Mikro-implantat skal forhindre tryksår hos mennesker med rygmarvsskade

af Birgitte Bjørkman | 19. nov 2026 | Forskning

En ny amerikansk bevilling på 3,1 millioner dollars skal bringe et banebrydende muskel-implantat tættere på menneskelige forsøg. Teknologien bag skal gøre det muligt at flytte kroppens vægt hos personer med rygmarvsskader og dermed forebygge tryksår. Forskning, som også vækker begejstring hos Niels Sehested i Ry, der håber at de opnår gode resultater i USA.

 

Tryksår er en kendt og alvorlig udfordring hos mennesker med en rygmarvsskade.

Når rygmarven er skadet, er nerveforbindelsen mellem hjernen og den del af kroppen, der ligger under rygmarvsskaden, helt eller delvist afbrudt. Det betyder, at personen ikke kan mærke det naturlige ubehag eller den smerte, som normalt får os til at skifte stilling og tillade blodgennemstrømning til vævet.

Nu har professor Kath M. Bogie, Case Western Reserve School of Medicine, og Louis Stokes, Cleveland VA Medical Center, modtaget 3,1 millioner dollars (hvilket svarer til ca. 21 millioner danske kroner) fra det amerikanske veteranministerium (VA) til at tage næste skridt mod en teknologisk løsning.

Sammen med sit forskerteam har hun udviklet iGSTIM-systemet – et lille, batterifrit implantat kaldet flex STIM, der styres med en ekstern fjernbetjening.

Fravær af ubehagssignaler hos mennesker med rygmarvsskade

Når en ikke-rygmarvsskadet person sidder eller ligger ned, sender kroppen automatisk små ubehagssignaler til hjernen cirka hvert 2,5 minut, hvilket får personen til ubevidst at flytte vægten.

Hos personer med rygmarvsskader er denne nerveforbindelse helt eller delvis afbrudt og der sendes ikke signaler om ubehag.

Dermed sker der en af afklemning af blodtilførslen, og der kan opstå tryksår. Af samme grund anbefales regelmæssig bevægelse i kørestolen, hvilket dog for mange er svært eller umuligt uden hjælp.

Når tryksår opstår, er de ekstremt svære at hele og kan i værste fald føre til alvorlige infektioner, lange hospitalsindlæggelser og livstruende blodforgiftning.

På verdensplan kostede komplikationer fra tryksår omkring 37.000 menneskeliv i 2021.

Muskelstimulator

Det nye flex STIM-implantat er en batterifri muskelstimulator, der stimulerer den type muskelbevægelse, der er afgørende for at afværge disse sår.  Det er designet til at være skånsomt og er et mindre indgreb.

Enheden er lille og fleksibel, og lægges under lokalbedøvelse ind under huden gennem et snit på blot 2,5 centimeter – f.eks. i sædemuskulaturen.

Med et tryk på en knap sender enheden smertefri elektriske impulser til musklerne. Det får musklerne til at trække sig sammen, så vægten flyttes automatisk, samtidig med at vævet styrkes og blodgennemstrømningen øges.

Flex STIM-implantat. Ved et tryk på en knap sender implantatet svage, elektriske impulser til musklerne. Impulserne får sædemusklerne til at trække sig sammen, hvilket øger muskeltykkelsen over knoglefremspringene, forbedrer blodcirkulationen og aflaster vævet, præcis som når en rask person skifter siddestilling.

 

Klar til kliniske forsøg

– Den enorme indflydelse, som trykskader har på livskvalitet, har været omdrejningspunktet i hele min karriere, fortæller professor Kath M. Bogie, der i over 20 år har arbejdet med såkaldt translationel forskning, der kombinerer ingeniørvidenskab, 3D-print og medicin for at forebygge og hele kroniske sår hos mennesker med nedsat mobilitet og rygmarvsskader.

Hun peger på, at nye fremskridt inden for fleksibel elektronik endelig gør det muligt at omsætte mange års prototyper til et færdigt, implanterbart system.

Med den nye bevilling skal forskerteamet – i samarbejde med teknologivirksomhederne Sigenics Inc. og Med-Ally – nu fremstille og finpudse hundredvis af enheder.

Målet er at gøre teknologien klar til et kommende gennemførlighedsstudie godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), hvor 10 krigsveteraner med rygmarvsskader skal teste implantatet i praksis.

Ser frem til at teknologien rammer Danmark

I Ry ved Silkeborg finder vi Niels Sehested, der er begejstret for, at det banebrydende muskel-implantat nu er tættere på menneskelige forsøg.

– Tænk hvis vi en dag kan have et implantat, der styrker og flytter vægten gennem stimulation til sædemuskulaturen og dermed kan forebygge tryksår. Det vil skåne os for måneders sengeleje, indlæggelser og operationer, fortæller Niels, der har et langvarigt tryksårsforløb bag sig.

Et forløb, der trak tænder ud, og som han gerne havde været foruden.

– Vi er jo udsatte, og med en høj rygmarvsskade har man ingen mulighed for selv at løfte sig fra sædet i kørestolen. Derfor er det enormt interessant, hvis man med en lille implanteret enhed kan stimulere til samme effekt, som hvis man selv kunne flytte og løfte sig. Og samtidig stimulere til større muskelfylde, der også beskytter mod tryksår.

Som ingeniør har forskningen i elektronisk stimulation en særlig interesse for Niels, der ser frem til, at den amerikanske teknologi rammer Danmark.

– Jeg håber, at de opnår gode resultater i USA, så vi kan få et produkt på markedet, der kan forebygge eller måske hjælpe dem, der allerede har haft et tryksår og derfor er mere udsatte.

Selvom enheden stadig er i de tidlige udviklingsstadier, forudsiger professor Kath M. Bogie, at den kan være klar til test på mennesker om fem år og potentielt tilgængelig i større skala om 10 år.

Kath M. Bogie (DPhil, FAIMBE) er en internationalt anerkendt forsker og professor i ortopædkirurgi ved Case Western Reserve University (CWRU) samt seniorforsker (Research Career Scientist) ved det amerikanske veteranministerium (VA) i Cleveland, Ohio.

Kilde: Case Western Reserve University
Illustration: Case Western Reserve University (AI genereret)

Udgivet november 2026

 

KATH M. BOGIE FORSKER OGSÅ I FØLGENDE

 

 

Vil du søge konkret viden?

Viden er værd at dele

Vi arbejder for at gøre viden om rygmarvsskader tilgængelig for alle, der har brug for den.

Vores artikler er gratis at læse, og det bliver de ved med at være.

Hvis du har glæde af vores arbejde og har lyst til at støtte det, kan du sende et valgfrit beløb via MobilePay.

MobilePay #112080