Rygmarvsskade.info fejrer den internationale Spinal Cord Injury Day i dag den 5. september med en markering af vores engagement for viden og vidensdeling på rygmarvsskadeområdet og et ønske om at få spredt budskabet om vores vidensportal.

Viden er forudsætningen for, at vi bedst muligt kan håndtere de udfordringer, som vi med en rygmarvsskade, står over for. Samtidig er dagen en god anledning til at markere Rygmarvsskade.infos engagement i behandling, rehabilitering, forebyggelse og forskning gennem portalens informative og fagligt validerede tekster.

SCI DAY blev i 2016 startet af ISCoS (The International Spinal Nord Society) med det formål at sætte fokus på de mere end 15 millioner mennesker med rygmarvsskader verden over.

Hvert år har et slogan. I år er sloganet “End Violence – Protect Spinal Cord”, der sætter fokus på de tilfælde af rygmarvsskader, der er følger af vold, hvilket er et stort problem globalt. Vender vi blikket mod USA er eksempelvis skudsår og voldsrelaterede skader den tredje mest almindelige årsag til rygmarvsskader efterfulgt af bilulykker og fald. Tankevækkende når årsagen til en rygmarvsskade i Danmark i dag tæller flest følger af sygdom.

Som rygmarvsskadet i Danmark har vi også udfordringer og der er meget, vi kunne ønske anderledes. Fx efterlyser vi en optimering og tværfaglig systematisering af behandlingsindsatsen på tryksårsområdet.

Hjælp os med sprede viden. Støt os med medlemsskab  og følg os på vores facebookside

LÆS MERE