Vi taler ofte om inklusion. Om lige muligheder. Om FN’s Handicapkonvention og det relationelle handicapbegreb. Men hvorfor oplever mennesker med handicap så stadig, at de skal kæmpe hårdere for uddannelse, arbejde, selvstændighed og deltagelse i samfundet?
Det spørgsmål stiller handicapforsker Emil Falster i Bevica Fondens nye bog “Tavs norm – Om menneskesyn, handicapforståelser og konsekvenserne af dem”.
Bogen sætter ord på noget, mange mennesker med rygmarvsskade kender alt for godt: At omgivelserne ofte forventer, at det er den enkelte, der skal tilpasse sig – ikke samfundet.
Når handicap gøres til et individuelt problem
Danmark bygger officielt på det relationelle handicapbegreb. Det betyder, at handicap opstår i mødet mellem en funktionsnedsættelse og de barrierer, samfundet skaber.
Alligevel bliver handicap i praksis stadig ofte behandlet som et individuelt problem. Fokus bliver rettet mod kroppen, diagnosen eller funktionsnedsættelsen, mens de fysiske, sociale og organisatoriske barrierer får langt mindre opmærksomhed.
For mennesker med rygmarvsskade er det en virkelighed, der viser sig igen og igen. Det kan være utilgængelige bygninger, manglende hjælpemidler, komplicerede sagsforløb eller et system, hvor man konstant skal dokumentere sine begrænsninger for at få den støtte, lovgivningen giver ret til.
Den tavse norm
Emil Falster beskriver det som den tavse norm. Den bygger på forestillingen om, at det “normale” menneske er rask, selvhjulpent, produktivt og uden handicap. Normen bliver sjældent sagt højt, men den præger vores lovgivning, uddannelsessystem, arbejdsmarked, sundhedsvæsen og den måde, vi indretter vores samfund på.
Konsekvensen er, at mennesker med handicap let kommer til at føle sig som dem, der afviger fra normalen – også selv om det i virkeligheden er omgivelserne, der skaber begrænsningerne.
Universelt design er mere end ramper
I bogens epilog peger Bevica Fondens forskningsdirektør Camilla Ryhl på universelt design som en vej frem.
Universelt design handler ikke kun om ramper og elevatorer. Det handler om at planlægge samfund, bygninger, digitale løsninger, transport og service, så menneskers forskellighed tænkes ind fra begyndelsen. Når løsninger fungerer for flest muligt, bliver der mindre behov for særlige tilpasninger – og flere får mulighed for at deltage på lige vilkår.
En bog, der fortjener læsere langt uden for handicapområdet
Tavs norm er baseret på Emil Falsters forskningsprojekt Menneskesyn og FN’s Verdensmål og kombinerer forskning med en grundlæggende diskussion af, hvilket menneskesyn vores samfund bygger på.
Bogen henvender sig til politikere, embedsmænd, fagprofessionelle, undervisere – og ikke mindst mennesker med handicap og deres pårørende.
Hvis vi mener alvorligt, at ingen skal lades i stikken, er det ikke nok at kompensere for handicap. Vi må også turde udfordre den tavse norm og skabe et samfund, hvor menneskers forskellighed er udgangspunktet – ikke undtagelsen.
Det er netop den samtale, ”Tavs norm” inviterer til. Og den samtale er værd at tage.
Udgivet august 2026
Læs bogen
“Tavs norm Om menneskesyn, handicapforståelser og konsekvenserne af dem – En invitation til samtale”. Copyright 2026, Bevica Fonden. 95 sider. Bogen er primært baseret på postdoc-projektet “Menneskesyn og FN’s Verdensmål”, som Emil Falster gennemførte i perioden 2022-2025.
Bogen kan læses som pdf her.
FAKTA
“I Danmark ratificerede vi FN’s Handicapkonvention i 2009 med henblik på at sikre lige muligheder for mennesker med handicap i Danmark, og i 2016 blev vi enige om at arbejde målrettet med FN’s Verdensmål og det tværgående princip Leave No One Behind. Samtidigt er det dog veldokumenteret, hvordan mennesker med handicap efterlades i bunden af statistikkerne, når vi ser på beskæftigelse, uddannelse, og generel trivsel.”
Fra forordet i bogen skrevet af Thomas Sinkjær, Bestyrelsesforperson i Bevica Fonden Marianne Kofoed, Direktør i Bevica Fonden.
MERE FAKTA
Jævnfør World Health Organization (WHO) forventes en nyfødt i Danmark at leve omkring 81 år, mens den forventede levetid med godt helbred kun er 70,1 år. Det betyder, at den gennemsnitlige dansker kan forvente at leve omkring 11 år med sygdom, funktionsnedsættelse eller aktivitetsbegrænsninger.
WHO beskriver samtidig funktionsnedsættelse som en naturlig del af menneskelivet. Funktionsevnen ændrer sig for mange mennesker som følge af sygdom, ulykker eller aldring – midlertidigt eller permanent. Derfor er universelt design ikke kun relevant for mennesker med handicap, men for alle mennesker gennem hele livet.
Læs mere hos WHO:
Denmark: Life expectancy og Healthy Life Expectancy (HALE)
Disability and Health
