Rygmarvsskader er en alvorlig, global sundhedsudfordring, der påvirker mere end 15 millioner mennesker verden over. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder aktivt på at styrke forebyggelse, behandling og rehabilitering globalt.
Udover de fysiske konsekvenser medfører rygmarvsskader ofte en række sekundære helbredstilstande, som kan være invaliderende og livstruende samt medføre sociale og økonomiske udfordringer for både den enkelte og samfundet.
Det har derfor stor betydning at sætte ind med forebyggelse af rygmarvsskader, forbedring af traumebehandling, styrkelse af sundheds- og rehabiliteringstjenester og støtte til inklusion af de mere end 15 millioner mennesker, der lever med rygmarvsskader verden over.
Årsager og risikofaktorer
De hyppigste årsager til rygmarvsskader globalt set er traumatiske hændelser. Fald og trafikulykker står for størstedelen af tilfældene, efterfulgt af vold (herunder selvskade) samt arbejds- og sportsrelaterede ulykker. Det skal understreges, at årsager og risikofaktorer er meget forskellige fra land til land.
Ser vi typen af skade, er de ikke-traumatiske rygmarvsskader stigende, særligt i ældre befolkninger – som vi også har set det over de seneste år i Danmark. Disse skyldes eksempelvis tumorer, degenerative tilstande f.eks. diskusdegeneration, spondylose (slid i ryghvirvler) m.v. og vaskulære sygdomme (sygdomme i kroppens blodkar).
Forebyggelse spiller en afgørende rolle. Det omfatter bl.a. forbedring af trafiksikkerhed, faldsikring i hjemmet og mental sundhedspleje. I lande som eksempelvis USA vil det være aktuelt i forhold til kontrol med adgang til skydevåben.
Større dødelighed i nogle lande
Symptomer og følger er globalt de samme afhængig af skadens placering og sværhedsgrad. Men i lav- og mellemindkomstlande er dødeligheden under indlæggelse næsten tre gange højere end i højindkomstlande.
Særligt i det første år efter skaden er dødeligheden højere for personer med rygmarvsskade i lav- og mellemindkomstlande og er stærkt forbundet med manglende eller begrænset adgang til kvalificeret medicinsk behandling, sundhedspleje og rehabilitering.
Sociale og økonomiske konsekvenser
Globalt set er rygmarvsskader desuden tæt forbundet med lavere uddannelsesniveau og økonomisk deltagelse. Børn med rygmarvsskade starter sjældnere i skole (dog ikke i Danmark og øvrige velstående lande) og har sværere ved at gennemføre en uddannelse. Voksne oplever ofte høj arbejdsløshed – over 60 % ifølge globale estimater.
I mange lande ses mangel på adgang til nødvendige hjælpemidler, rehabilitering, sundhedsydelser og -pleje. Fx ses manglende adgang til kørestolsegnede boliger samt transport som et problem i store dele af verden, hvor kun 5-35 % har adgang.
I mange lande er omsorgspersoner – ofte familiemedlemmer – helt essentielt for overlevelse. Men det er ofte en stor byrde med følger som stress, social isolation og økonomiske udfordringer. Mange familier oplever, at det er svært at finde tilstrækkelig støtte, hjælpemidler og information.
Behandling og rehabilitering
Tidlig og specialiseret indsats er afgørende for at redde liv og genskabe funktionsevne. Mange sundhedssystemer rundt om i verden er dog ikke rustet til at tilbyde denne nødvendige indsats såsom hurtig præhospital indsats og korrekt immobilisering, akut kirurgisk og medicinsk behandling, tværfaglig fysisk og mental rehabilitering, adgang til hjælpemidler og støtte til daglige aktiviteter samt ikke mindst løbende sundhedspleje for at forebygge og behandle komplikationer.
Det skaber betydelige uligheder for personer med rygmarvsskade – både inden for sundhed og i forhold til samfundsdeltagelse.
Vigtigheden af selvomsorg og støtte
Det er velkendt, at selvomsorg spiller en vigtig rolle i livet med en rygmarvsskade. Det handler om at kende kroppen, forebygge komplikationer og opretholde så meget uafhængighed som muligt. Det kræver viden, færdigheder og adgang til hjælpemidler og sundhedsydelser.
For personer med alvorlige rygmarvsskader kræves ofte løbende hjælp fra omsorgspersoner, typisk familiemedlemmer. Pårørende er uundværlige som omsorgspersoner, og støtte til både den rygmarvsskadede og deres nærmeste er afgørende for at sikre livskvalitet og reducere omsorgsbyrden.
WHO’s indsats og globale strategier
I 2013 udgav WHO ”International Perspectives on Spinal Cord Injury” i samarbejde med den verdensomspændende organisation, International Spinal Cord Society (ISCoS) med det formål at udarbejde anbefalinger til indsatser baseret på indsamlet dokumentation, herunder også erfaringer hos personer, der lever med rygmarvsskader.
Blandt de centrale initiativer i WHO arbejdes der aktivt på at styrke forebyggelse, behandling og rehabilitering globalt:
- Rehabilitering 2030: Et globalt initiativ, der opfordrer til bedre sundhedssystemer og øget investering i rehabilitering. Under modul 3 (neurologiske tilstande) gives specifik vejledning om evidensbaserede og essentielle interventioner til rehabilitering af rygmarvsskader.
- Global handlingsplan for neurologiske lidelser 2022-2031: Fokuserer på bedre adgang til pleje og behandling for bl.a. rygmarvsskader.
- FN’s handlingsårti for trafiksikkerhed (2021-2030): Har som mål at halvere antallet af trafikrelaterede dødsfald og skader.
- World Rehabilitation Alliance: En platform for samarbejde om at styrke rehabiliteringstjenester og -politikker på globalt plan.
WHO har desuden udgivet ”Minimumsstandarder for tekniske standarder og anbefalinger til behandling af rygmarvsskader i nødsituationer”. Udviklet for at informere om det ofte udækkede behov for pleje af personer med rygmarvsskade i nødsituationer.
Lang vej igen
En rygmarvsskade er en kompleks og livsændrende tilstand, der kræver en omfattende indsats på tværs af sundhedsvæsen, sektorer og politiske systemer. Forebyggelse, tidlig behandling, adgang til rehabilitering og støtte til selvomsorg er derfor afgørende for at forbedre livskvaliteten for de millioner verden over, der lever med rygmarvsskade.
Men der er stadig lang vej igen – både internationalt men også i Danmark – før alle mennesker med en rygmarvsskade får den støtte og adgang til behandling, de har brug for.
Verdens Sundhedsorganisation (WHO) arbejder for at forbedre sundhedstilstanden til verdens befolkning, og organisationen er en ledende autoritet i det internationale sundhedsarbejde. WHO arbejder også med forskning, udvikling, oplæring, faglig bistand og nødhjælp.
Udgivet september 2025. Teksten er fagligt valideret af professor emeritus, dr. med. Fin Biering-Sørensen.
Kilde: World Health Organisation. Indlægget bygger på WHOs omtale af deres indsats i forhold til rygmarvsskade (16. april 2024).
International Perspectives on Spinal Cord Injury
“International Perspectives on Spinal Cord Injury” er en omfattende rapport om rygmarvsskader, der giver et globalt overblik og tilbyder praktiske metoder til at forbedre forskellige aspekter af livet for personer med rygmarvsskader. Rapporten giver værdifuld, praktisk viden og anbefalinger, såsom forbedring af sundhedssektorens indsats over for rygmarvsskader, styrkelse af personer med rygmarvsskader og deres familier, håndtering af negative holdninger overfor mennesker med rygmarvsskade, fremme af beskæftigelses- og selvstændighedsmuligheder, m.fl.
”International Perspectives on Spinal Cord Injury”. 231 sider. Udgivet i 2013 af WHO i samarbejde med den verdensomspændende organisation, International Spinal Cord Society (ISCoS) Rapporten kan downloades her
