Der skal en kraftanstrengelse af dimensioner til for at komme videre i livet efter et færdselsuheld, der lammer det meste af kroppen. En ung vestjyde tog kampen op, og er i dag teknisk projektleder, familiefar – og så er han jæger og går på jagt i sin kørestol. Danmarks Jægerforbund tog med Morten Kjærsgård Elmholt på jagt.

 

Det er svært, men ikke umuligt at drive jagt fra en kørestol. 38-årige Morten Kjærsgård Elmholt fra Herning har den livsindstilling, at før noget er afprøvet, skal man ikke udelukke, at det kan lade sig gøre.

I foråret sidste år var Morten så heldig at vinde ved en lodtrækning i Vorgod-Fjelstervang Jagtforening den første uge af bukkejagtsæsonen. Jagten foregik i Sidenius Plantage – en af jagtforeningens mindre skove.

Spor før skydetid

En dag i maj mødes vi en halv time før skydetid i kanten af skoven. Før skydetid betyder før solen står op.

Her i udkanten af skoven kan Morten parkere sin bil, og få både kørestol og den lille schweiziske ”el-traktor” – der trækker hans kørestol – ud via bilens bagudliggende lift. Han tager den lille kaliber 222 Tikka-riffel ud af futteralet og putter en håndfuld patroner i magasinet.

Så er det afsted. Det vil sige, at stille og roligt manøvrerer Morten sig igennem skoven. Han har en plan – nemlig at køre en omvej for at komme om til det sted, han med sin fars hjælp har udset til at være det optimale sted at placere sig, hvis man vil gøre sig håb om en buk på det vestjyske revir.

Der er helt friske ”slæbemærker” i det dugvåde græs. Måske er det en ræv, der har trukket det tydeligt mørkere spor, men det kan også være en buk, for både foran og bag Morten er der fejninger fra råbukke, der har gnedet opsatsen små fyrretræer, omend de ikke ser helt friske ud.

En dygtig cykelrytter

Morten er vokset op på en gård, hvor både faren og onklen var ivrige jægere. Jagten var en del af familiens DNA, men som drenge var både Morten og hans to brødre mere interesseret i at cykle, og det helst så hurtigt som muligt. De deltog i utallige løb og trænede efter skoletid på deres cykler, så sveden sprang. Nogle uger lå træningsmængden på 15-17 timer. Da Morten var bare 17 år, var han så dygtig, så han blev udtaget og deltog i juniorlandsholdstræninger.

Smuk morgen trods kølighed

Morten har foran sig et langt, åbent stykke med græs, som er omgivet af skov på alle fire sider. Et perfekt sted at sidde på anstand, hvis en buk skulle blive morgensulten. Han lader hele tiden blikket afsøge græsarealet foran sig. I højre side af lysningen står der en skydestige, men Morten er ikke i stand til at klatre op i trækonstruktionen, selvom det ville give ham et bedre overblik. Han må nøjes med sin velvalgte placering lige op ad nogle mindre træer og buske. Kommer en buk ud tæt på ham, er der en stor chance for, at han vil blive opdaget. Dukker det eftertragtede stykke vildt op længere ude, har han klart en chance.

Minutterne frem til åbningstid snegler sig afsted, men pludselig er klokken alligevel 5.12, og det er lovligt at skyde. En nabojæger har åbenbart siddet og skiftevis observeret en buk og kigget på sit ur eller sin mobil, for ligesom ballet åbner, lyder der et skud. Morten sidder stille og koncentreret. Der kommer ingen lyde fra hverken ham eller hans kørestol. Riflens forskæfte hviler på håndtagene på ”traktoren”, og kolben er placeret ved skulderen. Han sidder godt og har blindtestet en skudafgivelse flere gange. Han er klar. Der lyder to skud hurtigt efter hinanden i en anden retning. Foreløbig ingen dyr på græsmarken. Inde i skoven er der næsten ingen vind, der rører sig, men morgenens kølighed mærkes alligevel tydeligt.

Der skal være kuglefang

Pludselig – sådan er det ofte – kommer en buk ud af skoven på ca. 120 meters afstand. Den følger skovkanten væk fra Morten nogle meter, inden den trækker ud for at esse på det grønne felt. En rå følger efter et halvt minut senere. Morten har riflen oppe, og øjet forsøger at fange bukken igennem kikkertsigtet.

 

En buk kommer ud af skoven. Morten sikrer sig, at der er kuglefang, inden skuddet falder.

 

Bukken står i starten et sted, hvor der ikke kan afgives et sikkert skud, men da den bevæger sig nogle meter mod højre, ser Morten straks, at der er kuglefang (kuglen vil ramme jorden efter at have passeret igennem råbukken) bag den unge buk, som tydeligvis stadig er iført sin vinterdragt. Kun halsen anes en smule rød. Morten tager en dyb indånding, puster ud og holder lige midt på bladet. Da den lille kugle penetrerer forkroppen, høres et tydeligt kugleslag, men bukken pisker alligevel ind i skoven, i modsatte side af hvor den kom ud. Råen står og er lidt forvirret, inden den følger samme flugtvej.

Ubodelig skade efter cykelstyrt

Men hvorfor kører den 38-årig jæger rundt i kørestol? Det ligger der en både barsk og tankevækkende historie bag. Den 30. juni 2005 deltog Morten i et cykelløb vest for Aarhus. Der havde netop været et styrt blandt nogle af de forreste deltagere, så han måtte stoppe kortvarigt. For at kæmpe sig frem til førergruppen trampede han det bedste, han havde lært. Da det regnede, kørte han med sænket hoved og opdagede ikke en følgebil fra et af de deltagende hold, der pludselig bremsede op foran ham og holdt stille. Med cirka 50 km i timen kørte han direkte ind i bilen.

Hans cykelhjelm blev knust, cyklen var klemt sammen som en coladåse, og han opdagede hurtigt, da han lå på asfalten, at han ikke kunne rejse sig. En lægebil var hurtigt fremme. Han blev straks kørt til Aarhus Kommunehospitals neurologiske intensivafdeling, hvor man kunne konstatere, at hans nederste nakkehvirvel var brækket i tre stykker. En meget stor operation blev gennemført, hvor man med både titanium og knoglevæv fra hans hofte forsøgte at genopbygge hvirvlen. Imidlertid var der også sket ubodelig skade på hans rygmarv.

Benmarv eller blod

Tilbage til de tidlige morgentimer i Sidenius Plantage. Morten føler, at han har haft godt styr på både buk og åndedræt, men en lille tvivl nager ham alligevel. Vi aftaler at lade bukken sidde mindst ti minutter, inden vi bevæger os frem mod påskudsstedet. Hurtigt finder Morten schweiss, og vi er ret enige om, at det umiskendeligt er friskt blod fra lungerne, selvom det kan forveksles med marv fra et overskudt løb (et af dyrets ben). Der er dog ikke antydning af bensplinter, så jeg lister forsigtigt 30 meter ind i skoven, men finder hverken bukken eller yderligere schweiss, hvorfor Morten ringer til sin far, der videreformidler kontakten til en schweisshundefører. Efter en halv times tid dukker denne op med en erfaren labrador retriever. Ekvipagen skal ikke bruge mange minutter, før de finder den forendte buk.

En beskeden jæger

Glæden er ikke til at tage fejl af. Morten, der er vaskeægte vestjyde, nøjes med at smile, men bag smilet er der tydeligvis en stolthed, som sikkert kun hans forældre kan aflæse helt rigtigt. Jeg brækker dyret og lægger det bag i Mortens bil. Vi kører sammen til Egehytten lidt udenfor Egeris, hvor bukken bliver lagt på et smukt dække af gran. Der er allerede dukket mange morgenfriske jægere op, men selvom der er 90 grønklædte kvinder og mænd, så ligger der ved dagens afslutning ”kun” fire bukke. Et år lå der 12, er der nogle, der fortæller, men sådan er jagt også.

 

4 bukke lagt på et dække af gran. Den ene buk er Mortens.

 

Morten triller med lidt hjælp ind i den dejlige jagthytte og får sig et velfortjent morgenmåltid. Morten er utroligt beskeden, og der er ikke skyggen af praleri over hans deltagelse ved bukkepralsarrangementet. Efterhånden finder de fleste dog ud af, at han er banemanden til den ene af dagens bukke, og folk kommer forbi og giver ham et anerkendende klap på skulderen.

Stædighed og atter stædighed

Trods mange måneders genoptræning genvandt Morten aldrig sin fulde førlighed, hvilket forståeligt nok var næsten en ubærlig ny virkelighed for en yderst aktiv ung mand. Han var imidlertid ikke til sinds at lade selvmedlidenheden styre sit liv, så med en utrolig egenindsats og en aldrig svigtende, stor og stærk støtte fra sin familie og sine venner genvandt han troen på, at livet måtte leves videre, omend på en anden måde end han havde tænkt.

Hans egen energi, viljestyrke og stædighed var det brændstof, der sammen med hjælp fra omgivelserne bragte ham igennem både gymnasiet og en uddannelse til bygningsingeniør.

I årene efter genoptræningen startede han med at spille kørestolsrugby og kom på landsholdet, hvilket har bragt ham til både DM, VM og Paralympiske Lege.

 

Morten spiller stadig rugby og ses her i kamp ved Qufora Egmont Open i 2025. Foto: Thomas Rask/ @raskprod.

 

Med til historien om den seje vestjyde hører også, at han i dag har et godt job som teknisk projektleder ved Siemens, er gift med Rikke og har døtrene, Anna og Signe.

Og så er han jæger og går på jagt, når tiden og muligheden er til det. Det kører for Morten – på mere end én måde.

 

Denne artikel, lettere redigeret, er publiceret på vidensportalen Rygmarvsskade.info efter aftale med Danmarks Jægerforbund. Copyright: Danmarks Jægerforbund. Artiklen blev første gang bragt i jægerforbundets magasin Jæger nr. 6, 2025.

Udgivet januar 2026
Tekst og foto: Troels Romby Larsen, Danmarks Jægerforbund.

 

INFO OM JAGT I KØRESTOL

 

Bukkejagt

Bukkejagten i Danmark starter den 16. maj, også kaldet bukkepremiere. Man må ikke jage råbukke før solen er stået op.

Bukkejagt i kørestol kræver god planlægning, tilpasning af udstyr og adgang til terræn ad egnede stier. Ofte også i et samarbejde med en hundefører.

Vælg områder med god adgang, f.eks. skovveje, stier eller områder med græs, hvor du kan komme tæt på uden at skulle gennem tæt underskov. Forhør dig gerne hos den, der ejer eller udlejer jagtreviret, om tilgængeligheden er i orden, og om der er specifikke forhold, du skal være opmærksom på.

Der findes hjælpemidler, der kan gøre oplevelsen lettere og mere tilgængelig. En hjælpemotor til den manuelle kørestol gør det muligt at forcere ujævnt terræn. Der findes mange modeller med forskellig funktion. En frontmotor, der samtidig løfter forhjulene, monteres foran på kørestolen og sikrer mobilitet i skovbund og på marker.

En skydestok er et essentielt redskab for alle jægere for at sikre et stabilt og etisk korrekt skud. Fra en kørestol kan en justerbar skydestok eller et specialbygget, tilgængeligt skydetårn (hvor det er tilladt) være nødvendigt for at opnå en god skydeposition.

En riffelstøtte til kørestolen gør det muligt at skyde stabilt. Træning på skydebane anbefales for at skyde stabilt fra kørestolen på skydebanen.

Benytter du motordrevet køretøj skal du sidde i ro, når du afgiver skuddet.

 

Drivjagt

Drivjagt, hvor drivere og jagthunde driver vildtet frem mod en kæde af posterede skytter, er også muligt fra kørestol.

Drivjagt kan gennemføres med ganske få jægere, men det mest almindelige er et antal deltagere på 10-30, nogle gange flere. Deltagerne deles typisk i to hold, der skiftes til at stå for og til at gå igennem. De jægere, der har hunde med, kan fordeles på holdene eller gå igennem hele dagen.

Jagten kræver dygtighed, fordi vildtet ofte løber/flyver, men som posteret skytte vil man som kørestolsbruger få mulighed for en god position som bagpost ved en farbar skovsti med kort afstand til befæstet vej. Dog kræver det god balance og bevægelighed i overkroppen for at kunne følge vildtet.

Drivjagt involverer både hagl- og riffeljagt. Der jages typisk vildt som rådyr, kronhjort, dåvildt, hare og ræv. Det kan også være flyvende vildt som fasaner, ænder og snepper.

Drivjagt i vinterhalvåret kan give udfordringer med fremkommelighed, hvis det har regnet og underlaget er mudret. Frostvejr giver til gengæld en hård fast skovbund.

 

Tilladelse til jagt fra motordrevet køretøj

Tilladelse gives (foruden efter lægefaglig vurdering) på betingelse af, at

  • man er i besiddelse af gyldigt jagttegn
  • der kun skydes fra holdende køretøj med standset motor
  • denne tilladelse medbringes på jagt og på forlangende skal kunne fremvises
  • man forud for hver jagt sikrer sig, at der er en medhjælper til stede med henblik på opsamling af nedlagt vildt og eventuel eftersøgning af anskudt vildt
  • jagtberettigede, på hvis areal, jagten udøves, forinden har accepteret, at der jages i henhold til denne tilladelse
  • jagt- og vildtforvaltningslovens bestemmelser i øvrigt overholdes.

 

Guide til front-hjælpemotorer

En frontmonteret hjælpemotor vil for de fleste manuelle kørestolsbrugere være en forudsætning ved jagt. Den gør det muligt at forcere ujævnt terræn.

En frontmotor, der samtidig løfter forhjulene, monteres foran på kørestolen og sikrer mobilitet i skovbund og på marker.

Der findes mange modeller med forskellig montering og funktion. Find mere information om frontmonterede hjælpemotorer, der forhandles i Danmark, hos de enkelte firmaer:
Way-up: Swiss-Trac, Speed 3X
Decon: Paws
Kørestolseksperten: Paws, Wheel-E
Wolturnus er også forhandler af frontmonterede hjælpemotorer som Batec og Klaxon.

Der kan søges om støtte til en frontmonteret hjælpemotor til manuel kørestol hos bopælskommune efter Servicelovens § 112. Læs mere i Retsinformation Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder og Regler om støtte til hjælpemidler.

 

Find mere info om jagt

Denne hjemmeside beskriver de forskellige jagtformer i Danmark. Hvis man vil vide mere om muligheder for jagt, kan man kontakte Danmarks Jægerforbund eller et lokalt jægerforbund. De fleste jagtforeninger tilbyder mulighed for at komme på jagt gennem forskellige aktiviteter og kan også hjælpe med skudtræning.