Kommunen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har et meget omfattende behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse m.v.
BPA ydes som kontant tilskud til dækning af udgifter til hjælpere, som man selv ansætter. Læs her om reglerne om BPA-ordningen og hvilke betingelserne, der skal være opfyldt for at få en BPA-ordning.
Genveje til tekstens afsnit
Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, stk. 1
Formålet med BPA-ordningen
Grundlæggende betingelser
Frivillig ordning
Ekstra mulighed for BPA-ordning (servicelovens § 96, stk. 3)
Konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i formålet med BPA
Kommunernes oplysning af sagen
Udmålingen af det kontante tilskud
Særligt om rådighedstimer
Lønudbetaling m.v.
Hvordan gør jeg?
Klage
Rådgivning og vejledning
Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
Yderligere info
Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, stk. 1
Kommunen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA) til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte for, at personen kan opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for at deltage i samfundslivet.
BPA ydes som et kontant tilskud til dækning af udgifterne ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning, ledsagelse og praktisk bistand m.v., som personen selv administrerer. En BPA-ordning giver således mulighed for at modtage hjælp i form af et kontant tilskud, således at man selv kan ansætte hjælpere og dermed beslutte, hvem der skal udføre hjælpen.
Reglerne om BPA-ordningen fremgår af § 96 i serviceloven.
Indholdsfortegnelse
Formålet med BPA-ordningen
Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i personens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses personens ønsker og behov, så personen kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Personer, der opfylder betingelserne og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, kan således få tilbudt en ordning, som skal tage udgangspunkt i personens selvbestemmelse, og som kan tilpasses personens egne ønsker og behov.
Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for en helhedsorienteret hjælp for personer med omfattende hjælpebehov. Bestemmelsen giver således mulighed for at modtage hjælp i form af et kontant tilskud, som gør det muligt for personen selv at ansætte hjælpere og dermed vælge, hvem der skal udføre hjælpen.
Personernes valgfrihed med hensyn til placeringen af de opgaver, der er forbundet med at ansætte hjælpere, sikrer, at ordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den enkeltes ønsker og behov. Herved fastholdes intentionerne om at sikre personernes selvbestemmelse samtidig med, at den enkelte kan aflastes i forhold til en række administrative opgaver ved at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand, og varetager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet hermed.
Reglerne om formålet med BPA-ordningen fremgår af vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance kapitel 1, pkt. 1 og 2.
Indholdsfortegnelse
Grundlæggende betingelser
De grundlæggende betingelser for at få en BPA-ordning efter servicelovens § 96 er følgende:
- Personen er fyldt 18 år
- Personens funktionsevne er betydeligt og varigt nedsat
- Personen har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.
- Personen er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne
- Personen er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverfunktionen kan dog overføres til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.
Nedenfor uddybes betingelserne:
1. Personen skal være fyldt 18 år
Det er betingelse for at få en BPA-ordning efter § 96 i serviceloven, at personen er fyldt 18 år.
Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse. Kommunen kan derfor også bevilge og udbetale kontant tilskud til BPA-ordning til personer over 67 år, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Børn og unge under 18 år er ikke omfattet af målgruppen for borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 og kan derfor ikke komme i betragtning til en BPA-ordning.
Reglerne om personkredsen for borgerstyret personlig assistance fremgår af vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance kapitel 1, pkt. 4.
2. + 3. Personens funktionsevne er betydelig og varigt nedsat og personen har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.
Personkredsen for BPA-ordningen er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet.
Det vil normalt sige personer med et massivt behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner som f.eks. madlavning, badning, påklædning, toiletbesøg, læsning, skrivning m.v., og som således har et omfattende behov for hjælp til pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.
Servicelovens § 96 er således som udgangspunkt rettet mod personer med mere massive og sammensatte hjælpebehov. Det kan f.eks. skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der kan ydes som personlig og praktisk hjælp (dvs. hjemmehjælp efter servicelovens § 83), eller ud over det behov for ledsagelse (dvs. ledsagerordning efter servicelovens § 97) m.v., der kan imødekommes efter andre bestemmelser i serviceloven.
Det kan f.eks. også være behov for hjælp til mange eller mere spredte opgaver i løbet af døgnet, hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at personen kan leve et selvstændigt liv.
Det særlige hjælpebehov kan også skyldes, at den hjælp, der er brug for, er af så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperkorps. Det kan f.eks. være, at personens behov er så specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne f.eks. af hensyn til forflytning, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet bil eller lift eller kendskab til respirator eller mavesonde og hygiejne i den forbindelse.
Endelig kan det være afgørende for personen, at hjælpen skal ydes på bestemte tidspunkter for at få en dagligdag til at fungere i forhold til børn, arbejdsliv, uddannelse, fritidsliv m.v. Det at have ansvaret for et eller flere mindre børn, som personen bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkeligt, selv om personen kun i meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det praktiske selv.
Der er ikke tale om en udtømmende opremsning, idet kommunen altid skal tage konkret udgangspunkt i den enkelte persons behov for hjælp.
Det forhold, at en person selv kan udføre nogle funktioner, udelukker ikke, at man kan tilhøre personkredsen for og kan få tilbudt en BPA-ordning efter servicelovens § 96.
Der er i øvrigt ikke fastsat begrænsninger for, hvilke former for funktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter servicelovens § 96. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om personen er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter denne bestemmelse. Personer, der modtager hjælp efter § 96, kan derfor både være personer med en fysisk funktionsnedsættelse, herunder også respiratorbrugere, men der kan også være tale om personer med hjerneskade, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser m.v.
Der er således hverken fastsat begrænsninger for, hvilke former for funktionsnedsættelser der kan være omfattet af hjælp efter servicelovens § 96 eller krav om, at man ikke må udføre nogle af funktionerne selv.
Det er ligeledes ikke et krav, at personen har eller kan få et højt aktivitetsniveau for at få hjælp efter servicelovens § 96, ligesom det ikke er et krav, at personen er i beskæftigelse eller under uddannelse mv. eller har planer herom.
Et højt aktivitetsniveau kan dog ikke i sig selv medføre, at man bliver omfattet af personkredsen, hvis hjælpebehovet kan dækkes på en fleksibel måde på anden vis. Ankestyrelsen har i principmeddelelse 18-18 dog præciseret, at en persons aktivitetsniveau i det konkrete tilfælde kan være en del af vurderingen af, om personen har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte som borgerstyret personlig assistance.
Det forhold, at en person ikke er i beskæftigelse, f.eks. fordi personen er pensionist, under uddannelse eller er ung, kan tillægges vægt som et blandt flere forhold i den samlede vurdering, men det kan ikke i sig selv udelukke personen fra personkredsen for BPA. Et ændret behov som følge af en ændring i personens livssituation kan derimod potentielt godt begrunde en frakendelse af ordningen eller nedsættelse af hjælpertimer. Der gælder desuden ikke nogen begrænsninger i forhold til, at unge kan få tildelt BPA, hvis den unge i øvrigt opfylder kriterierne for personkredsen, herunder kravet om, at den unge skal være over 18 år, som nævnt ovenfor.
Reglerne om personkredsen for BPA-ordningen fremgår af servicelovens § 96, stk. 1, og af vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance kapitel 1, pkt. 19-22.
4. Personen er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne
Det er desuden en betingelse for at få en BPA-ordning efter § 96, at personen er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Dette fremgår af § 96, stk. 2, i serviceloven.
At personen skal være i stand til at varetage arbejdslederfunktionen betyder som udgangspunkt, at personen skal kunne varetage den daglige ledelse og tilrettelæggelse af hjælpen. Personen skal således fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. skal kunne varetage følgende opgaver:
1)Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne
2) Rekruttere hjælpere, herunder
Udarbejde jobbeskrivelser og jobopslag/annoncer.
Varetage ansættelsessamtaler og udvælge hjælpere
3) Udarbejde vagtplaner
4) Planlægge det daglige arbejde for hjælperne
5) Varetage oplæring og instruktion af hjælpere
6) Afholde personalemøder med hjælperne
7) Afholde medarbejdersamtaler (MUS)
8) Planlægge aktiviteter
Ud over kravene til borgerens evne til at kunne fungere som arbejdsleder kan der desuden stilles visse krav til arbejdslederens adfærd over for sine hjælpere, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 21-21.
Det er personen selv, der skal kunne varetage rollen som arbejdsleder. Arbejdslederansvaret kan ikke overtages af eller overdrages til andre, heller ikke til en værge eller nærtstående.
Det skal dog understreges, at der kan være behov for, at personen modtager rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forventes at være forbundet med at modtage hjælp i form af borgerstyret personlig assistance, f.eks. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder for hjælperne, herunder f.eks. ledelse, konflikthåndtering eller etik, jf. kapitel 1, pkt. 7 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.
5. Personen er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverfunktionen kan dog overføres til en nærtstående, forening eller privat virksomhed.
Det er som udgangspunkt desuden en betingelse, at personen kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne og løse praktiske og juridiske opgaver i den forbindelse.
Personen har dog mulighed for at overlade arbejdsgiveransvaret til enten en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, således at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for hjælperne.
Dette fremgår også af § 96, stk. 2, i serviceloven.
Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage borgerstyret personlig assistance, dvs.:
- Ansættelse og afskedigelse af hjælpere
- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser
- Udbetaling af løn (opgaven kan dog varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)
- Indberetning af SKAT (opgaven kan dog varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)
- Tegning af lovpligtige forsikringer (opgaven kan dog varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)
- Indbetaling til ferie, barselsudligningsordning på det private arbejdsmarked og ATP (opgaven kan dog varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)
Arbejdsgiveren er også ansvarlig for arbejdsmiljø, herunder arbejdstidsregler og arbejdsmiljøvurdering (APV).
Kommunen skal ved etablering af en BPA-ordning sikre, at personen får den fornødne rådgivning og vejledning om de opgaver og det ansvar, der er forbundet med arbejdsgiveropgaven i en sådan ordning. Kommunen har desuden pligt til at sikre, at personen løbende informeres om de regler, der gælder på området, herunder regler om:
- Ansættelsesbeviser
- Ligebehandling og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
- Ferie, indbetaling af ATP m.v.
- Arbejdsmiljø
- Sygedagpenge
- Barselsorlov
- Forsikringer
- Evt. virksomhedsoverdragelse, hvis personen vælger at overføre sit tilskud til en anden part.
Det skal understreges, at det er personen selv, der vælger, om han/hun ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller om han/hun i stedet vælger at indgå en aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, og som vil påtage sig opgaven.
Kommunen vil dog, hvis det vurderes, at personen ikke kan være arbejdsgiver for hjælperne, kunne træffe afgørelse om borgerstyret personlig assistance til personen under den forudsætning, at personen indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om at overføre tilskuddet til denne.
Indholdsfortegnelse
Frivillig ordning
Det er personens valg, om denne ønsker at modtage hjælpen i form af borgerstyret personlig assistance.
Kommunen kan således ikke pålægge en person at modtage hjælpen i form af BPA, hvis personen ikke ønsker de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at modtage hjælpen på denne måde.
Indholdsfortegnelse
Ekstra mulighed for BPA-ordning (servicelovens § 96, stk. 3)
Kommunen skal – hvis betingelserne i § 96 i serviceloven i øvrigt er opfyldt – tilbyde borgerstyret personlig assistance til den personkreds, der er omfattet af lovens § 96, stk. 1, om borgerstyret personlig assistance.
Herudover kan kommunen ifølge servicelovens § 96, stk. 3, vælge at tilbyde borgerstyret personlig assistance til personer, der normalt ikke er omfattet af personkredsen for en BPA-ordning, hvis kommunen vurderer, at borgerstyret personlig assistance vil være den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for personen.
BPA efter servicelovens § 96, stk. 3, kan være et tilbud til personer, der ikke har så omfattende hjælpebehov, og hvor kommunen vurderer, at BPA vil være den bedste mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til personen. Bestemmelsen kan f.eks. være relevant at anvende til personer, der ikke har helt så omfattende og sammensat et hjælpebehov, som det forudsættes efter § 96, stk. 1, men som får dækket hjælpebehovet efter en række bestemmelser, som f.eks. servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), § 84 om aflastning og afløsning, § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, § 97 om ledsagelse (ledsagerordning) og § 100 om nødvendige merudgifter m.fl.
Det er en betingelse for at tilbyde BPA efter servicelovens § 96, stk. 3, at personen opfylder betingelserne i servicelovens § 96, stk. 2 om bl.a. at kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Det er personens valg, om denne ønsker at modtage hjælpen i form af BPA, stk. 3.
Det bemærkes, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, om kommunen vil tilbyde BPA efter serviceloven § 96, stk. 3, til personer, der ikke er omfattet af personkredsen for en BPA-ordning efter § 96, stk. 1. Denne adgang til i stedet at yde hjælp efter § 96, stk. 3, giver således kommunen en mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til personer, der ellers vil modtage hjælp efter mange forskellige bestemmelser. Det vil give mulighed for en enklere sagsbehandling i forhold til den enkelte person, hvor der ellers vil være behov for at koordinere sagen mellem flere sagsbehandlere, evt. flere forvaltninger.
Det er ikke muligt at klage over, at en kommune ikke har taget muligheden for at yde støtte efter servicelovens § 96, stk. 3, i anvendelse. Hvis kommunen har valgt at anvende bestemmelsen, har man derimod klageadgang ved ansøgninger om støtte efter servicelovens § 96, stk. 3. Der henvises i øvrigt til reglerne om klageadgang nedenfor.
Indholdsfortegnelse
Konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i formålet med BPA
Udgangspunktet for udmålingen af BPA efter servicelovens § 96 er en konkret, individuel vurdering af personens behov for hjælp og formålet med ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med personens selvbestemmelse i centrum. Vurderingen skal således tage udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet.
Det er i den forbindelse præciseret i kapitel 3, pkt. 32 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, at udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 har et andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp efter § 83 i serviceloven), og at kvalitetsstandarder for § 83 derfor ikke kan anvendes som udgangspunkt for kommunens udmåling af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.
Udmålingen af hjælp til personer i personkredsen for BPA skal således desuden foretages med afsæt i formålet med BPA-ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med personens selvbestemmelse i centrum, så personen kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Udmålingen må derfor ikke foretages så snævert, at timerne kun udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.
Det betyder, at vurderingen af hjælpebehovet ikke alene må baseres på en udmåling af timer og minutter efter reglerne i servicelovens § 83 om hjemmehjælp. BPA indeholder således mere end hjemmehjælp, herunder bl.a. ledsagelse og overvågning, og kommunen skal derfor altid foretage en konkret og individuel vurdering af personens behov for hjælp til både pleje, overvågning, ledsagelse og praktisk bistand m.v. med afsæt i, hvad den enkelte person kan klare selv med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre uden funktionsnedsættelse, både i og uden for hjemmet.
Indholdsfortegnelse
Kommunernes oplysning af sagen
Kommunerne har pligt til at oplyse sagen forud for afgørelsen om BPA. Kommunernes oplysning af sagen foregår typisk ved hjælp af følgende kilder:
- Eksisterende oplysninger om personen i kommunen f.eks. hvis personen har fået eller modtager støtte efter andre bestemmelser i serviceloven f.eks. hjemmehjælp, ledsagerordning, merudgifter m.v.
- Hjemmebesøg, hvor kommunen sammen med personen gennemgår personens funktionsevne og behov for hjælp
- Lægefaglige oplysninger f.eks. fra egen læge eller specialafdeling på f.eks. Klinik for Rygmarvsskader på Rigshospitalet eller Vestdansk Center for Rygmarvsskader
- Oplysninger fra personen eller dennes pårørende, hvor man f.eks. bliver bedt om at udfylde et detaljeret døgn- eller ugeskema over hjælpebehov
- Oplysninger fra evt. arbejdslederkursus eller neuropsykologisk udredning, hvis kommunen f.eks. er i tvivl om personens evne til at fungere som arbejdsleder
- Statistiske opgørelser, f.eks. oplysninger fra Rockwool Fonden eller Danmarks Statistik om borgeres gennemsnitlige aktivitetsniveau
Indholdsfortegnelse
Udmålingen af det kontante tilskud
Det er kommunen, der beregner og fastsætter det økonomiske tilskud til BPA, men udmålingen foretages på baggrund af dialog med personen med inddragelse af den fornødne sagkundskab og bistand.
Tilskuddet udbetales til dækning af udgifter til ansættelse af hjælpere og de omkostninger, der følger heraf.
Ved udmålingen bedømmer kommunen – med udgangspunkt i kommunens vurdering af omfanget af personens hjælpebehov – hvor mange timers støtte, personen er berettiget til, og fastlægger på den baggrund det økonomiske tilskud til ordningen. Ved vurderingen tager kommunen således stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter det primære hjælpebehov optræder, samt om hjælpen ydes i eller uden for hjemmet.
Reglerne om udmåling af hjælp til borgerstyret personlig assistance findes i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service (udmålingsbekendtgørelsen).
Formålet med udmålingsbekendtgørelsen er at sikre, at det udmålte tilskud reelt gør det økonomisk muligt for personer med en BPA-ordning at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere med de fornødne kvalifikationer.
Generelle forhold om udmålingen
Kommunen skal udmåle tilskuddet til ansættelse af hjælpere ud fra en konkret vurdering af personens behov. Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet, som beskrevet ovenfor, danner således grundlaget for udmåling af tilskuddet til borgerstyret personlig assistance. Dette fremgår af udmålingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Udmålingen af hjælp til personer i personkredsen for BPA skal desuden foretages med afsæt i formålet med BPA-ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med personens selvbestemmelse i centrum, så personen kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Tilskuddet til BPA skal som udgangspunkt udmåles på samme vilkår og med samme beløb, uanset om personen selv er arbejdsgiver for hjælperne eller har indgået aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående eller til en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Dette fremgår af udmålingsbekendtgørelsens § 2.
Udmålingen af øvrige tilskud skal som udgangspunkt ligeledes ske på lige vilkår. Det gælder dog ikke tilskud til de særlige omkostninger, der følger ved overførsel af tilskud til en forening eller virksomhed eller til lønadministration efter udmålingsbekendtgørelsens §§ 8 og 9, der beskrives nedenfor.
Kommunen kan fastsætte generelle retningslinjer for, hvordan kommunen foretager udmålingen af tilskud til løn, arbejdsgiveropgaver samt udgifter til andre udgifter forbundet med at modtage hjælp i form af BPA. Fastsættelsen af retningslinjer må imidlertid ikke modvirke intentionerne om at skabe en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i den enkelte persons selvbestemmelse og behov. Udgangspunktet for beregningen af tilskuddet er altid personens individuelle og konkrete behov. Grundlaget for bevillingen af det kontante tilskud skal fremgå af afgørelsen til borgeren.
Almindelige omkostninger ved ansættelse af hjælpere m.v.
I udmåling af tilskuddet til ansættelse af hjælpere skal indgå omkostninger til hjælpernes løn. Kommunen skal ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn foretage en konkret vurdering af personens behov, herunder også om der er behov hos personen, der betyder, at det er nødvendigt at ansætte hjælpere med særlige kvalifikationer f.eks. med en særlig faglig baggrund.
Ved udmålingen af tilskuddet til hjælpernes løn skal kommunen tage udgangspunkt i overenskomsten for sammenlignelige faggrupper, jf. udmålingsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Ved en sammenlignelig faggruppe forstås en gruppe, som udfører lignende opgaver som dem, hjælperne i en BPA-ordning skal udføre. Kræver udførelsen særlige kompetencer, skal den sammenlignelige gruppe være i besiddelse af disse kompetencer, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 98-16.
Ved udmålingen af tilskud til dækning af løn til hjælpere skal kommunen ved beregningen af tilskuddet således som minimum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og kommunen skal anvende samme udgangspunkt ved beregning af alle elementer af lønnen.
Det gælder dog ikke, hvis der f.eks. er særlige tillæg i en overenskomst for en særlig funktion, der ikke er behov for i de opgaver, som den konkrete persons behov tilsiger, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 98-16. I sådanne tilfælde skal der således ikke udmåles tilskud til de særlige funktioner i overenskomsten.
Kommunen skal dog sikre, at personen med den udmålte hjælp til løn til hjælperne reelt kan rekruttere og fastholde personale med det bevilgede tilskud, jf. principmeddelelse 98-16.
Udmålingsbekendtgørelsen nævner desuden forskellige løntillæg, som kommunen skal udmåle tilskud til, herunder tids-og stedbestemte tillæg. Ved udmålingen af tilskuddet til løn pr. time skal kommunen således sørge for, at der ved beregningen sikres den nødvendige rummelighed i udmålingen og herunder tages højde for
1) Tidsbestemte tillæg
2) Stedbestemte tillæg
3) Funktions- og kvalifikationstillæg m.v.
4) Arbejdsmarkedspension
5) Anciennitet
Denne liste er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på hvilke tillæg, der kan ydes støtte til, når personen har en BPA-ordning, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 104-19.
Ved udmålingen af tilskud til løn til hjælperne skal der desuden tages højde for omkostninger til følgende:
- Feriepenge, feriegodtgørelse og ferie m.v. efter lov om ferie, ATP samt eventuelle andre lovpligtige bidrag
- Løn under sygdom til handicaphjælpere, der har mindst 8 ugers ansættelse som handicaphjælper og mindst 74 timers arbejde i denne periode, samt omkostninger til barnets 1. og 2. sygedag. Ved løn forstås løn inklusive fast påregnelige tillæg
- Nødvendige forsikringer, der er forbundet med ansættelse af hjælpere, herunder lovpligtig arbejdsskadeforsikring
- Bidrag i henhold til barselsudligningsloven
Kommunen skal ved fastsættelse af timetallet desuden sikre, at der udmåles timer til oplæring af nye hjælpere.
Kommunen skal desuden tage højde for timer til personalemøder, når personen har ansat mere end en hjælper, samt til medarbejderssamtaler (MUS) m.v., jf. udmålingsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Kommunen skal endvidere udmåle timer til og dække omkostninger til nødvendige kurser for hjælpere, jf. udmålingsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, f.eks. nødvendige kurser i forflyttelsesteknik eller brug af kommunikationshjælpemidler. Kommunen er derimod ikke forpligtet til at yde tilskud til uddannelsesfonde, som det ikke er lovpligtigt at indbetale til, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 104-19.
Ved udmålingen af tilskud til løn kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til personen i tidsrummet fra kl. 23.00 til 06.00, når der alene er én hjælper til stede. Desuden kan der, når der er mere end én hjælper til stede hele døgnet, udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til de tilstedeværende hjælpere ud over den hjælper, der udfører aktiviteter for personen. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for personen. Dette fremgår af udmålingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.
Da kommunen skal sikre, at personen kan rekruttere og fastholde personale med det bevilgede tilskud, er det afgørende, at løntillæg til hjælpere er betinget i varetagelsen af et nødvendigt hjælpebehov hos personen, og at tillægget er en del af lønnen ved sammenlignelige faggrupper.
Akuttillæg kan være et nødvendigt tillæg, der skal ydes støtte til, hvis det er nødvendigt for personen at tilkalde hjælpere med kort varsel og af den grund udbetaler ekstra tillæg til løn til hjælpere. Kommunen skal dog kun udmåle tilskud hertil, hvis personen er forpligtet til at betale hjælperne ekstra løn/tillæg ved akutte vagter., jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 104-19. I den konkrete sag havde kommunen bevilget støtte til ansættelse af hjælpere med akut varsel ud fra den overenskomst, som kommunen anvendte i forhold til kommunens egne ansatte. Ankestyrelsen vurderede, at borgeren var kompenseret med det af kommunen udmålte, idet personen ikke havde dokumenteret yderligere nødvendige omkostninger til løn til sine hjælpere, når disse med kort varsel tilkaldes som vikarer.
Selv om kommunen i udmålingen skal sikre, at personen med det fastsatte tilskud reelt kan rekruttere og fastholde personale, kan tilskuddet ikke øges ved personens eventuelle aftaler med hjælpere om højere løn, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 98-16. Kommunen er således ikke bundet af lønaftaler, som personen, der modtager borgerstyret personlig assistance, har indgået med hjælperne uden om kommunen.
Særlige omkostninger ved overførsel af tilskud eller til lønadministration
Kommunes skal desuden udmåle tilskud til særlige opgaver forbundet med at være arbejdsgiver, herunder omkostninger ved
Ansættelses- og afskedigelsesprocedurer i forhold til hjælpere
Oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af at modtage hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance
Bistand til borgeren med rekruttering af hjælpere m.v.
I et vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning
Lønadministration m.v.
Regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte omkostninger til IT, husleje m.v.
Kommunen skal dog ikke udmåle tilskud til særlige omkostninger ved overførsel af tilskud eller til lønadministration, når personen selv er arbejdsgiver for hjælperne, eller når tilskuddet er overført til en nærtstående. Dette fremgår af udmålingsbekendtgørelsens § 8.
Når personen eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, skal kommunen dække nødvendige omkostninger ved lønadministration, herunder lønudbetaling, indbetaling af skat, ATP m.v., medmindre personen eller den nærtstående vælger at lade kommunen varetage lønudbetaling m.v. efter § 96, stk. 4, i serviceloven. Dette fremgår af udmålingsbekendtgørelsens § 9.
Andre omkostninger forbundet med borgerstyret personlig assistance (hjælperrelaterede udgifter)
Personer med en funktionsnedsættelse, der har en hjælperordning, har derudover ret til tilskud til dækning af udgifter vedrørende deres hjælpere (såkaldt hjælperrelaterede udgifter). Formålet er, at personer med en hjælperordning ikke skal have udgifter ved at have hjælperordningen.
Kommunen skal derfor også udmåle et tilskud til dækning af andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet, i det omfang kommunen efter en konkret vurdering finder, at personens omkostninger hertil ikke dækkes af et evt. plejetillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.
Reglerne om hjælperrelaterede udgifter er beskrevet ’Regler om hjælperrelaterede udgifter’, som findes via følgende link [link til ’Regler om hjælperrelaterede udgifter’]
Indholdsfortegnelse
Særligt om rådighedstimer
Rådighedstimer kan i helt særlige tilfælde bevilges i ordninger om borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.
Det er præciseret i udmålingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, at tilskud til dækning af rådighedstimer kun kan udmåles i helt særlige tilfælde og kun i tidsrummet fra kl. 23.00 til 06.00, når der alene er én hjælper til stede. Når der er mere end én hjælper til stede, kan der dog hele døgnet udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til de tilstedeværende hjælpere ud over den hjælper, der udfører aktiviteter for borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 11-24 præciseret, i hvilke situationer der skal udmåles aktive hjælpertimer, og hvornår der kan udmåles rådighedstimer efter udmålingsbekendtgørelsen, herunder hvilke hensyn der kan inddrages ved udmåling af rådighedstimer.
Ved rådighedstimer forstås timer, hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren. Rådighedstimer skal have tilknytning til den hjælp, der kan bevilges i hjælperordningen. I ordninger efter § 96 er de opgaver, der kan bevilges rådighedstimer til, opgaver i form af pleje, overvågning og ledsagelse.
Principmeddelelsen fastslår, at hvis personen har et fast eller forventet hjælpebehov, der kræver aktiv tjeneste fra en hjælpers side, skal hjælpen udmåles som aktive hjælpertimer. Det vil f.eks. være situationer, hvor personen har behov for hjælp én eller flere gange i løbet af natten, uden at det på forhånd vides, på hvilke tidspunkter af natten hjælpebehovet opstår.
Principmeddelelsen fastslår desuden, at i BPA-ordninger efter servicelovens § 96 skal kommunen udmåle støtte til de identificerede hjælperopgaver, således at personen får en fleksibel og helhedsorienteret ordning.
Der kan udmåles rådighedstimer, hvis der undtagelsesvist udføres aktiviteter for personen, og personen således har et sporadisk hjælpebehov. Der er tale om situationer, hvor personen kan få behov for hjælp om natten, uden at det på forhånd kan vides, om og hvor ofte behovet opstår. Det beror altid på en konkret og individuel vurdering af personens hjælpebehov, om der skal fastsættes aktive hjælpertimer eller rådighedstimer.
Rådighedstimer kan ikke udmåles, hvis personen ikke har en funktionsnedsættelse eller et hjælpebehov, der gør det nødvendigt, at en hjælper står til rådighed. Der udmåles ikke rådighedstimer alene for at skabe tryghed for personen, hvis personen reelt ikke har et behov for, at en hjælper kan træde til og yde assistance. Rådighedstimer kan desuden ikke udmåles alene med det formål at udfylde mellemrummene i vagtplanen på tidspunkter, hvor personen med sikkerhed ikke har et hjælpebehov., jf. principmeddelelse 11-24
Indholdsfortegnelse
Lønudbetaling m.v.
Borgerstyret personlig assistance ydes som kontant tilskud til dækning af udgifter til hjælpere, som personen selv ansætter. Udgangspunktet er således, at tilskuddet til ansættelse hjælpere udbetales til personen selv, der derefter selv forestår udbetaling af løn, indberetning af skat, ferie, pension, ATP m.v.
I de situationer, hvor det er personen selv eller en nærtstående, der er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v., jf. servicelovens § 96, stk. 4. En person, der selv er arbejdsgiver, har således ret til at lade kommunen varetage de opgaver, der er forbundet med lønadministration m.v. i forhold til hjælperne, herunder udbetaling af løn, indberetning af skat, ferie, pension, ATP m.v. Uanset, om kommunen varetager lønadministrationen, er det personen selv, der er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand.
En person, der selv er arbejdsgiver, kan også vælge at lade opgaverne forbundet med lønadministration m.v. være varetaget f.eks. af et privat servicefirma eller en forening. I disse tilfælde er personen også fortsat arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand.
Dette fremgår af vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance kapitel 6, pkt. 48 og 49.
Indholdsfortegnelse
Hvordan gør jeg?
Har du en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og betyder dit handicap, at du har brug for omfattende hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner for at kunne klare at leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet, kan du have ret til at få en ordning med borgerstyret personlig assistance.
Ansøgning om en BPA-ordning indsendes til bopælskommunen.
I forbindelse med ansøgningen kan du blive bedt om at fremkomme med oplysninger om dit behov for hjælp f.eks.:
- Helbredsmæssige forhold: Hvilken funktionsnedsættelse har du, og hvilken betydning har det for din funktionsevne og dit hjælpebehov?
- Hvordan er dine familiemæssige forhold? Bor du alene eller har du en samlever, ægtefælle eller hjemmeboende børn?
- Hvilke hjælpebehov har du – både i og uden for hjemmet?
- Hvordan forløber din hverdag, herunder hvilke aktiviteter har du f.eks. uddannelse, arbejde, fysioterapi, læge- og hospitalsbesøg, fritidsaktiviteter?
Beskriv din funktionsnedsættelse og dine helbredsmæssige forhold samt dit behov for personlig og praktisk hjælp til pleje, overvågning, ledsagelse og praktisk bistand m.v. så udførligt som muligt.
Uddyb gerne, hvis du har brug for hjælp i mange timer i døgnet og/eller har behov for hjælp til mange større og mindre og/eller uforudsigelige opgaver i løbet af døgnet, hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at du kan få hjælp, hvis dine behov for hjælp er meget specifikke og personlige, eller hvis det er afgørende, at hjælpen skal ydes på bestemte tidspunkter for at få din dagligdag til at fungere i forhold til f.eks. børn, arbejdsliv, uddannelse, fritidsliv m.v.
Indholdsfortegnelse
Klage
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om borgerstyret personlig assistance, kan du klage til Ankestyrelsen. Klagen skal indsendes senest 4 uger (28 dage) fra modtagelse af afgørelsen.
Klagen skal sendes til kommunen, der genvurderer sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, videresender kommunen sagen til Ankestyrelsen.
I forhold til klageadgang bemærkes det, at kommunen ikke har pligt til at tilbyde BPA efter servicelovens § 96, stk. 3. Hvis kommunen generelt beslutter at tage bestemmelsen i anvendelse, vil en afgørelse om ikke at anvende § 96, stk. 3, i en konkret sag kunne påklages til Ankestyrelsen. Kommunen beslutning om at fravælge § 96, stk. 3, i den konkrete sag vil således være en afgørelse i forhold til personen.
Hvis kommunen derimod generelt fravælger at anvende BPA efter § 96, stk. 3, vil en sådan beslutning relatere sig til fastlæggelsen af kommunens generelle serviceniveau. Efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 3, kan en sådan beslutning ikke indbringes for en anden administrativ myndighed og kan derfor ikke indbringes for Ankestyrelsen.
Indholdsfortegnelse
Rådgivning og vejledning
Kommunen har pligt til at yde generel vejledning og rådgivning om reglerne om borgerstyret personlig assistance.
Kommunen har endvidere pligt til at sikre, at personen får den nødvendige rådgivning og vejledning om de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver, så personen kan sammensætte sin ordning ud fra egne ønsker, behov og forudsætninger, jf. kapitel 6, pkt. 41 i vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Kommunen skal endvidere sikre, at personen løbende informeres om de regler, der gælder på området, ligesom kommunen har pligt til at træde til med rådgivning og vejledning om mere praktiske forhold omkring ordningen. Kommunen har desuden pligt til at oplyse personen om muligheden for at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
Der er etableret en gratis rådgivningsfunktion, BPA-arbejdsgiver, der informerer og rådgiver om de juridiske spørgsmål, der knytter sig til arbejdsleder- og arbejdsgiverrollen i BPA-ordninger. Det gælder f.eks. spørgsmål om reglerne om ansættelsesbeviser, ansættelse og afskedigelse af hjælpere, herunder advarsler, ændringer i ansættelsesforholdet, arbejdsmiljø, herunder arbejdstid og hviletid, nødvendige forsikringer for hjælperne, ferie, sygdom og barsel, ligebehandling, databeskyttelse i ansættelsesforhold samt fortolkning af overenskomster, medarbejdersamtaler (MUS), konfliktløsning og overdragelse af arbejdsgiveropgaven.
På BPA-arbejdsgiver kan man også finde svar på de vigtigste spørgsmål (FAQ) indenfor arbejdsret og arbejdsmiljø samt materiale til hjælp f.eks. til gennemførelse af arbejdspladsvurdering (APV) og medarbejdersamtaler (MUS), som man kan at lade sig inspirere af og/eller bruge.
Rådgivningsfunktionen findes på www.bpa-arbejdsgiver.dk
Indholdsfortegnelse
Varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp
Kommunens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter servicelovens § 96 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra personens modtagelse af afgørelsen.
Iværksættelse af kommunens afgørelser om frakendelse af BPA-ordningen eller nedsættelse af hjælpen må i de tilfælde, hvor kommunens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden på mindst 14 uger er udløbet.
Dette fremgår af servicelovens § 3 a.
Hermed sikres det, at personen, når der klages til Ankestyrelsen, modtager den hidtidige hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kommunens afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af den hidtidige hjælp først skal påbegyndes effektueret, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. Der indføres dermed såkaldt opsættende virkning i varslingsperioden, og en person, der har fået sin ordning med borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 frakendt, skal således først effektuere kommunens afgørelse efter udløbet af varslingsperioden på 14 uger.
Der vil i Ankestyrelsen desuden blive gennemført en særlig hurtig sagsbehandling for klager over borgerstyret personlig assistance.
Varslet skal være på mindst 14 uger, men der er intet til hinder for, at der gives et længere varsel. Et eksempel, hvor et længere varsel kan overvejes, kan være, hvor ordningen frakendes. Hvis der er ansat hjælpere med meget høj anciennitet i sådanne ordninger, kan et varsel på 14 uger være utilstrækkeligt til at afvikle ordningen.
Varslingsperioden er kombineret med en nedsættelse af den frist, der gælder for kommunens genbehandling ved klage. Efter den generelle hovedregel i retssikkerhedsbekendtgørelsen skal kommunen genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. For sager om borgerstyret personlig assistance skal kommunen imidlertid genvurdere afgørelser inden to uger efter, at klagen er modtaget. Personens klagefrist er på 4 uger. Kommunens frist på 2 uger til genvurdering kan ikke fraviges.
Indholdsfortegnelse
Yderligere info
Retsinformation
Du kan på Retsinformations hjemmeside finde reglerne om borgerstyret personlig assistance.
Lov om social service (serviceloven): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/909
Bekendtgørelse nr. 1292 af 19. september 2022 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service (udmålingsbekendtgørelsen): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1292
Vejledning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/10325
Indholdsfortegnelse
Skrivelser fra ministeriet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har de sidste par år udsendt såkaldte hyrdebreve om borgerstyret personlig assistance. Hyrdebreve ændrer ikke lovgivningen på området, men har som funktion at tydeliggøre og præcisere gældende regler for kommuner m.fl.:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skrivelse nr. 10282 af 4. oktober 2022 – Orientering om en række forhold vedr. hjælperordningerne efter servicelovens §§95 og 96: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10282
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skrivelse af 24. maj 2024 – Orientering om personkredsen for borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96: https://www.sm.dk/Media/638532539359621603/Orientering_personskreds_borgerstyret_personlig_assistance_BPA_UA.pdf
Indholdsfortegnelse
Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelser om borgerstyret personlig assistance kan findes via følgende links:
Rådgivning
BPA-arbejdsgiver (gratis rådgivningsfunktion for personer med BPA-ordning)
