Man kan som udgangspunkt kun få hjælp efter serviceloven, hvis man opholder sig i Danmark. Reglerne i udlandsbekendtgørelsen giver dog personer med en funktionsnedsættelse mulighed for at tage hjælp, som personen allerede har fået bevilliget, med på midlertidige ophold i udlandet. Læs her om, hvilke regler der gælder i forhold til rejser til udlandet med hjælp efter serviceloven og barnets lov, og hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige udlandsophold.
Bevaring af bevilliget hjælp på udlandsophold på op til en måneds varighed
Det er som hovedregel en betingelse for at få bevilget hjælp efter reglerne i serviceloven og barnets lov, at personen opholder sig lovligt her i Danmark. Reglerne i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen) giver dog mulighed for at tage hjælp, som personen allerede har fået bevilliget, med på midlertidige udlandsophold.
Under midlertidige udlandsophold på op til en måned bevarer personen således den bevilgede hjælp efter § 96, § 97, § 98, § 100, § 112, § 113, § 114 og § 118 i serviceloven og § 46, § 47, § 86, § 87 og § 89, § 90, nr. 4, 5, 7 og 11, § 114, stk. 1, nr. 1 og § 120, stk. 1 i barnets lov, uden at personen først skal ansøge kommunen herom.
Reglerne fremgår af §§ 1-3 i udlandsbekendtgørelsen.
Reglerne betyder, at en person, der f.eks. er kørestolsbruger og har en ordning med borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter § 96 i serviceloven, har ret til at tage sin bevilligede kørestol og BPA-ordning med på midlertidige udlandsophold, hvis rejsens varighed ikke overstiger en måned.
I sådanne tilfælde har personen ikke pligt til at ansøge kommunen om lov til at tage sin hjælp med på rejsen. Kommunen skal i sådanne tilfælde alene orienteres om, at man ønsker at tage sin hjælp med på rejsen.
Retten til bevarelse af bevilliget hjælp på udlandsophold på op til en måned uden forudgående ansøgning gælder ikke kun ferierejser, men også rejser i forbindelse med f.eks. kurser, højskoleophold, uddannelse, frivilligt arbejde eller arbejde, hvor personen får løn eller betaling for eventuelle aktiviteter i forbindelse med opholdet.
Retten til bevarelse af bevilliget hjælp på udlandsophold uden forudgående ansøgning gælder ikke kun ét årligt udlandsophold, men gælder for flere udlandsophold om året, så længe disse samlet set ikke overstiger én måned pr. år. En person kan således tage sin bevilligede hjælp med både på f.eks. vinterferie, sommerferie og efterårsferie i udlandet, så længe de tre rejser sammenlagt ikke varer mere end én måned.
Det er en betingelse for at bevare retten til bevilliget hjælp i udlandet, at modtageren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. reglerne om oplysningspligt i § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Bevaring af bevilliget hjælp på udlandsophold på over en måneds varighed
Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal modtageren af hjælp ansøge kommunen om bevarelse af hjælpen, før udlandsopholdet påbegyndes.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt hjælpen kan bevares og i givet fald for hvilken periode. Afgørelsen træffes på baggrund af en vurdering af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af hjælpen.
Ved vurderingen af, om den bevilgede hjælp kan bevares, skal kommunen også forholde sig til, om personens behov kan tilgodeses i forbindelse med den ønskede rejse. Kommunen skal også forholde sig til, om der er tale om en rejse, som andre almindeligvis vil tage på. Dette fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 16-96, der uddybes nærmere nedenfor.
Hvilke typer hjælp?
I udlandsbekendtgørelsen § 1, stk. 1 og 2 er det udtømmende angivet, hvilke typer bevilliget hjælp efter serviceloven og barnets lov, der kan tages med på midlertidige ophold i udlandet.
De former for hjælp efter serviceloven, der kan tages med på midlertidige udlandsophold, fremgår af servicelovens §§ 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118. Det drejer sig om følgende:
- BPA-ordning (§ 96)
- Ledsagerordning (§ 97)
- Merudgifter til voksne (§ 100)
- Hjælpemidler (§ 112)
- Forbrugsgoder (§ 113)
- Støtte til køb af bil (§ 114) og
- Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (§ 118).
De former for hjælp i barnets lov, der kan tages med på midlertidige udlandsophold, fremgår af § 46, § 47, § 86, § 87, § 89, § 90, nr. 4, 5, 7 og 11, § 114, stk. 1, nr. 1 og § 120, stk. 1 i barnets lov. Det drejer sig om følgende:
- Anbringelse af et barn eller en ung under 18 år uden for hjemmet med samtykke (§ 46)
- Anbringelse af et barn eller en ung under 18 år uden for hjemmet uden samtykke (§ 47)
- Merudgifter til et barn eller en ung under 18 år (§ 86)
- Tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år (§ 87)
- Ledsagerordning til børn og unge mellem 12 og 18 år (§ 89)
- Hjælpemidler (§ 90, nr. 4)
- Forbrugsgoder (§ 90, nr. 5)
- Støtte til køb af bil (§ 90, nr. 7)
- Hjælp og støtte til personer med en hastigt fremadskridende sygdom (§ 90, nr. 11)
- Opretholdelse af døgnophold for børn og unge anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted (§ 114, stk. 1 ,nr. 1) og
- Opretholdelse af døgnophold for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet (§ 120, stk. 1)
Hvis personen er bevilget hjælp, der ikke er oplistet i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2, kan personen ikke tage hjælpen med til udlandet.
Hjælp i form af kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 95 er ikke nævnt i udlandsbekendtgørelsen. Hjælp efter § 95 i servicelovens kan derfor ikke tages med på midlertidige ophold i udlandet, jf. også Ankestyrelsens principmeddelelse 178-12.
Hjælp til aflastning efter § 84 i serviceloven og § 90, nr. 2 i barnets lov er heller ikke nævnt i udlandsbekendtgørelsen og kan derfor heller ikke tages med på midlertidige udlandsophold. Er aflastning til et barn eller en ung under 18 år derimod bevilliget som en merudgift efter § 86 i barnets lov, kan hjælpen tages med på midlertidige udlandsophold. I principmeddelelse 80-16 fastslog Ankestyrelsen, at hjælp efter serviceloven ikke kan bevilges efter en anden bestemmelse i loven alene med det formål, at personen så kan tage hjælpen med til udlandet.
Dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet
Udover den hjælp, der kan bevares under midlertidige ophold i udlandet som beskrevet ovenfor, kan personer, der efter udlandsbekendtgørelsen har ret til at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet, i særlige tilfælde efter en konkret vurdering også få dækket ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet, og som følger af den hjælp, personen kan tage med til udlandet. Kommunen kan i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde således efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet, kan ydes efter § 97 eller § 100 i serviceloven eller § 86 eller § 89 i barnets lov.
Ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ophold i udlandet, kan f.eks. være hjælperes rejse- og opholdsudgifter, udgifter til en ekstra hjælper, ekstra omkostninger til transport af hjælpemidler m.v., f.eks. udgift til leje af en liftbus til at transportere kørestolen, hvis det er nødvendigt for at gennemføre ferien.
Reglerne herom findes i § 6 i udlandsbekendtgørelsen.
Der gælder en række betingelser, der skal være opfyldt, før man har ret til at få dækket ekstra omkostninger forbundet med ferieopholdet. Betingelserne er følgende:
- Der skal være tale om en ferie i udlandsbekendtgørelsens forstand
- Ferieopholdet i udlandet må højst være på 14 dage
- Ekstraomkostningerne skal være særligt påkrævede eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af ferien
- Ekstraomkostningerne må ikke være en følge af den valgte ferieform og
- Der skal være tale om ekstra omkostninger, der er knyttet til hjælp efter serviceloven eller barnets lov, som man har ret til at tage med til udlandet efter udlandsbekendtgørelsen
Nedenfor uddybes betingelserne:
1. Ekstra omkostninger dækkes kun på ferieophold
Retten til dækning af ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ophold i udlandet gælder kun for ferierejser. Ankestyrelsen har i principmeddelelse 18-23 præciseret, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen af, om der er tale om et kortvarigt ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand.
Ifølge principmeddelelsen beror det på en konkret vurdering, hvad der kan betegnes som et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand. Det kan bl.a. indgå i vurderingen af, om et ophold har karakter af et ferieophold, hvilket formål opholdet har, og om personen får betaling for eventuelle aktiviteter i forbindelse med opholdet.
Hvis der er tale om en rejse i forbindelse med lønnet arbejde, vil der som udgangspunkt ikke være tale om et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand.
Ifølge principmeddelelsen skal begrebet ”ferieophold” i udlandsbekendtgørelsen dog forstås bredt i forhold til opholdets indhold. Et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand kan således omfatte flere forskellige former for ferie, herunder en ferie, hvor personen udfører frivilligt arbejde, ferier med henblik på fritidsaktiviteter, højskoleophold, aktive ferier m.v.
2. Kun ekstra omkostninger til ferieophold i udlandet på op til 14 dage
Retten til dækning af ekstra omkostninger forbundet med kortvarige ophold i udlandet gælder ferierejser af op til 14 dages varighed
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 96-16 således præciseret, at personer med nedsat funktionsevne har ret til at få dækket ekstra omkostninger i forbindelse med afholdelse af et ferieophold, der er almindeligt for andre ikke-handicappede personer. Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at en rejse på 14 dage i udlandet almindeligvis kan betegnes som et kortvarigt ophold henset til, at de fleste lønmodtagere har 5-6 ugers ferie om året. Ankestyrelsen fandt derimod, at 3 uger ikke kan betegnes som et kortvarigt ophold, samt at mere end én årlig udlandsrejse ligger udover, hvad der kan betegnes som almindeligt.
Ifølge principmeddelelsen har en person med nedsat funktionsevne derfor som udgangspunkt alene ret til dækning af ekstra omkostninger til én årlig ferie i udlandet, også selvom varigheden er kortere end 14 dage.
3 + 4. Ekstraomkostningerne er særligt påkrævede eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en udlandsrejse og må ikke være en følge af den valgte ferieform
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 96-16 desuden præciseret, at det afgørende for vurderingen af, om personen har ret til dækning af ekstra omkostninger, er, om de ekstra omkostninger er særligt påkrævede, eller er en afgørende forudsætning for rejsens gennemførelse. De ekstra omkostninger skal således være en konsekvens af, at personen med den nedsatte funktionsevne skal deltage i ferien.
De særligt påkrævede ekstra omkostninger må i den forbindelse ikke være en følge af den valgte ferieform. Har de valgte destinationer f.eks. særligt dårlige adgangsforhold for handicappede, som er årsagen til de ekstra omkostninger, er betingelserne for dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold ikke opfyldt.
Det afgørende er, at personen har mulighed for at holde en sædvanlig ferie i udlandet, men ikke nødvendigvis en bestemt form for ferie.
Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at dækning af rejse- og opholdsudgifter for personens eventuelle hjælpere kan være en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en udlandsrejse. Derimod er det som udgangspunkt ikke særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en rejse at dække rådighedstimer til en hjælper, når hjælperen ikke er på en 24-timers vagt og ikke skal stå til rådighed udover ved sin egen vagt. Det gælder også, selvom en hjælper kræver merløn for at tage med på ferieopholdet.
Kommunen kan ved vurderingen af, hvilke ekstra omkostninger personen har ret til dækning af, tage udgangspunkt i kommunens serviceniveau. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete forhold, der tilsiger, at kommunens serviceniveau i den konkrete sag skal fraviges. Ankestyrelsen vurderede således i en anden konkret sag, at kommunen skulle forholde sig til, om personen havde ret til dækning af ekstra omkostninger til en ferierejse til udlandet, udover kommunens serviceniveau.
5. Ekstraomkostningerne skal være knyttet til hjælp efter serviceloven eller barnets lov, som man ifølge udlandsbekendtgørelsen kan tage med til udlandet
Hjælp til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ophold i udlandet forudsætter, at der er tale om ekstra omkostninger, der følger af eller er knyttet til den hjælp efter serviceloven eller barnets lov, som man efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen har ret til at tage med til udlandet.
Hvis personen ikke er bevilget hjælp, der er oplistet i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, kan personens ekstra omkostninger således ikke dækkes efter udlandsbekendtgørelsens § 5.
I principmeddelelse 178-12 fandt Ankestyrelsen i en konkret sag, hvor personen var bevilget kontant tilskud til hjælp i hjemmet efter servicelovens § 95, som ikke er omfattet af udlandsbekendtgørelsen, at personen heller ikke havde ret til at få dækket ekstra omkostninger, der var forbundet med et kortvarigt ophold i udlandet, efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen.
Sammenfatning
Udlandsbekendtgørelsen gør det muligt for personer, der er bevilliget hjælp efter bestemte bestemmelser i serviceloven eller barnets lov, at tage den bevilligede hjælp med på midlertidige udlandsophold af op til en måneds varighed, uden først at ansøge kommunen herom. Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal modtageren af hjælp ansøge kommunen om bevarelse af hjælpen, før udlandsopholdet påbegyndes.
Derudover kan personen – i særlige tilfælde og når visse betingelser er opfyldt – efter ansøgning få dækket ekstra omkostninger til én ferie i udlandet om året af op til to ugers varighed. Rejser personen til udlandet med sin bevilligede hjælp i f.eks. 3 eller 4 uger om året, har man således kun mulighed for at få dækket ekstra omkostninger i op til to af ugerne, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvordan gør jeg?
Ansøgning om ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet indsendes til bopælskommunen.
Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvad der kan betegnes som et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand, og hvilke ekstra omkostninger, der kan gives tilskud til. I forbindelse med ansøgningen kan du derfor blive bedt om at fremkomme med oplysninger om dit behov for hjælp på ferien f.eks.:
- Hvilket formål rejsen har?
- Hvilke udgifter der er tale om fx rejse- eller opholdsudgifter til en eller flere hjælpere?
- Dokumentation for udgifterne
Klage
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet, kan du klage til Ankestyrelsen. Klagen skal indsendes senest 4 uger (28 dage) fra modtagelse af afgørelsen. Klagen skal sendes til kommunen, der genvurderer sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, videresender kommunen sagen til Ankestyrelsen.
Særlige regler for bestemte persongrupper
1. Personer i aktivering eller revalidering
Der gælder særlige regler for personer, som modtager hjælp i forbindelse med aktivering eller revalidering m.v. i henhold til § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller som deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til statens uddannelsesstøtte i udlandet (SU), jf. bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).
Når personen deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering m.v., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til statens uddannelsesstøtte i udlandet, jf. SU-bekendtgørelsen, bevarer modtageren den bevilgede hjælp efter § 96, § 97, § 98, § 100, § 112, § 113, § 114 og § 118 i serviceloven og efter § 86, § 87, § 89 og § 90, nr. 4, 5, 7 og 11 i barnets lov i hele perioden.
I forhold til hjælp til BPA efter § 96 i serviceloven gælder det desuden, at personen i sådanne tilfælde kan anvende tilskuddet til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til at ansætte hjælpere i udlandet. Hjælpen ydes under hensyn til lønniveauet i det pågældende land, dog maksimalt med det beløb, der ville blive ydet i Danmark til dækning af det tilsvarende behov.
Hvis personen i stedet vælger at medbringe hjælpere fra Danmark, kan tilskuddet hertil ikke overstige det tilskud, der ville blive ydet her i landet til dækning af det tilsvarende behov, og der ydes ikke hjælp til rejse- og opholdsudgifter til hjælperen efter § 96 i serviceloven eller som merudgift efter § 100 i serviceloven.
Reglerne herom fremgår af udlandsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.
2. Særlige regler for personer, der har behov for nødvendig lægebehandling i udlandet
Der gælder desuden særlige regler for personer, der har behov for nødvendig lægebehandling, som ikke kan fås her i landet, eller har behov for behandlingstilbud, kurophold eller lignende, som er betalt af det offentlige, og som samtidig modtager hjælp efter serviceloven i form af BPA (§ 96), ledsagerordning (§ 97), dækning af nødvendige merudgifter til voksne (§ 100), hjælpemidler (§ 112), forbrugsgoder (§ 113), støtte til køb af bil (§ 114) og/eller pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (§ 118).
Har en person, der modtager en af ovennævnte ydelser efter serviceloven, behov for nødvendig lægebehandling, som ikke kan fås her i landet, eller et behandlingstilbud, kurophold eller lignende, som er betalt af det offentlige, bevarer personen derfor hjælpen i hele perioden i udlandet.
Reglerne gælder kun personer, der modtager hjælp efter en af de nævnte bestemmelser i serviceloven, mens personer, der modtager ydelser i henhold til bestemmelserne i barnets lov, ikke er omfattet af muligheden for at tage hjælpen med til udlandet i forbindelse med nødvendig lægebehandling, behandlingstilbud, kurophold o.l.
Reglerne herom fremgår af udlandsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.
3. Særlige regler for personer, der modtager pasningsvederlag til pasning af nærtstående med alvorlig sygdom eller handicap
Der gælder endvidere særlige regler for personer, som modtager pasningsvederlag til pasning af nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet efter § 118 i serviceloven eller § 90, nr. 11, i barnets lov. Retten til pasningsvederlag til pasning af nærtstående med alvorlig sygdom eller handicapbevares bevares således, når den person, der har et pasningsbehov, har et midlertidigt ophold i udlandet.
Det er en betingelse for at bevare retten til hjælp i udlandet, at personen, der har et pasningsbehov, inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. reglerne om oplysningspligt i § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Reglerne herom fremgår af udlandsbekendtgørelsens § 4, stk. 5.
4. Særlige regler vedr. plejevederlag til pleje af døende i Grønland og på Færøerne
Derudover har en person, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og hvor den døende er bosiddende i Grønland eller på Færøerne, ret til plejevederlag efter § 119 i lov om social service og § 90, nr. 12, i barnets lov.
Det er et krav for ret til plejevederlag i Grønland eller på Færøerne, at personen inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes, jf. reglerne om oplysningspligt i § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Tekst: Charlotte Rafn, cand. jur.
Udgivet marts 2024. Revideret september 2024.
YDERLIGERE INFO
Lovgivning
Reglerne i lov om social service (serviceloven) findes på Retsinformations hjemmeside via følgende link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/909
Reglerne i barnets lov findes på Retsinformations hjemmeside via følgende link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/890#P46
Reglerne i bekendtgørelse nr. 441 af 3. maj 2024 om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen) findes på Retsinformations hjemmeside via følgende link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/441
Ankestyrelsens principmeddelelser
Ankestyrelsens principmeddelelser om udlandsbekendtgørelsen findes via følgende links:
Principmeddelelse 96-16 om udlandsbekendtgørelsen – midlertidige ophold i udlandet – dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2017/9d5c9326-8a16-4f19-8282-820d169e1c4c
Principmeddelelse 18-23 om udlandsbekendtgørelsen – dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold – borgerstyret personlig assistance: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/8dc63343-2a55-48df-b4be-d5251e95c8c1
Principmeddelelse 178-12 om kontant tilskud – servicelovens § 95 – udlandsbekendtgørelsen – ekstra omkostninger – særlige tilfælde: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2013/aab8802b-613d-4c82-bfc7-8dbe899653a1
Principmeddelelse 80-16 om udlandsbekendtgørelsen – aflastning – ekstra omkostninger: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2016/6fb431d2-42e1-4592-8987-28ea9f75c275
