Da en alvorlig ulykke under Smukfest i 2007 satte en brat stopper for Thomas Borghus’ karriere som professionel guitarist, kunne historien have endt dér. I stedet blev den begyndelsen på et nyt kunstnerisk kapitel. Gennem musik, billedkunst og digitale teknologier har han skabt et moderne kunstnerskab, der udfordrer forestillinger om handicap og kreativitet.
Med albummet Med Hjælpende Hænder og som musiker, komponist og kunstner står den 50-årige Thomas Borghus fra Silkeborg i dag som en markant stemme i krydsfeltet mellem kunst, tilgængelighed og Crip-kultur.
Vejen dertil er en historie om at turde drømme, insistere på eget værd og bruge kreativitet som tilgang til at gå nye veje.
Måtte lære alting forfra
På få sekunder ændrede Smukfest i 2007 kursen for Thomas Borghus’ liv. Et hovedspring i Skanderborg Sø endte katastrofalt og efterlod ham med en komplet rygmarvsskade mellem halshvirvlerne C5 og C6.
På det tidspunkt var Thomas en etableret professionel musiker, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og aktiv på den danske musikscene med op mod 250 koncerter om året. Guitaren var hans primære instrument, scenen hans arbejdsplads og musikken hans identitet.
– Jeg var 31 år gammel og havde været færdiguddannet i fire år, da ulykken ændrede alt.
De første år efter ulykken blev de mest krævende for Thomas, der har lidt bevægelse i armene, men han er lam fra skuldrene og ned.
– Fra den ene dag til den anden var jeg gået fra at være selvstændig og aktiv til at være afhængig af hjælp til næsten alt. Min krop fungerede ikke, og jeg måtte lære alting forfra.
Musikken overlevede
Næsten to årtier senere befinder Thomas sig stadig på den musikalske scene. Ikke på trods af det, der skete, men fordi han insisterede på at finde nye veje, da de gamle blev lukket.
– Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle blive ved med at være kreativ. Jeg skulle bare finde ud af hvordan, fortæller Thomas, der før ulykken havde guitaren som hovedinstrument men også sang, og så spillede både klaver og bas.
Da ulykken gjorde det umuligt at spille instrumenter på samme måde som tidligere, valgte han ikke at fokusere på det tabte.
– Jeg kunne have brugt resten af livet på at tænke over det, jeg havde mistet. I stedet begyndte jeg at undersøge, hvad der stadig var muligt.
Den søgen førte ham ind i teknologiens verden. I dag er iPad’en hans vigtigste musikalske værktøj, og digitale instrumenter, apps og specialtilpassede løsninger er blevet centrale redskaber i hans kreative arbejde.
– Teknologien har givet mig et nyt instrument. Det er ikke det samme som før, men det har åbnet nogle andre muligheder.
Samtidig har Thomas lært sig selv at spille mundharmonika og arbejder fortsat med percussion ved hjælp af specialtilpassede greb.
Kunst som identitet
For Thomas har kunsten aldrig været begrænset til musikken alene. Parallelt med sit musikalske virke har han gennem mange år udviklet sig som billedkunstner. Hans værker er præget af stærke farver, fantasi og fortællende universer.
Når jeg maler, arbejder jeg med de samme ting som i musikken. Stemninger, fortællinger og følelser.
Hvor musikken udfolder sig i tid, arbejder maleriet med rum, former og visuelle stemninger.
– Når jeg maler, arbejder jeg med de samme ting som i musikken. Stemninger, fortællinger og følelser. Det er bare et andet sprog.
For ham er de to kunstformer tæt forbundne. Begge handler om at skabe forbindelser mellem mennesker og omsætte erfaringer til noget, andre kan spejle sig i.
I Crip-kulturens ånd
Thomas beskriver sig selv som en “up-coming Crip Pop-kunstner”. Selvom han ikke betegner sig som aktivist, ligger mange af hans erfaringer tæt på de idéer, der præger den internationale Crip-bevægelse.
Crip-kulturen udspringer af handicapaktivisme og kulturkritik og udfordrer forestillingen om handicap som en personlig tragedie. Fokus flyttes fra individets begrænsninger til samfundets barrierer og til menneskers ret til selv at definere deres identitet.
Thomas oplever ofte, at de største udfordringer ikke handler om kroppen, men om omgivelserne. Om trapper uden ramper. Om scener, der ikke kan nås. Om mennesker, der undervurderer andre på baggrund af et synligt handicap.
– Det er ikke en fortælling om offerrollen. Det er en fortælling om at finde nye måder at deltage på. Med min musik – eller Crip-pop, som jeg kalder den – ønsker jeg både at dele mine egne erfaringer og bidrage til et mere nuanceret syn på livet med et handicap.
Med hjælpende hænder
Thomas’ nyeste album, Med Hjælpende Hænder, markerer endnu et kapitel i hans kunstneriske udvikling. Albummet er opfølgeren på albummet Uden Hænder fra 2011.
– Det var ikke meningen, at der skulle gå så mange år, fortæller Thomas, der i mellemtiden har stiftet familie og har datteren Leonora med sin kone, Joy.
– Men sådan blev det!
Titlerne rummer både en konkret og symbolsk betydning. Efter ulykken har hjælp fra familie, venner, assistenter, kolleger og teknologiske løsninger været en nødvendighed. Titlen Med hjælpende hænder peger også på noget universelt: den gensidige afhængighed, som alle mennesker lever med.
Med bind får øjnene og hovedspring
skulle for længst have lært mig flere ting
om knækkede knogler og kørestol
blinkende lygters lys i morgensol
Fra sangen Vente På Maria
– Livet består af kontraster. Glæde og sorg. Håb og afmagt. Det er de spændinger, jeg forsøger at indfange i mine sange.
Hvor debutalbummet Uden hænder blev skrevet i årene umiddelbart efter ulykken og fungerede som en personlig bearbejdning, er Med Hjælpende Hænder skabt i tæt samarbejde med musikere og kunstnere fra hans netværk.
– Uden Hænder var meget indadvendt. Den nye plade er mere udadvendt og rummer både humor, overskud og eftertanke.
Albummets sange kredser om kærlighed, familieliv, ungdom, tab og håb.
– Jeg ser livet som et spejl, hvor vi hele tiden møder nye sider af os selv. Både vores styrker og vores begrænsninger.
En særlig plads indtager sangen Nat King, skrevet til hans datter.
– Børn ser tingene med en åbenhed og nysgerrighed, som vi voksne nogle gange mister.
I dag skriver Thomas på dansk, fordi sproget bringer ham tættere på de historier, han ønsker at fortælle.
På sangen Vent på Maria har Thomas endda genbrugt et guitarspor, han selv indspillede tilbage i 2003.
– Det er fantastisk, hvad man kan med teknik i dag.
Når Thomas ser på sit nye album som helhed, handler det om de modsætninger, der præger ethvert menneskeliv.
Men det vil ske
At Kongens åg er passé
For pludselig falder de skarpeste blade
De glemte helt
At sølvet bør være delt
Vi triller bedst når ingen er flade
Fra sangen Dum funk
– Nogle gange ser vi vores styrker, andre gange vores begrænsninger. Nogle gange ser vi os selv som stærke, andre gange som sårbare. Men det er netop i spændingsfeltet mellem de modsætninger, at vi måske kommer tættere på en forståelse af, hvem vi er.
Underviseren og formidleren
Fra 2021 til 2023 underviste Thomas på STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i Viborg, hvor han arbejdede med musik, kunst og foto sammen med unge mennesker med særlige behov.
For Thomas blev årene på STU et meningsfuldt kapitel i hans arbejdsliv.
– Jeg gik ind i opgaven med tanken om at undervise i musik, men endte med selv at lære mindst lige så meget af de studerende, som de lærte af mig.
– Mange af de unge havde et mod og en kreativitet, som gjorde stort indtryk på mig.
Mødet med de unge bekræftede samtidig nogle af de værdier, der også præger Thomas eget kunstnerskab. Troen på, at mennesker udvikler sig bedst, når de mødes med muligheder frem for begrænsninger, og at kreativitet kan være en vej til både fællesskab, selvstændighed og livsmestring.
De studerendes humor, energi og kunstneriske nysgerrighed blev en vedvarende inspirationskilde og gav Thomas nye perspektiver på både undervisning og kunsten som redskab til personlig udvikling. Det handlede ikke kun om at lære dem noget. Det handlede også om at skabe et rum, hvor de kunne opdage, hvad de selv havde at byde på.
Da Thomas afsluttede sin undervisning i 2023, erfarede han, at arbejdet havde givet ham ny energi og et fornyet fokus på sine egne kreative projekter.
Erfaringer, der siden har fundet vej ind i både hans musik, billedkunst og fortsatte arbejde som kunstner.
Et moderne kunstnerskab
Thomas Borghus’ historie handler ikke om at vende tilbage til det liv, han havde før 2007. Den handler om at skabe et nyt.
I dag arbejder han som musiker, komponist og billedkunstner. Hans kunstneriske virke udfolder sig i krydsfeltet mellem medier, teknologier og genrer og udfordrer forestillingen om, hvad et moderne kunstnerskab kan være.
Thomas Borghus Band live med: Allan Østerdahl, Eddi Jarl, Christoffer Holm Clausen og Søren Koch.
– Jeg ser ikke mig selv som en, der har overvundet noget. Jeg ser mig selv som en kunstner, der har fundet nye måder at skabe på.
For Thomas blev ulykken ikke afslutningen på musikken og kunsten. Den blev begyndelsen på en ny måde at skabe den på.
Udgivet juli 2026
Foto: Privatfotos
LYT MED
Thomas Borghus har udgivet to albums.
Uden hænder, 2011. Debutalbum. Markerede Thomas Borghus’ tilbagevenden til musikscenen efter ulykken. Udgivet digitalt af Gateway Music.
Med hjælpende hænder. 2026. Seneste album. Indeholder ti originale, dansksprogede sange. Udgivet digitalt af Gateway Music.
Albummet Med hjælpende hænder er også udgivet som vinyl LP. Købes ved kontakt til Thomas via hans hjemmeside: thomasborghus.dk
Man kan lytte til de to albums på en række streamingtjenester, bl.a. Spotify og Apple Music. Find her streamingoversigt for albummet Med Hjælpende Hænder.
SE VIDEO
Ved pladereceptionen for udgivelsen af Hjælpende Hænder, som fandt sted hos Record Mickey i Silkeborg, blev der optaget en video med Thomas Borghus i selskab med musikerne, Allan Bøgh Østerdahl, Søren Koch, Christoffer Holm Clausen og Rasmus Riis Sitarz. På videoen spiller de titelnummeret fra Hjælpende Hænder.
Videoen er optaget af Per Pedersen.
Link: https://www.facebook.com/reel/1521279002863354
