Behandling med Botox mod urininkontinens er i dag et standardtilbud til rygmarvsskadede med overaktiv blære. Jeg er en af dem. Og sikke en befrielse. Men inden da skulle jeg og min blære gå så frygtelig meget igennem. Dette er beretningen om en mange års overaktiv blære, inkontinens og hyppige blæreinfektioner. Men også om hvad katetret og senere botoxbehandlingen har betydet for min livskvalitet.
I mere end 40 år af min karriere som rygmarvsskadet var jeg udfordret med en super overaktiv blære, der tømte sig ofte og næsten uden varsel. Den beskedne volumen var ikke til fest og farver, og bleen var fast følgesvend mod min inkontinens, når jeg bevægede mig udenfor hjemmet.
Så længe jeg mindes, har jeg haft en super overaktiv blære, Brosten og ujævnt terræn kunne udløse en blæretømning, og uden mit stålbækken i børnestørrelse, som jeg havde stjålet fra ”Hornbæk”, var jeg ilde stedt i de første mange unge år af min karriere som kørestolsbruger. For der fandtes ikke tilgængelige toiletter. Og ud i verden skulle jeg! Så bækkenet havde fast plads i min rygsæk bag stolens ryg. Altid til tjeneste! Og det var tit med en overaktiv blære, der ingen hensyn tog til min bekymring og frygt for at tisse igennem.
Jeg blev oplært i “bankeblære”, som dengang var den almindeligste blæretømningsmetode, da jeg lå på Hornbæk i 1973. Og det gjorde sig så, indtil jeg blev gravid i 1988 og ikke syntes, at mit lille ufødte barn skulle “bankes op” i tide og utide.
Gudskelov var engangskateteret imellemtiden opfundet, og inspireret af en veninde, paraplegiker som jeg, blev mit nye blæretømningsregime et tørt kateter, der blev holdt under vandhanen inden indføring. Det var den tids smørelse. Heldigvis kom de overfladebehandlede, hydrofile kateter kort tid efter på markedet. Det betød skånsom indføring og bedre beskyttelse af slimhinden i mit urinrør. Siden har jeg brugt kateter, også kaldet Ren Intermitterende Kateterisation (RIK).
Fortalte jeg, at jeg havde hyppige urinvejsinfektioner? Jeg mindes nærmest kronisk. Altså tiden før jeg tømte blæren med kateter. Bankemetoden efterlod altid en rest urin. God grobund for bakterier. Så fra mine unge år husker jeg de talrige besøg hos min læge og indlæggelserne på Hornbæk for at få bugt med de hyppige infektioner. Det lykkedes aldrig. Ikke før jeg begyndte at bruge kateter og fik tømt blæren fuldstændig. Hver gang.
Kateter betragter jeg derfor som en af de opfindelser, der har hjulpet mig til et bedre liv. For mine urinvejsinfektioner forsvandt fra dag 1, da jeg overgik til kateter. De var min redning fra talrige lægebesøg og lige så mange antibiotikabehandlinger. Det hænder dog stadig, at jeg får en blæreinfektion, der kræver behandling. Men det er sjældent.
Den næste landvinding mod en overaktiv blære er behandlingen med botox. Indførelsen af botox var ikke den store succes i de første år, da man begyndte at behandle med botox i blæren hos patienter med rygmarvsskade. Jeg holdt mig derfor tilbage i mange år. Jeg tror også det afskrækkede mig at blive sprøjtet med “pølsegift” – det mindre flatterende navn, der dengang blev brugt om botox. Det kan jeg fortryde. For sikke en livsforandring, at ens blære nu kan rumme langt mere og ikke tømmer sig uden varsel. Nu har jeg tilstrækkelig tid til at finde et toilet. Botox er et vidundermiddel, spørger man mig.
Jeg startede med botoxbehandling for snart otte år siden mod min inkontinens. (Inden havde jeg forsøgt med medicin, der gav bivirkninger). Indsprøjtningerne sker via urinrøret med et kikkertindgreb, hvor man giver indstik i blærevæggen. Det gøres nemt og hurtigt, er stort set smertefrit og uden komplikationer. Botoxinjektionerne lammer min blæremuskel, og de hyppige blæretømninger er blevet erstattet af ”normale” tømningsintervaller, og jeg har også fået tilstrækkelig tid til at finde et toilet. Det skal tilføjes, at den dosis som jeg får, betinger blæretømning med RIK (engangskateter.) Men det gør jeg jo alligevel. Og behandlingen holder ualmindeligt længe hos mig. Mere end halvandet år, inden det er tid til en ny behandling.
Inkontinens er til stor gene for de fleste. Det påvirker ens livskvalitet, når man skal leve med at være konstant bange for, at blæren tømmer sig, at sidde med våde bleer og frygte at tisse gennem. Det behøver jeg ikke mere. At det så stadig kan være en udfordring at finde tilgængelige toiletter, det er en anden historie.
Tekst: Birgitte Bjørkman
Privatfoto
Udgivet november 2024.
LÆS OGSÅ
INFO OM BOTOXBEHANDLING
Danmark var det første land i Skandinavien, der startede med behandling med Botox på forsøgsbasis til patienter med rygmarvsskade tilbage i 2002. Metoden blev en succes med meget få komplikationer. I 2011 blev Botox godkendt i Danmark og i en række andre EU-lande til behandling af overaktiv blære forårsaget af bl.a. rygmarvsskade.
Botox-indsprøjtningerne sker ved hjælp af et kikkertindgreb (cystoskopi) via urinrøret med indstik i blærevæggen. Stoffet lammer blæremusklen og dæmper eller ophæver de uhensigtsmæssige spasmer i den overaktive blære. Til urgeinkontinente, der selv kan lade vandet, vil man oftest give en lille dosis Botox for at dæmpe blæreoveraktiviteten og samtidig opretholde en normal tømningsfunktion. Høj dosis anvendes fortrinsvis til patienter med rygmarvsskade, der ofte i forvejen benytter engangskateterisation (RIK) til blæretømning, idet blæren skal tømmes med engangskateter.
Hos patienter med nedsat følesans er bedøvelse ofte ikke nødvendig. Hvis følesansen er i behold, kan fuld bedøvelse være nødvendig, da indgrebet kan være smertefuldt. Indgrebet tager ca. 5-10 minutter.
Der er risiko for bivirkninger i form af blærebetændelse eller blødning fra blæren. Blærebetændelse forebygges med antibiotika samtidig med Botox-behandlingen og ses kun meget sjældent. Blødning fra blæren kræver kun meget sjældent behandling.
Effekt af behandling varierer fra 3 til 12 måneder eller mere. Når virkningen begynder at aftage, er det nødvendigt med en ny botoxbehandling.
Kilde: Rigshospitalet
BEHANDLINGSSTEDER
Som udgangspunkt tilbydes botoxbehandling i blæren til patienter, der har en overaktiv blære, og hvor der ikke har været virkning af medicinsk behandling. Kræver lægehenvisning fra egen læge eller fra et af landets to rehabiliteringscentre, Vestdansk Center for Rygmarvsskade eller Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader.
Afdeling for urinvejskirurgi, Urologisk klinik, Rigshospitalet
Behandling med Botulinum toxin, Vestdansk Center for Rygmarvsskade
