Som rygmarvsskadet bliver man rutinemæssigt og livslangt tilbudt kontrol af nyre- og blærefunktion. Dette for at forebygge nyreskader.
Før 1970 var nedsat nyrefunktion den primære årsag til død hos patienter med en rygmarvsskade. I takt med øget fokus og nye metoder til blæretømning samt forbedret behandling af infektioner og andre urinvejskomplikationer, har det billede ændret sig, og i dag ser man kun sjældent dødsfald blandt personer med rygmarvsskade pga. nedsat nyrefunktion, idet dødsårsagerne nu er meget mere lig det der forekommer i befolkningen generelt.
Beskrivelse
Hos personer med rygmarvsskader kan nyre- eller blæresten i særlig grad forekomme. Blæresten er mere almindeligt hos personer med fast blærekateter. Det gælder både topkateter (suprapubisk) og fast kateter gennem urinrøret (uretralt).
Der er også øget risiko for alvorlige infektioner, herunder nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning (sepsis).
Desuden forekommer der ofte overaktivitet af blæren med hyppige blæresammentrækninger. Det kan føre til højt tryk i blæren, hvilket øger risikoen for, at urinen løber tilbage mod nyrerne og forårsager udvidede urinledere og i værste fald nyreskader.
Forebyggelse
For at forebygge nyreskader hos mennesker med rygmarvsskade er det vigtigt at gennemføre rutinemæssige undersøgelser af nyrerne. Rygmarvsskadede får derfor tilbudt livslang kontrol.
Ved hyppige urinvejsinfektioner anbefales det at undersøge, om der er sten i urinvejene. Dette gøres ved ultralyd, røntgen eller CT-scanning.
Symptomer
Nedsat nyrefunktion udvikler sig oftest gradvist og uden symptomer. Det kan derfor være svært at opdage på et tidligt tidspunkt, hvor det stadig er muligt at gribe ind og dermed undgå permanente nyreskader.
Behandling
Hvis man opdager påvirket nyrefunktion i tide kan det ofte behandles. Årsagen er afgørende for den behandling, der tilbydes, og hver enkelt patient vurderes individuelt.
Hvis undersøgelserne viser forsinket afløb af urin fra nyrerne eller udvidelse af de øvre urinveje, vil man forsøge at behandle den udløsende årsag.
Dette kan eksempelvis være en sten i de øvre urinveje, som skal fjernes. Sten i blæren fjernes normalt via urinrøret på en urologisk afdeling.
Hvis der ikke findes en umiddelbar årsag til det påvirkede afløb, vil man ofte se på blæretømningsmetoden. Hvis der f.eks. anvendes bugpres eller reflekstømning (metoder, der blev brugt før anvendelse af ren intermitterende kateterisering (RIK) blev indført) anbefales anden blæretømningsmetode.
Desuden vil man overveje at undersøge trykforholdene i blæren for at afklare om trykket bør mindskes ved hjælp af blæreafslappende medicin eller injektioner med botulinum toxin i blæren, også benævnt Botox behandling.
Ved fortsat påvirket nyrefunktion vil man henvise patienten til nyremedicinsk afdeling til yderligere behandling.
Kontrolundersøgelse
Det anbefales at tage imod tilbuddet om undersøgelse af nyrefunktion ca. hvert andet år og livslangt efter en rygmarvsskade.
Denne vil ofte bestå af skanning for nyresten og sten i urinveje (Sten-CT), undersøgelse af nyrernes funktion (Renografi) samt undersøgelse for evnen til at udskille affaldsstoffer (Clearence).
Fremtidige undersøgelser for nyrefunktion vil blive foretaget med blodprøve for Cystatin C.
Disse undersøgelser foregår via Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader (BEC), Glostrup, Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) og Skejby Universitetshospital.
Urodynamisk undersøgelse, der måler trykket i blæren, og anvendelse af vandladningsskema kan også benyttes for status på funktion af nyrer og urinveje.
Skrevet med faglig hjælp fra professor emeritus, dr. med. Fin Biering-Sørensen og Line Trine Dalsgaard, koordinerende sygeplejerske, Specialhospitalet.
Udgivet september 2024.
YDERLIGERE INFO
Nyrerne – undersøgelse, Rigshospitalet (Renografi)