alvorlige sygdomme og skader.
Deltagernes erfaringer giver derfor en særlig forståelse af, hvordan en alvorlig skade kan forandre et menneskes liv, og af den proces det er at skabe en ny tilværelse efter en livsændrende begivenhed.
Et unikt indblik over ti år
Doktordisputatsen bygger blandt andet på et langtidsstudie, hvor ti personer med rygmarvsskade blev interviewet gentagne gange gennem ti år. Deltagerne blev fulgt tæt med interviews efter 1, 2, 3, 6 og 9 måneder samt efter 1, 2, 5 og 10 år.
Forskningen viser, at heling ikke følger en lige vej fra krise til bedring. Tværtimod bevæger mennesker sig ofte frem og tilbage mellem forskellige følelser og erfaringer. Sanne Angel forklarer:
– Studierne viser, at heling ikke er en lineær proces. Mennesker bevæger sig frem og tilbage mellem håb, skuffelse, fremskridt og nye erkendelser.
Forskningen viser samtidig, at det ikke er nok alene at genvinde funktionsevner. Den enkelte må også udvikle evnen til at forestille sig et liv, som fortsat opleves meningsfuldt og værd at leve.
Meningssøgning som drivkraft i helingen
Et af disputatsens vigtigste bidrag er teorien om den meningssøgende proces. Teorien beskriver, hvordan mennesker gradvist finder vej gennem de eksistentielle udfordringer, der følger efter en alvorlig skade.
Processen kan beskrives gennem fire centrale bevægelser:
At kæmpe uden et klart perspektiv. I begyndelsen opleves livet ofte som kaotisk og uoverskueligt. Fremtiden er usikker, og personen forsøger at forstå, hvad skaden kommer til at betyde.
At komme videre med støtte fra andre. Familie, venner, medpatienter og sundhedsprofessionelle spiller en afgørende rolle. Gennem relationerne opstår gradvist håb og tro på nye muligheder.
At forestille sig en fremtid, der er værd at leve. Ved at fortælle om hvad der er sket, hvad der havde betydning før, opstår et billede af hvad der kunne gøre livet værd at leve også med de begrænsninger rygmarvsskaden giver. Hermed bliver det muligt at se nye mål, roller og muligheder i livet. Det er en vigtig drivkraft i rehabiliteringen.
At skabe balance mellem ønsker og muligheder. Med tiden lærer personen at forene drømme og ambitioner med de faktiske livsvilkår. Mening opstår i spændingsfeltet mellem accept og fortsat stræben.
Seks faser i helingsprocessen
På baggrund af forskningen udviklede Angel og hendes kolleger en teori om seks faser i helingsprocessen. Faserne beskriver, hvordan mennesker gradvist genfinder mening og livskvalitet efter en rygmarvsskade.
- At overleve og genvinde kræfter. Fokus er på at overleve skaden og håndtere de akutte konsekvenser. Personen er ofte præget af chok, usikkerhed og fysisk svækkelse.
- At vende tilbage til livet og få øje på muligheder. Små fremskridt skaber håb. Personen begynder igen at rette blikket mod fremtiden.
- At arbejde målrettet mod nye muligheder. Træning og rehabilitering får en tydelig retning. Fremskridt styrker motivationen til at forfølge personlige mål.
- Når fremskridtene aftager. Forbedringerne bliver mindre tydelige, og nogle håb må justeres. Denne fase kan være præget af sorg, frustration og behov for omstilling.
- At få mest muligt ud af de muligheder, der er. Fokus flyttes gradvist fra tab til ressourcer. Personen lærer at udnytte de muligheder, som fortsat er til stede.
- At leve et godt liv trods begrænsninger. Rygmarvsskaden bliver en integreret del af livet. Personen oplever igen mening, livskvalitet og en fremtid med værdi.
Hvad kendetegner et godt liv efter en rygmarvsskade?
Sanne Angels forskning viser, at mennesker, som oplever et godt liv efter en rygmarvsskade, ofte fremhæver seks fælles erfaringer:
- At værdsætte de muligheder, der findes
- At undgå at lade begrænsninger fylde for meget
- At afprøve drømme og nye muligheder
- At finde sin egen vej i livet
- At håndtere de kropslige udfordringer
- At skabe og fastholde deltagelse i fællesskaber
Studierne viser også, at accept ikke opstår af sig selv. Accept er ofte resultatet af en lang proces, hvor personen gradvist finder nye måder at leve på og nye måder at forstå sig selv.
Støtte fra andre er afgørende
Et gennemgående fund i forskningen er betydningen af relationer.
Den sårbare situation efter en rygmarvsskade understreger værdien af støtte fra familie og andre nære relationer. Samtidig viser forskningen, at pårørende også bliver påvirket af skaden og derfor selv kan have behov for støtte.
Helingsprocessen foregår derfor ikke kun hos den skadede person, men i et netværk af relationer, hvor familie, venner og professionelle spiller en vigtig rolle.
En fremtid, der er værd at leve
Det centrale budskab i Sanne Angels forskning er, at heling ikke kun handler om fysisk bedring. Heling handler også om at genfinde mening, identitet, håb og retning i livet.
Som Angel fremhæver, er evnen til at kunne se en fremtid for sig selv afgørende gennem hele forløbet:
– Den afgørende drivkraft gennem hele processen er evnen til at forestille sig en fremtid, der er værd at leve. Når denne forestilling kan opretholdes eller genopbygges, bliver det muligt at bevæge sig videre – ikke nødvendigvis tilbage til livet før skaden, men frem mod et nyt liv med mening, værdighed og positive kvaliteter trods begrænsninger.
Mennesker med rygmarvsskade viser dermed ikke kun, hvordan man kan overleve en alvorlig skade. De viser også, hvordan mennesker gennem kreativitet, relationer, håb og vedholdenhed kan skabe et meningsfuldt liv under radikalt forandrede vilkår.
Sanne Angels forskning kan bidrage til en mere menneskecentreret rehabilitering, et større fokus på pårørende og en stærkere stemme til mennesker, der lever med en rygmarvsskade.
Sanne Angel er lektor og nu Doktor Med. Ansat på Forskningsenhed for Sundhed og Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Health, Aarhus Universitet.
Titel: The healing process – seeking meaning after spinal cord injury. Sanne Angel forsvarede sit doktordisputats den 22. maj 2026.
Udgivet juni 2026
Foto: Line Rønn
LÆS MERE
Publikationer med fokus på menneskers oplevelser efter rygmarvsskade. Flere af artiklerne kan tilgås via DOI. Alt kan bestilles på biblioteket.
Angel S (2026) The healing process – seeking meaning after spinal cord injury. Higher dissertation. Aarhus Universitet.
Gjellestad A, Maeland S & Angel S (i proces) Healing Together by Expanding Boundaries: Couples’ Experiences in a Spinal Cord Injury Support Program.
Angel S & Sviland R (2025) A rehabilitation narrative – between cultural rehabilitation narratives and lived challenges after spinal cord injury. Disability and Rehabilitation, 1-8. https://doi.org/10.1080/09638288.2025.2486463
Steensgaard R, Kolbaek R, Kasch H & Angel S (2024) Striving to establish patient participation in rehabilitation: the challenges experienced by nursing staff when changing practice to include the patient’s perspective. Frontiers in Rehabilitation Sciences, 5:1504984. doi: 10.3389/fresc.2024.1504984
Angel S, Steensgaard R, Kolbaek R & Frimann S (2023) Competing discourses as barriers to change in rehabilitation nursing: a discourse analysis. Frontiers in Rehabilitation Sciences, 4:1267401. doi: 10.3389/fresc.2023.1267401
Angel S & Halling S (2023) Uses and abuses of the concept of acceptance in rehabilitation and recovery. The Humanistic Psychologist. Advance online publication. https://dx.doi.org/10.1037/hum0000341
Angel S (2022) Ten years of living with an injured spinal cord. A qualitative longitudinal study. International Journal of Nursing Studies Advances, 4:100100. https://doi.org/10.1016/j.ijnsa.2022.100100
Steensgaard R, Kolbaek R & Angel S (2022) Nursing staff facilitate patient participation by championing the patient’s perspective: An action research study in spinal cord injury rehabilitation. Health Expectations, 25(5): 2525-2533. https://doi.org/10.1111/hex.13574
Noe B B, Angel S & Bjerrum M (2021) The ICF model as a practical tool to facilitate holistic communication with individuals during their rehabilitation – A qualitative study. Nordic Journal of Nursing Research, August. DOI: 10.1177/20571585211015792
Steensgaard R, Kolbaek R, Jensen J B & Angel S (2020) Action research as a catalyst for change: Empowered nurses facilitating patient participation in rehabilitation, Nursing Inquiry. https://doi.org/10.1111/nin.12370
Angel S (2020) Mutual vulnerability of patients and nurses. Nordic Nursing Research, 10(2):139-144. doi.org/10.18261/issn.1892-2686-2020-02-06
Angel S (2020) Living a good life despite limitations 5 years post spinal cord injury.
Spine and Surgery, 2(1):1-6. doi:10.31487/j.SSG.2020.01.02
Angel S & Kroll T (2020) Sex life during the first ten years after spinal cord injury: A qualitative exploration. Sexuality and Disability, 38:107-121. doi:10.1007/s11195-020-09620-9
Angel S (2018) Movement perceived as chores or a source of joy: A phenomenological-hermeneutic study of physical activity and health. International Journal of Qualitative Studies in Health & Well-being, 13(1):1516088. https://doi.org/10.1080/17482631.2018.1516088
Noe B B, Bjerrum M & Angel S (2016) The influence of clarification and threats on life situation: patients’ experiences 1 year after TSCI. Spinal Cord Series and Cases, 6(3):17006. doi: 10.1038/scsandc.2017.6.
Noe B B, Bjerrum M & Angel S (2015) The beginning of a new life following traumatic spinal cord injury – Patients’ experiences one month post-discharge. International Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, 3(1):1-5. doi.org/10.4172/2329-9096.1000250
Angel S (2015) Being the Mother of an Adolescent Suffering from a Spinal Cord Injury – Possibilities of a Personal Narrative in Phenomenology. Advances in Nursing Science, 38(3):252-64.
Angel S (2015) Spinal-cord-injured individual’s experiences of having a partner. Journal of Neuroscience Nursing, 47(3):E2-8. doi:10.1097/JNN.0000000000000135
Noe B B, Bjerrum M & Angel S (2014) Expectations, Worries and Wishes: The Challenges of Returning to home after Initial Hospital Rehabilitation for Post-Traumatic Spinal Cord Injury. International Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, 2(225):1-5. doi:10.4172/2329-9096.1000225
Angel S & Buus N (2014) Som partner til et rygmarvsskadet menneske er man også ramt: Et fænomenologisk-hermeneutisk studie. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 6(4):1-9. Oversat til dansk til Sygeplejersken, 10:56-67.
Angel S (2013) Grasping the experience of the other from an interview. Self-transposition in use. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-Being, 8(9):1-7.
Angel S & Kroll T (2012) Placing rehabilitation and recovery after spinal Cord Injury Into a biographical context. A U.S. versus Danish case comparison. Journal of Neuroscience Nursing, 44(6):298-306.
Angel S & Buus N (2011) The experience of being a partner to a spinal cord injury person. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 6(4):1-9.
Angel S, Kirkevold M & Pedersen B D (2011) Rehabilitation after spinal cord injury and the influence of the professionals’ support (or lack thereof). Journal of clinical nursing, 20(11-12):1713-1722.
Angel S (2010) Vulnerable, but strong: The spinal cord-injured patient during rehabilitation. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 5(3):1-9.
Angel S, Kirkevold M & Pedersen B D (2009a) Getting on with life following a spinal cord injury: Regaining meaning through six phases. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 4(1):39-50. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/17482620802393492
Angel S, Kirkevold M & Pedersen B D (2009b) Rehabilitation as a fight. A narrative case study of the first year after a spinal cord injury. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 4(1):28-38.
National peer-reviewed
Angel S (2019) Narrativ tilgang – adgang til at forstå patienten og støtte til patientens forståelse. (A narrative approach. A path towards understanding the patient and supporting the patient’s understanding). Klinisk Sygepleje, Munksgaard, Copenhagen, 33:284-295.
Angel S (2010) Patientdeltagelse under rehabilitering efter en rygmarvsskade. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 26(1):20-25.
