”Ingen arme – ingen chokolade”. Sådan lød én af de genkendelige, muntre citater fra den prisbelønnede film ”De urørlige” (2013). Oversat til Rygmarvsskade.info betyder det, at vi er afhængig af hjælp og godt samarbejde for at holde denne vidensportal kørende.

”Jeg er derfor kisteglad for, at de første virksomheder har tegnet et sponsorat og dermed støtter op om vores vigtige formidlingsopgaver,” siger formand Bente Ovesen og tilføjer: ”For det handler i høj grad om at samarbejde, hvor vi kan drage nytte af hinandens kompetencer.”

Håndsrækningen kommer fra virksomheden Langhøj, der med sine over 40 års erfaring er førende inden for indretning af biler til mennesker med handicap. Langhøj er ekspert i specialbyggede biler til institutioner og til mennesker, der selv kører deres handicapbil. Det omfatter alt fra indretning af personbiler til et spænd af forskellige minibusser med en variation af lifte, sædesystemer, håndaggregater og øvrig betjening af bilens funktioner.

Salgschef Steffen Møller siger om den nye samarbejdsaftale:
“Hos Langhøj støtter vi naturligvis op om Rygmarvsskade.info. Det er supervigtigt at indsamle og formidle viden på rygmarvsskadeområdet til gavn for mennesker med rygmarvsskade og professionelle. Både vores ansatte og vores kunder vil have stor gavn at dette initiativ. Så vi glæder os i den grad til at videreudvikle samarbejdet.”

Langhøj sætter en ære i at hjælpe brugeren hele vejen i en kompliceret ansøgningsprocedure og gennem nogle svære valg for at opnå en optimal indretning af bilen. Hvis du ønsker det, står Langhøj også for salg af ny bil og evt. opkøb af den gamle model.

Langhøj har showroom og værksted i både Aarhus, Aalborg, Kolding, Odense og København.


På foto ses bestyrelsesmedlem Mai-Britt Schmidt og salgschef hos Langhøj, Steffen Møller.

LÆS MERE om sponsoraftaler og om hvordan du støtter Rygmarvsskade.info under STØT OS