Hanne står i en halv times tid et par gange om ugen. Det har hun gjort i 41 år, og hun er ikke i tvivl om, at det har været – og er – godt for hendes krop og velbefindende.
Skruer vi tiden tilbage til 70’erne og 80’ernes rehabilitering af mennesker med rygmarvsskade blev de indlagte patienter introduceret for både gangstativer og ståborde. Gangstativerne var stive skinner med påmonterede sko og ståbordene var udført i fyrretræ, der passede til Ikeas stigreoler i samme træsort.
Mange paraplegikere blev udskrevet med gangstativer, andre fik bevilget et ståbord. Begge med det formål at komme op og stå i eget hjem.
Blev udskrevet med ståbord
Det var dengang. I dag er både gangstativer og ståborde i eget hjem for længst glemt. Men ikke hos 62-årige Hanne Jespersen i Viby. Siden hendes udskrivelsen i 1983 har Hanne stået i ståbord hver uge.
– Det gjorde jeg under min genoptræning, så derfor tænkte jeg, at det skulle jeg fortsætte med, fortæller Hanne, der blev udskrevet med det ståbord, som hun stadig har og som står i hendes arbejdsværelse.
– Det var en altmuligmand på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (dengang Hald Ege) der byggede dem, og som vi fik med hjem.
Hannes ståbord er monteret på væggen med en udskåren bordplade til maven og bag er der et polstret træbræt, der fastskrues bag bagdelen. På benene op til lårene har Hanne et par plastskinner, der holder Hannes ben stive.
– Mine bauerskinner er formet af en ortopæd, og dem har jeg fået udskiftet et par gange.
Når Hanne skal op og stå, er det en hjælper, der spænder benskinnerne fast, hjælper hende op i oprejst stilling og fastspænder et polstret træbræt bag bagdelen.
Godt for kroppen
Hanne står i en halv times tid ca. fem gange om ugen. Det har hun gjort i 41 år, og hun er ikke i tvivl om, at det har været og er godt for hendes krop.
– Jeg tror, at det modvirker kontrakturer i mine hofter og fodled … at mine haser ikke bliver for stramme.
Når Hanne står laver hun side- og bagudbøjninger. For som de fleste andre med en rygmarvsskade har Hanne udviklet en lille scoliose, og hun håber at sidestrækningerne kan forebygge en forværring.
– Og så tænker jeg også, at det også godt for både blodomløb og tarmene, der får mere plads i oprejst stilling, ligesom mine neurogene smerter, og ondt i ryggen fortager sig, når jeg står.
– Når man sidder hele dagen, så er det godt at komme op og stå, strække sig og aflaste bagdelen i en halv times tid midt på dagen.
Hanne ved godt, at der ikke er evidens for at passiv brug af ståbord styrker knoglerne.
– Men det kan jo ikke skade at belaste knoglerne ved at stå på benene.
Mentalt har det også betydning for Hanne at komme op at stå som alle andre. Og så har hun en pointe mere:
– Når man sidder hele dagen, så er det godt at komme op og stå, strække sig og aflaste bagdelen i en halv times tid midt på dagen. Det føles godt!
En fodskammel til læsning
Og tiden går som oftest med læsning. Til det har Hanne har placeret en fodskammel på bordet, der giver den perfekte læsehøjde.
– Måske ikke så kønt men praktisk. Og så bruger jeg den også til at læne mig over, hvis jeg bliver lidt svimmel. Den hjælper mig også til at komme tilbage i oprejst stilling, hvis jeg skulle falde forover.
I dag er brug af ståbord ikke en del af rehabiliteringen af mennesker, der pådrager sig en rygmarvsskade. Og Hanne har selv kun kendskab til en enkelt, og denne benytter en gangbare til at stå i eget hjem.
– Men jeg kan varmt anbefale det.
Privatfoto
Udgivet september 2024
INFO
Evidens for brug af ståstøttebord/passiv stående position
Passiv stående position/ brug af ståbord hos personer med rygmarvsskade uden motorisk funktion benyttes ikke i dag som behandling i rehabiliteringsforløb.
Der foreligger ikke dansk, evidens baseret materiale der bekræfter fordele ved brug af ståstøttebord. Der findes ældre undersøgelser, der påviser, at brug af ståstøttebord ikke kan forhindre knogleafkalkning i underekstremiteterne.
International guideline
Der findes international guideline/hjemmeside for evidens af fordele hos personer med rygmarvsskade. Der er et svagt belæg for oplevelse af bedring af spasticitet og ledmobilitet/bevægelighed i benene. Der er ikke belæg for at brug af ståstøttebord kan bedre knogletæthed i benene.
Kilde: The Australian and New Zealand Clinical Practice Guideline for the physiotherapy management of people with spinal cord injury.
LINK: Home | SCI Physiotherapy Clinical Practice Guidelines (sciptguide.com)
https://sciptguide.com/?s=passiv+standing
Muligheder for udstyr
Der findes udstyr, der gør det muligt i eget hjem at komme op i stående position. Som udgangspunkt vil der altid være justerbar knæstøtte samt anden form for støtte, der sikrer en forsvarlig, stående position. Disse udstyr kan fx være:
- Stå-støttebord (ståfunktion)
- Træningsbord (kombination af træning og ståfunktion)
- Stå-kørestol (mobil ståfunktion efter behov)
Der findes også el-kørestole, der giver mulighed for at positionere i en delvis stående stilling.
Det anbefales at drøfte fordele og muligheder med en fagperson ligesom mulige risicis ved at komme op i stående position.
Firmaet Oswestry Standig Frames i England producerer ståborde.
