Fysioterapeuterne Jørgen Vibjerg og Anne Christensen fra projektgruppen.
Søvnapnø kan have stor indvirkning på udbyttet af rehabilitering. Der er dog mangel på viden om forkomst af søvnapnø blandt personer med en rygmarvsskade, og hidtil har screening af søvnapnø og henvisning til udredning været baseret på tilfældig observation fra personalet.
Det har fået en gruppe klinikere på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) til at undersøge hyppigheden af søvnapnø blandt indlagte patienter på VCR i en periode på 5 måneder i et kvalitetsprojekt. Desuden har de afprøvet et simpelt screeningsværktøj “Stop-Bang” til at opspore søvnapnø, inden mere omfattende undersøgelser tages i brug.
Projektgruppen konkluderede, at Stop Bang-spørgeskemaet i kombination med en natlig iltmåling af blodet kunne være en effektiv måde at screene for risiko for søvnapnø.
Projektgruppen er i gang med at vurdere muligheden for forskning omkring søvnapnø hos personer med en rygmarvsskade.
Kilde: ViC – Vestdansk Videnscenter for Neurorehabilitering
Redaktør: Mette Berg
Foto: Privatfoto