På den svenske hjemmeside spinalistips.se finder man en guldgrube af praktiske tips om hjælpemidler, specialtilpasninger og egne løsninger på hverdagens udfordringer indsendt af personer, som selv lever med en rygmarvsskade. Her kan man finde tips til næsten ethvert formål og enhver udfordring.

Mange mennesker med rygmarvsskade er blevet eksperter i at løse udfordringer. Med opfindsomhed har de fundet gode og praktiske løsninger, der gør livet nemmere.

Nyttig viden til løsning af udfordringer

På den svenske hjemmeside spinalistips.se finder man en stor samling af praktiske tips indsendt af mennesker med rygmarvsskade eller anden funktionsnedsættelse.

Deres erfaringer med brug af hjælpemidler, specialtilpasninger og selvopfundne løsninger er en gave for enhver nyskadet, men også andre med en rygmarvsskade kan hente inspiration og ideer. Ikke mindst hos aldrende, hvor kræfterne ikke længere er de samme og funktionsniveauet flytter sig, og der derfor kommer et behov for nye løsninger på hverdagens udfordringer.

Tips til ethvert formål og enhver udfordring

Hvad enten det er i hverdagen med fx personlig pleje, husholdning, spisning og forflytninger eller under rejser, på arbejdspladsen, i fritiden, ved transport og som forældre kan man finde tips til næsten ethvert formål og enhver udfordring.

Tilgængelige online

Det er den svenske stiftelse Spinalis, der står bag projektet. Det ledes af Dorothee Riedel, der er ergoterapeut, og en stor del af hendes faglige viden bygger på kendskab til patienter med rygmarvsskade. Og hun ved, at de bedste ideer og tips, der gør hverdagen lettere, kommer fra personer med rygmarvsskade selv. Netop denne viden gav Dorothee Riedel ideen til at samle disse værdifulde tips og ideer og gøre dem tilgængelige online, så flere kunne blive inspireret til gavn og glæde.

20 års samling af ideer og tips

I 2005 etablerede Stiftelsen Spinalis hjemmesiden Spinalistips.se med midler fra den svenske Allmänna Arvsfonden. Formålet er at inspirere andre til at udvikle egne løsninger og ikke mindst, at mennesker med rygmarvsskade og andre funktionsnedsættelser ser sig selv som eksperter.

1.000 tips

Spinalistips.se viser i dag tusindvis af tips om hjælpemidler, specialtilpasninger og egne løsninger fra mere end 100 personer. Tipsene kommenteres af brugerne selv og er illustreret med fotos og i nogle tilfælde, fx ved køkkenredskaber, tilføjet pris og købshenvisning.

Spinalis Fonden er ikke ansvarlig for individuelle produkter eller tips.

For at udbrede tips og ideer fra Spinalistips.se er det tilladt at kopiere billeder eller dele fra databasen, men kun til ikke-kommercielle formål og med henvisning til kilden.

Indsend tips

Har du et tip, der gør hverdagen nemmere? Et smart hjælpemiddel? En specialtilpasning? En handy gadget? Din egen opfindelse?

Spinalistips byder også danske brugere velkomne. Så hermed en opfordring til at indsende danske tips til Spinalistips.se. Brug formularen, som du finder HER

Dine kontaktoplysninger bliver ikke offentliggjort, de er kun nødvendige, hvis Spinalis må kontakte dig for yderligere information. Du bestemmer selv, om du vil være anonym på siden, eller om dit fornavn skal offentliggøres. Publicerede tips må bruges i andre sammenhænge, ​​men kun til ikke-kommercielle formål og med henvisning til kilden.

Kontakt

Har du spørgsmål eller kommentarer angående tips kan du kontakte Spinalis på mail: info@spinalis.se

© Stiftelsen Spinalis. Fotograf Magnus Neideman
Maj 2024