Når vi i dag taler om rehabilitering af mennesker med rygmarvsskader i Danmark, er ét navn uundgåeligt: Bodil Eskesen. Som overlæge satte hun nye standarder for behandling og rehabilitering af mennesker med rygmarvsskade og skabte grundlaget for den specialiserede, helhedsorienterede tilgang, vi kender i dag.

 

Allerede som ung læge viste Bodil Eskesen (1912-1996) et særligt engagement overfor patienter med alvorlige skader og handicap.

Hun blev færdiguddannet i 1939, og i 1959 specialiserede hun sig i fysiurgi og rehabilitering; et felt, der dengang var nyt i Danmark.

Året efter blev hun overlæge på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk. Her begyndte hun sin livsmission: at udvikle et samlet, specialiseret behandlingskoncept for patienter med rygmarvsskader.

Inspireret af internationale pionerer som Sir Ludwig Guttmann på Stoke Mandeville Hospital i England indførte hun en kombination af medicinsk behandling, specialiseret sygepleje, fysioterapi og social rehabilitering.

I 1972 blev hun leder af Paraplegikerklinikken på Ortopædisk Hospital i København, som i 1981 overgik til Rigshospitalet. Her var hun til sin afsked året efter. 

 

“Para- og tetraplegi er en speciel tilstand, som skal behandles med specialviden”. Bodil Eskesen.

 

Helhedsorienteret tilgang og nyt menneskesyn

For Bodil Eskesen var hendes patienter ikke blot modtagere af pleje. Hun så dem også som mennesker med potentiale til at genvinde et aktivt og meningsfuldt liv. Dette menneskesyn var revolutionerende og ændrede både faglige praksisser og samfundets opfattelse af mennesker med svære fysiske handicap.

Hun blev kendt for sin utrættelige energi og kompromisløse standarder. Når hun blev spurgt om hvor mange børn hun havde, svarede hun: “Yes, 600” med henvisning til antallet af patienter, hun havde hjulpet gennem årene.

 

”Det er min indstilling, at I skal leve så normalt som muligt. Rejse, arbejde og have børn så længe I orker, – og så bare huske at passe helbredet også”. Bodil Eskesen.

 

Hendes arbejde lagde fundamentet til et samlet dansk rehabiliteringssystem, hvor genoptræning og social reintegration går hånd i hånd.

Idræt og patientforening

Bodil var også en stærk fortaler for idræt som en vigtig del af rehabiliteringen. I 1971 var hun medstifter af Dansk Handicap Idræts-Forbund, nu Parasport Danmark, og var forbundets første formand frem til 1980. Hun var også en central figur i Nordisk Handicap Idrætsforbund.

Under hendes ledelse deltog Danmark for første gang i de Paralympiske Lege i Tel Aviv i 1968. Et vigtigt skridt mod at give mennesker med handicap en ny form for synlighed og anerkendelse.

Bodil Eskesen ved indmarchen til Handicap-OL i Heidelberg i 1972.

 

I 1972 var hun med til at stifte den landsdækkende patientforening for mennesker med rygmarvsskade Paraplegikerkredsen, i dag RYK. som en specialkreds under Dansk Handicap Forbund, hvor hun var formand i 13 år. Senere blev hun æresmedlem i samme forening.

Et varigt monument

For at hædre hendes enorme bidrag bærer Rigshospitalets nyeste center i Glostrup i dag hendes navn: Bodil Eskesen Center. Centret, som blev indviet i 2023, fungerer som et samlet højt specialiseret behandlings- og genoptræningscenter for patienter med hjerne- og rygmarvsskader fra hele Østdanmark, inklusive Grønland og Færøerne.

 


“Jeg ønskede et stort paraplegicenter, hvor både den akutte behandling, genoptræningen og efterkontrollen foregik”. Bodil Eskesen.

 

Centret rummer 125 enestuer, avancerede træningsfaciliteter, multihal, træningshave og et familiehus – alt sammen i Eskesens ånd: helhedsorienteret, tværfagligt og med respekt for det enkelte menneskes værdighed.

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader bærer navnet Bodil Eskesen Center som hædring for Bodils store indsats. 

Hædersbevisninger og eftermæle

Bodil Eskesen opnåede både national og international anerkendelse for sit arbejde. I 1982 blev hun tildelt Ridderkorset af Dronning Margrethe – en sjælden ære, der vidner om hendes store indflydelse.

Hun døde i 1996, men hendes indsats lever videre i hver eneste patient, der i dag får en chance for et selvstændigt og aktivt liv efter en rygmarvsskade.

Bodil Eskesen repræsenterer det bedste i dansk sundhedshistorie: visionært lederskab, dyb menneskelig indsigt og et urokkeligt engagement i at skabe lige muligheder for alle.

Hendes navn er blevet synonymt med mod, dedikation og fornyelse og vil fortsat inspirere både patienter, pårørende og fagfolk i generationer fremover.

 

Udgivet juli 2025
Foto: Ukendt/Parasport Danmark

LÆS OGSÅ

Bodil Eskesen hentede inspiration hos neurolog og læge Sir Ludwig Guttmann, der under 2. verdenskrig revolutionerede behandlingen og rehabiliteringen af mennesker med rygmarvsskader.