For Jacob Dahl har sport altid været en del af hans liv. Og det kom ham til gavn, da han i 2001 blev rygmarvsskadet. Allerede mens han var indlagt, deltog han i en sportslejr på Lanzarote, og den blev startskuddet til hans rejse ind i parasportens verden. Han har spillet kørestolsbasket, skiftede til atletik, der bl.a. førte ham til PL i London, han har deltaget i maratons, været TV-kommentator, og i dag finder man ham også som træner for sin ældste søns håndboldhold.
Jacob Dahl startede med at spille håndbold som 5-årig. Siden kom badminton til. Og da han blev rygmarvsskadet som 17-årig, spillede han også fodbold.
For Jacob optog sporten en stor del af hans liv, og det var ikke med i planen, at han efter en operation i ryggen for en cyste på rygmarven skulle ende i en kørestol.
– Det gik desværre ikke som planlagt. Jeg gik ind på Rigshospitalet, men kom ud i en kørestol, da lægerne under operationen overså nogle blødninger, der endte med at beskadige rygmarven og gøre mig lam fra under brystet og ned.
Inspirationen blev hentet på Lanzarote
Jacob blev efterfølgende indlagt på Klinik for Rygmarvsskader, der dengang lå i Hornbæk, og allerede under indlæggelsen begyndte han at teste, hvad der var muligt fra en kørestol.
– Jeg prøvede at score på de gamle basketballkurve, der hang i træningssalen. Og det gik faktisk meget godt, så jeg begyndte at undersøge mulighederne for basket i kørestol.
Jacob havde aldrig hørt om kørestolsbasket på det tidspunkt, men han fandt ud af, at DHIF (i dag Parasport Danmark) arrangerede en tur til Club La Santa på Lanzarote for nyhandicappede med mulighed for at stifte bekendtskab med handicapidrætten. Og blandt idrætsgrenene var bl.a. kørestolsbasket.
– Den tur ville jeg rigtig gerne deltage i. Jeg fik dog først afslag, da man skulle være 18 år, og fordi jeg var indlagt. Arrangørerne mente, det var for tidligt for mig.
Men efter en del overbevisning lykkedes det Jacob at få lov og deltage.
– Det var et stort, men også vigtigt skridt for mig, og fra start blev jeg hooked på kørestolsbasket.
Basketball førte Jacob udenlands
– Kørestolsbasket er et tempofyldt og intenst holdspil, og det med at have en bold i hænderne har altid været en naturlig ting for mig. Så efter jeg blev udskrevet fra Hornbæk og vendte hjem til Vemmelev, startede jeg med at spille kørestolsbasket i Sorø.
En enkelt træning om ugen var dog ikke nok for Jacob, så da han havde fået sin specialindrettede bil, begyndte han også at spille i en klub i Rødovre. Det blev til en masse turneringskampe; også som en del af det danske ungdomslandshold.
– I 2005 var vi til en turnering i Belgien, hvor jeg spillede nogle rigtig gode kampe. Og efter en kamp mod Italien blev jeg efterfølgende af den italienske landstræner opfordret til at rykke til udlandet og spille professionel kørestolsbasket.
Samme år var Jacob blevet HHX-student og vidste ikke, hvad han ville efterfølgende, så en karriere som udlandsprofessionel basketspiller lød fristende.
– Klubben manglede en god 1-point spiller, hvilket er den klassifikation, som jeg har ud fra niveauet af min rygmarvsskade, og efter lidt hjælp fra den italienske træner og dennes kontakter endte det med en kontrakt.
Senere samme år fløj Jacob til Vigo i Spanien på en enkeltbillet. På det tidspunkt var han 21 år, bosiddende hos sine forældre og vant til trygge rammer.
– Så at komme til et fremmed land i en by, hvor der ikke var mange, der talte engelsk og nu pludselig skulle ”stå” på egne ben, det var lidt af et kulturchok for mig.
Tiden i Spanien blev en stor oplevelse for Jacob. Fra at træne 2 x ugentlig i Danmark, var det 2 x dagligt og med hjemme- og udekampe hver weekend.
– Det blev til fede ture til bl.a. Madrid, Barcelona, Gran Canaria og Sevilla. For det meste med fly, men også busture på 15 timer. Vi sluttede sæsonen med en 2. plads i Europacuppen, hvor vi desværre tabte i overtiden til et hold fra Italien.
Sejrsfoto efter at vundet semifinalen i den spanske Cope Del Rey i 2006. (Privatfoto)
Fra Spanien mod Italien og over sundet til Malmø
Og netop Italien var et sted, hvor Jacob gerne ville hen, efter sæsonen var slut i Spanien.
– Den italienske liga var lige et niveau over den spanske, så da en stor klub fra Sardinien henvendte sig, blev jeg ellevild, for det var en af de absolut bedste klubber i Europa.
Desværre blev det et kort ophold i den spanske varme, for klubbens hovedsponsor trak sig pga. økonomiske problemer. Efter få kampe sad Jacob igen i flyet mod Danmark.
– Desværre betød det også, at jeg ikke måtte indgå en ny kontrakt i udlandet i samme sæson, så jeg måtte sætte udlandseventyret på standby og blive i Danmark.
Jacob fandt en klub i Malmø og kørte et par gange om ugen over sundet for at træne og spille kampe i den svenske liga, hvilket han gerne måtte, da det ikke var en professionel liga.
– Den svenske liga var på et højere niveau end den danske, så det var den bedste løsning for mig rent sportsligt. Her spillede Jacob i en sæson og begyndte at indse, at selvom han igen kunne komme til udlandet og spille, så var det måske klogt at tage en uddannelse.
Videre til Aarhus og nye tanker
Jacob kom ind på ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, hvor han flyttede over og bosatte sig.
– Her begyndte jeg at spille basket sideløbende med mit studie. Men det med at være aktiv på allerhøjeste niveau kriblede stadig i mig.
Flere af Jacobs tidligere holdkammerater fra Spanien og Italien skulle deltage i De Paralympiske Lege i Beijing i 2008 med deres respektive landshold.
– Det vidste jeg aldrig ville blive en mulighed for mig, da Danmark ikke havde noget landshold, og hvis vi havde, ville holdet ikke kunne kvalificere sig til et PL.
Jacob begyndte derfor at tænke i nye baner rent sportsligt.
– Kunne jeg finde en sportsgren, hvor jeg havde et talent, der kunne række til noget stort som fx et PL?
Karriereskift
– Atletikken har altid fascineret mig og har klart været én af de discipliner, jeg har set mest i TV, når der har været OL.
Para-atletikken havde Jacob dog ikke det store kendskab til, men han tænkte, at det måske var her, at han havde en åbning til et fremtidigt PL.
– Gennem hele mit sportslige liv har det at kaste med et redskab været nemt og naturligt for mig. I håndbold var en af mine styrker, at jeg kunne kaste hårdt. I basket var jeg god til at lave en lang og præcis aflevering. Det måtte kunne overføres til atletikkens tre kastediscipliner: kuglestød, spydkast og diskoskast.
Jacob kom i kontakt med kastelandstræneren fra Parasport Danmark. Han boede også i Aarhus og havde sin daglige gang ude ved Aarhus Stadion.
– Kastedisciplinerne kræver meget styrke og eksplosivitet. Altså evnen til at generere en masse muskelkraft meget hurtigt. Har man ikke det, så kommer man aldrig til at kaste langt.
Landstræneren så heldigvis et potentiale i Jacob.
Eneste siddende kaster i Danmark
I de efterfølgende år blev der brugt rigtig mange timer i styrketræningslokalet og på kastebanen, når tiden ikke blev brugt på Ergoterapeutskolen.
– Kuglestød lå allerbedst til mig, så der lå al mit fokus. Eftersom jeg var den eneste i Danmark, der dyrkede siddende kast, var jeg nødt til at tage til stævner i udlandet; dels for at få konkurrence og dels for at teste mit niveau.
Her kunne Jacob også lure teknik af fra sine konkurrenter og se hvordan deres kastestole var designet.
– Som siddende kaster foretager man sine kast fra en såkaldt kastestol, der skal overholde visse regler, og inden hvert stævne og større mesterskaber skulle både stol og stang testet.
Kuglestødskonkurrence ved De Paralympiske Lege i London 2012. (Foto: Lars Møller)
Kulmination af atletikkarriere
Jacobs atletikkarriere kulminerede i 2012, hvor han deltog i PL-kvalifikationsstævne og klarede kravet om at komme med til de Paralympiske Lege i London samme år.
– London 2012 var en fantastisk oplevelse og klart højdepunktet i min sportskarriere. Jeg var seedet som 15. bedst i min kuglestødskonkurrence og formåede at sætte ny personlig rekord på det Paralympiske Stadion foran 80.000 tilskuere. Jeg endte samlet som nr. 12.
– Efter konkurrencen blev jeg interviewet af DR Sporten, hvor jeg, noget kækt, sagde, at jeg ville vinde guld ved PL i Rio fire år senere.
Men kort efter i december 2012 blev Jacobs drøm slukket. IPC (Den Internationale Paralympiske Komite) ville ændre i klasserne i en del atletik discipliner.
– Desværre gik det ud over min kuglestødsklasse F54, der er for atleter med lammelse fra under brystet og ned. Den blev slået sammen med F55, der er for atleter med fuld funktion i mavemusklerne og delvis funktion i hoftebøjerne. Det tog mig efterfølgende noget tid at erkende, at den store drøm om en paraolympisk medalje ikke længere var realistisk.
Fortsat noget at kæmpe for
Jacob valgte dog at fortsætte som idrætsaktiv, da ikke alle mesterskaber og stævner udelod F54 klassen i kuglestød.
– Jeg havde fortsat noget at kæmpe for. Mit resultat fra PL i 2012 havde kvalificeret mig til VM i Lyon i 2013, og her blev det til en finaleplads og en samlet 7. plads. Blot 15 cm fra en bronzemedalje.
Jacob formåede at sætte endnu en personlig rekord i finalen.
Året efter i 2014 var der EM i Wales, men sammenlægningen med klasse F55 var nu også trådt i kraft ved EM.
– Heldigvis bød 2014 på nogle Grandprix stævner, hvor de allerbedste kunne komme med til finalen i Birmingham, der var en del af raskidrættens Diamond League-atletikstævne.
– Så det blev målet for sæsonen. Jeg vandt to Grandprix-stævner i henholdsvis Dubai og Tyskland og blev nr. 2 ved et stævne i Holland. Det kvalificerede mig både til EM, hvor jeg blev nr. 7 blandt de mere funktionsdygtige F55, og dagen efter gik køreturen fra Swansea i Wales til Birmingham i England, hvor jeg endte med at vinde Grandprix-finalen.
Og sådan sluttede Jacob flot sin atletikkarriere.
Maratons i kørestol
Over årene har Jacob også deltaget i diverse løb. En interesse, der blev vagt ved Wings For Life i 2015.
– Jeg havde en ambition om at nå ud på 10 km men nåede helt ud på 20 km, før jeg blev indhentet af målbilen.
Jacob blev grebet af løbsstemningen, så han tilmeldte sig et halvmaraton senere samme år for at udfordre sig selv.
Jacob nåede i mål under 2 timer i sin hverdagsstol med 24” tommer hjul og uden ”modificeringer”.
– Nu var jeg klar til en helmaraton!
Så efter endnu et Wings For Life i 2016, et par halvmaratons samme år og en hel masse ugentlige træninger med lange ture i stolen, stillede Jacob op til start ved Berlin Marathon i 2017.
Sammen med 40.000 andre deltagere kørte Jacob i silende regnvejr gennem samtlige 42 km.
– Det var en vild oplevelse med en fantastisk stemning og med en sluttid på 3 timer og 56 min.
Copenhagen Half Marathon i 2019. (Foto: Camilla Hylleberg Photography)
Andre fæller på hjul
Siden har Jacob deltaget i løb en gang imellem, og han har også fundet andre fæller på hjul.
– Der er med tiden kommet flere kørestolsbrugere til, der har fundet glæden ved at deltage i diverse løb, hvilket også har også skabt lidt konkurrence, hvor vi kan udfordre hinanden. Det har dog også gjort, at der bliver optimeret på udstyret for at finde lidt mere fart.
Jacob fortæller, at de uskrevne regler fortsat er, at det skal være en hverdagskørestol, men flere vælger lidt større tommer hjul for mere fart.
– Det er ikke bare det at deltage i løb, der tiltaler mig, men også de træningsture, der ligger forud. Det er noget, jeg finder stor glæde og velvære i.
Idrætten er et frirum i hverdagen
Idrætten har over årene betydet rigtig meget for Jacob.
– Jeg elsker alt, hvad det indebærer at være aktiv. Konkurrenceelementet, sveden på panden, det sociale, fællesskabet, arbejdet med hele tiden at forbedre sig og mange flere ting. Det der dog betyder allermest er, at det er mit frirum. Der er her, jeg kobler fra hverdagen og for en stund glemmer alt om, hvad ellers foregår i mit liv.
Da det var slut med atletikken, genoptog Jacob kørestolsbasket.
– Det spiller jeg fortsat, og med årene er det blevet til nogle Danmarksmesterskaber med mit hold Viborg Dunkers.
Da det var slut med atletikken, genoptog Jacob kørestolsbasket, og det spiller han stadig i klubben Viborg Dunkers. (Foto: Mads Eneqvist)
TV-kommentator på CV’et
Jacob kan også skrive TV-kommentator på sit CV. Han har været ekspertkommentator ved tidligere EM- og VM-livesendinger på DR2, og under både PL i Tokyo og Paris sad Jacob i kommentatorboksen og formidlede sin viden ud til seerne.
– Der er heldigvis mange seere, der finder parasporten spændende og interessant, og jeg sætter derfor en store ære i at få lov til at være stemmen, der guider seeren gennem paraatletikken.
– Jeg vandt aldrig den paralympiske medalje, som jeg drømte om. Men i stedet kan jeg være med til at formidle andre atleters jagt efter medaljerne.
TV-billede fra studiet ved De Paralympiske Lege i Paris 2024. (Privatfoto)
En varm anbefaling
– Jeg kan kun opfordre alle til at være idrætsaktive – både ift. sundhed og velvære, men især for de mange gode oplevelser. Man møder en masse nye mennesker, ligesindede der kender alt til den situation du er i, og generelt åbner det en masse nye døre. Og man behøver ikke være en komplet sportsidiot som mig for at være idrætsaktiv.
Selvom Jacob har droslet noget ned på sine idrætsaktiviteter, så fylder idrætten stadig meget i hans hverdag som familiefar.
– Mine to ældste drenge går begge til fodbold og håndbold, og jeg er i øvrigt også er træner for min ældste drengs håndboldhold. Så jeg er meget glad for, at de har arvet deres faders lyst til at være aktiv.
Jacob er 41 år og bosiddende i Aarhus med sin kæreste Rikke og deres tre drenge, Villads, Victor og Vincent på hhv. 9, 7 og 1 år. I 2012 blev han færdiguddannet som ergoterapeut og har siden arbejdet som salgskonsulent hos Langhøj i Aarhus.
Udgivet marts 2025.
Hovedfoto: Mads Eneqvist
INFO
Parasport Danmark
Idrætsforbund, der organiserer sport for personer i Danmark, der har et fysisk handicap eller et særligt behov. Her finder man bl.a. info over alle sportsgrene indenfor parasport.
Den gode oplevelse
Parasport Danmarks årlige sportslejr på Club La Santa på Lanzarote, der introducerer og inspirerer til parasport.
Kørestolsbasketball
Her finder man bl.a. info om sportsgrenen og oversigt over klubber i Danmark.
