Overskriften er dobbelttydig. For Rygmarvsskade.info’s sidst tiltrådte sponsor, WAYUP er ikke blot ny sponsor, der bidrager med økonomisk hjælp til vores virke, men er også forhandler af hjælpemotoren, Swiss-Trac.

Rygmarvsskade.info har talt med firmaets ejer og CEO, Niels Horsbøl, som er begejstret for det initiativ og det engagement, der ligger til grund for vidensportalen.

”I rammer plet med jeres arbejde, og jeg er beæret over og glad for, at WAYUP som sponsor kan støtte op om det gode arbejde, som Rygmarvsskade.info laver”.

Niels Horsbøl er selv rygmarvsskadet og har været det siden teenageårerne og taler derfor af egen erfaring.

”Der har været og er stadig et stor behov for viden på dette felt. En viden, som kommer både rygmarvsskadede, deres familier og pårørende samt sundhedsfaglige til gode. Derfor glæder jeg mig til det fremtidige samarbejde”, fortælle Niels, der særligt fremhæver vigtigheden af viden om forebyggelse for at kunne tage vare på sig selv.

Glæden ved at hjælpe andre mennesker med en rygmarvsskade til at opnå selvstændighed og uafhængighed har gennem årene været en drivkraft for Niels.

”Og her er en hjælpemotor til kørestolen et godt bidrag til at opnå forbedret livskvalitet og maximale vilkår til at mestre livet”, fortæller Niels og tilføjer, at der er et behov for fokus på det gode liv og med plads til aktiviteter både inde og ude.

Netop det at være aktiv sætter Niels selv meget højt.

”Min familie og jeg holder meget af at færdes ude i skov, ved marker og på stranden – det at komme ud gør altså noget godt for hjernen”, fortæller Niels, der dagligt bruger den schweiziske hjælpemotor til at komme rundt.

”Den har også sine fordele i hverdagslivet”, fortæller Niels, der tager den med på indkøb, til aktiviteter i datterens skole og på besøg hos familie og venner.

WAYUP holder til i Esbjerg og tilbyder produkter af høj kvalitet til forbedring af livskvalitet hos mennesker med en funktionsnedsættelse. På firmaets hjemmeside wayup.dk finder man en oversigt over modeller af den schweiziske hjælpemotor Swiss-Trac. Firmaet kommer gerne ud og laver afprøvning og demo. På hjemmesiden finder man også en oversigt over muligheder for anskaffelse samt galleri og videoer

Foto: WAYUP bestod prøven: Intet dansk bjerg er for højt for Swiss-Trac. Niels Horsbøl og Mai-Britt Schmidt ved Ejer Bavnehøj.

LÆS MERE om sponsoraftaler og om hvordan du støtter Rygmarvsskade.info under STØT OS